Offentliggjort af Sustainable Pulse den 9. oktober 2018
Interview med Caius Rommens, den tidligere direktør for J.R. Simplot [verdensomspændende landbrugsvirksomhed, red.] og teamleder hos Monsanto, der her afslører de skjulte farer ved de GMO-kartofler, han selv skabte.
Hvor mange år har du arbejdet på at skabe genmodificerede kartofler? Var det hele laboratoriebaseret, eller tog du ud for at besøge de gårde, der dyrkede kartoflerne?
I løbet af mine 26 år som gentekniker skabte jeg hundredtusindvis af forskellige genmodificerede kartofler til en direkte pris på omkring 50 millioner dollars. Jeg begyndte mit arbejde på universiteterne i Amsterdam og Berkeley, fortsatte hos Monsanto og arbejdede derefter i mange år hos J. R. Simplot Company, som er en af verdens største kartoffelforarbejdningsvirksomheder. Jeg fik mine kartofler testet i drivhuse eller i marken, men jeg forlod sjældent laboratoriet for at besøge gårdene eller forsøgsstationerne. Jeg mente nemlig, at min teoretiske viden om kartofler var tilstrækkelig til at forbedre kartofler. Det var en af mine største fejl.
Er de GM-kartofler, som du har været med til at skabe, blevet godkendt af FDA og Miljøstyrelsen i USA eller nogen andre steder i verden?
Det er utroligt, at USA’s landbrugsstyrelse og FDA godkendte GM-kartofler ved kun at evaluere vores data. Hvordan kan de regulerende myndigheder antage, at vi ikke er partiske? Da jeg arbejdede hos J.R. Simplot, troede jeg virkelig, at mine GM-kartofler var perfekte, ligesom en forælder tror, at hans eller hendes børn er perfekte. Jeg var forudindtaget, og alle genteknikere er forudindtagede. Det er ikke kun en følelsesbetonet fordomsfuldhed. Vi har brug for, at de genetisk modificerede afgrøder bliver godkendt. Der er et enormt pres for at få succes, for at retfærdiggøre vores eksistens ved at udvikle ændringer, der skaber hundredvis af millioner af dollars i værdi. Vi tester vores GM-afgrøder for at bekræfte deres sikkerhed, ikke for at sætte spørgsmålstegn ved deres sikkerhed.
De lovgivningsmæssige ansøgninger om tilladelser er fulde af meningsløse data, men indeholder så at sige ingen forsøg på at afsløre de utilsigtede virkninger. For eksempel beskriver ansøgningerne transgenets indsættelsessted, men de nævner ikke de mange tilfældige mutationer, der er opstået under manipuleringerne i vævskulturen. Og ansøgningerne indeholder data om forbindelser, der er sikre og ligegyldige, f.eks. almindelige aminosyrer og sukkerstoffer, men de giver næsten ingen målinger af niveauet af potentielle toksiner eller allergener.
De canadiske og japanske myndigheder har også godkendt vores GMO-kartofler, og godkendelser overvejes i øjeblikket i Kina, Sydkorea, Taiwan, Malaysia, Singapore, Singapore, Mexico og Filippinerne.
Hvad var din rolle hos Monsanto og J.R. Simplot?
Jeg ledede et lille team på 15 forskere hos Monsanto, og jeg ledede hele den bioteknologiske forskningsindsats hos Simplot (op til 50 forskere). I begyndelsen fokuserede jeg på sygdomsbekæmpelse, men i sidste ende overvejede jeg alle egenskaber med kommerciel værdi. Jeg offentliggjorde hundredvis af patenter og videnskabelige undersøgelser om de forskellige aspekter af mit arbejde.
“Vi troede, at livets essens var et dødt molekyle, DNA, og at vi kunne forbedre livet ved at ændre det molekyle i laboratoriet. Vi antog også, at teoretisk viden var alt, hvad vi behøvede for at få succes, og at en enkelt genetisk ændring altid kun ville have én tilsigtet virkning.”
Caius Rommens
Hvorfor forlod du Monsanto og senere J.R. Simplot?
