Chemtrails?
Januar 2011, Mads Wedel-Ibsen
Undrer du dig over de lange striber på himlen, og tænker du ligesom tusindvis af andre verden over, at så mange og så lange striber, der forbliver på himlen, har der da ikke været tidligere? Nogen mener, der må være tale om et forsøg på at skærme jorden for solens stråler, hvilket en rapport fra det britiske Underhus fra marts 2010 om såkaldt Geoengineering omtaler.
Teknikken skulle være, at man med fly spreder mikroskopiske metalstykker i atmosfæren, som derefter skærmer for solens stråler og modvirker den påståede globale opvarmning. Fænomenet kaldes i folkemunde Chemtrails, idet der er tale om kemiske forbindelser, der skaber disse striber og ikke blot vanddamp.
Undersøgelser af regnvand, jordprøver og vandet i søer i de lande, hvor disse striber optræder, viser en stærkt forøget forekomst af metaller som aluminium, barium, strontium og kobber, ligesom metallerne får jorden til at blive sur, så vækstforholdene ændres. Samtidig har kemiproducenten Monsanto, som også er kendt for GMO afgrøder, taget patent på en kornsort, som er resistent over for forekomsten af aluminium i jorden.
USA’s tidligere udenrigsminister og en af hovedkræfterne i den hemmelige Bilderberg-tænketank Henry Kissinger sagde engang: Kontroller olien, og du kontrollerer verdens regeringer. Kontroller fødevarerne, og du kontrollerer verdens befolkning. Kontroller pengene, og du kontrollerer hele verden.
Den lader vi lige stå et øjeblik…i kølvandet på benzinprisernes himmelflugt, vores viden om Codex Alimentarius samt GMO fødevarer og de seneste års finanskriser og bankskandaler…
Se evt. mere om skyfænomenet i denne dokumentar video What In The World Are They Spraying
Det er jo klart, at en så omfattende ændring af forholdene på vores planet vil afstedkomme store ændringer på andre planer end blot det fysiske. Der er ikke noget, der tyder på, det er jordens undergang, vi står overfor. Der vil dog nok være en del valg, der skal træffes i forhold til den menneskelige etik i fremtiden.
Sammen med dette nyhedsbrev er vedlagt girokort til betaling af det årlige kontingent. Vi beder om, at betalingsfristen overholdes, idet det er et stort administrativt arbejde efterfølgende at skulle kontrollere indkomne indbetalinger.
Skriv et svar