Jeg forlod Monsanto for at starte et uafhængigt bioteknologisk program hos J.R. Simplot, og jeg forlod J.R. Simplot, da mit “pro-biotek”-filter var ved at være tyndslidt og begyndte at gå i stykker – da jeg opdagede de første fejl. De første fejl var små, men fik mig til at føle mig utilpas. Jeg indså, at der måtte være større fejl, som stadig var skjult for mit blik.
Hvorfor har du besluttet at afsløre oplysninger om manglerne ved GM-kartofler efter at have brugt mange år på at skabe dem?
Jeg dedikerede mange år af mit liv til at skabe GMO-kartofler, og i begyndelsen troede jeg, at mine kartofler var perfekte, men så begyndte jeg at tvivle. Det tog mig igen mange år at træde et skridt baglæns fra mit arbejde, genoverveje det og opdage fejlene. Når jeg ser tilbage på mig selv og mine kolleger, tror jeg nu, at vi alle blev hjernevasket; at vi alle hjernevaskede os selv. Vi troede, at livets essens var et dødt molekyle, DNA, og at vi kunne forbedre livet ved at ændre det molekyle i laboratoriet. Vi antog også, at teoretisk viden var alt, hvad vi behøvede for at få succes, og at en enkelt genetisk ændring altid kun ville have én tilsigtet virkning.
Det var meningen, at vi skulle forstå DNA og foretage værdifulde ændringer, men faktum var, at vi vidste lige så lidt om DNA, som den gennemsnitlige amerikaner ved om sanskritudgaven af Bhagavad Gita. Vi vidste bare nok til at være farlige, især når det blev kombineret med vores fordomme og snæversynethed. Vi fokuserede på kortsigtede fordele (i laboratoriet) uden at tage hensyn til de langsigtede mangler (i marken). Det var den samme slags tænkning, der skabte DDT, PCB’er, Agent Orange, rekombinerede gener til kvægvæksthormon og så videre. Jeg mener, at det er vigtigt, at folk forstår, hvor lidt genteknikere ved, hvor forudindtagede de er, og hvor forkerte de kan være. Min historie er blot et eksempel.
Vil GM-kartofler ikke føre til større udbytte og større knolde?
På en eller anden måde lykkedes det mig at ignorere den næsten daglige oplevelse af, at genmodificerede kartofler ikke var lige så sunde som normale kartofler. De var ofte misformede, forkrøblede, klorotiske, nekrotiske og sterile, og mange GM-planter døde ofte hurtigt. En af årsagerne til denne genetiske underlegenhed er, at GM-kartofler stammer fra “somatiske” celler, som kun er beregnet til at leve i én sæson (til at bære en stamme eller bladstruktur). Disse celler har ikke den genetiske integritet til at skabe nye planter (ligesom pollenceller og ægceller). Så ved at transformere somatiske celler skabte vi genetisk modificerede kartofler, som indeholdt hundredvis af genetiske mutationer, og disse mutationer gik ud over udbyttet. Desuden har de genetiske ændringer ofte “utilsigtede” virkninger, som har en negativ indvirkning på både afgrødens agronomiske ydeevne og ernæringsmæssige kvalitet.
GM-kartofler skal være modstandsdygtige over for stød, er det ikke en stor fordel for landmænd og fødevareproducenter?
Normale kartofler får let beskadiget væv, som er indgangssteder for sygdom og udgangssteder for vand. Jeg troede, at GM-kartoflerne var modstandsdygtige over for stød, men nu forstår jeg, at jeg tog fejl. De genmodificerede kartofler får lige så let blå mærker som normale kartofler, men mærkerne er skjulte. De udvikler ikke den mørke farve, som hjælper forarbejdningsvirksomhederne med at identificere og beskære dem. Jeg forstod ikke, at mine kartofler ikke var i stand til at aflejre melanin, et beskyttende stof, når de blev beskadiget eller inficeret. Endnu vigtigere var det, at jeg ikke forstod, at de skjulte blå mærker ophober visse toksiner, som kan forringe kartoffelfødevarers ernæringsmæssige kvalitet.
Er de bioteknologiske egenskaber i GM-kartofler genetisk stabile?
Et træk er kun stabilt, hvis det passer ind i plantegenomets naturlige miljø. Hvis det ikke passer ind, hvilket ofte er tilfældet med genetisk modificerede afgrøder, kan karaktertrækket blive slået ud af kraft eller rekombineret. Mine tidligere kolleger hos Syngenta og Monsanto fortalte mig ofte om deres (underrapporterede) problemer med GM-majs og -sojabønner, men ingen af deres afgrøder var så ustabile som GM-kartofler. To af kartoffelegenskaberne er allerede gået tabt, og flere andre synes at blive svækket.
Resistens mod kartoffelpest i GM-kartofler er blevet solgt som et stort gennembrud, er det virkelig tilfældet?
Kartoffelpest en af de meget få plantesygdomme, der taler til fantasien, mest fordi den forårsagede stor hungersnød i Europa, som tvang millioner af europæere til at migrere til USA. Men det var i 1840’erne. Kartoffelpest er ikke et stort problem der, hvor de fleste kartofler dyrkes i USA, nemlig i det tørre nordvestlige USA, og kartoffelpest er et håndterbart problem i de mindre, mere fugtige kartoffelproduktionsområder. Landmændene dér vil gerne have adgang til kartofler, der er resistente over for kartoffelpest, men de skal stadig bekymre sig om snesevis af andre sygdomme og skadedyr, der kan være lige så skadelige.
Min bekymring er, at ethvert forsøg på at fremme produktionen af GM-kartofler i fugtige områder (så sårbare som Bangladesh og Indonesien) faktisk vil øge snarere end mindske sygdomsproblemerne. Desuden er kartoffelpest en af de mest dynamiske patogener, der påvirker landbruget. Den er kendt for hurtigt at udvikle sig uden om enhver barriere for resistens. Derfor kan man aldrig garantere, at et gen for resistens over for kartoffelpest er effektivt, og resistensgenet kan brydes når som helst. Faktisk har nogle europæiske og mellemamerikanske stammer allerede brudt resistensgenet.
Er GM-kartofler mindre kræftfremkaldende, som det antydes af GMO-industrien?
Jeg tror, at mange mennesker vil spørge sig selv: Er kartofler kræftfremkaldende? Det tror jeg ikke, at der er noget bevis for. Så et endnu mere interessant spørgsmål er: Hvorfor bliver GM-kartofler promoveret som mindre kræftfremkaldende?
Indeholder GM-kartofler et lovligt erhvervet gen?
Jeg har for det meste modificeret kartofler ved at bruge deres eget DNA. Med andre ord brugte jeg DNA’et fra en gængs sort til at skabe en egen, privatejet sort. Denne strategi kan være etisk problematisk, men er juridisk acceptabel. Et af de gener, der blev brugt til at skabe de genetisk modificerede kartofler, stammer imidlertid fra en unik vild kartoffelplante, der vokser i Argentina. Jeg mener, at opnåelse og patentering af dette gen uden tilladelse fra Argentina i virkeligheden var biopirateri.
Er det muligt, at genetisk modificerede kartofler kan forårsage gene-silencing i andre kartofler eller bestøvende insekter som f.eks. bier?
[Gene-silencing er gen-dæmpning: det fænomen, at et gen ikke kommer til udtryk, red.]
Problemet med visse insekter, herunder bier, er, at de ikke kan nedbryde de små dobbeltstrengede RNA’er, der forårsager gen-dæmpning. Disse dobbeltstrengede RNA’er skulle dæmpe flere kartoffelgener i knolde, men de er sandsynligvis også udtrykt i pollen. Så når pollen spises af bierne, kan de dobbeltstrengede RNA’er i pollenet dæmpe bi-gener, der deler en utilsigtet homologi.
Din nye bog ‘Pandora’s Potatoes’ indeholder mange argumenter for, hvorfor de genmodificerede kartofler, som du var med til at skabe, ikke bør dyrkes af landmænd eller spises af offentligheden. Hvad vil du gerne sige til FDA og Miljøstyrelsen?
Det største problem ved den nuværende proces for tilladelser til GMO-afgrøder er, at den er baseret på en evaluering af data fra udviklerne af GMO-afgrøder. Der er tale om en interessekonflikt. Jeg foreslår, at sikkerheden ved GMO-afgrøder vurderes af en uafhængig gruppe af forskere, der er uddannet til at identificere utilsigtede virkninger.
Oversat og redigeret af cr@mayday-info.dk for May Day
Skriv et svar