Verdenshandel-organisationen, World Trade Organisation (WTO) blev dannet i januar 1995. Den afløste den mindre effektive frihandelsorganisation GATT (General Agreement on Tariffs and Trade) med den væsentlige nyskabelse ved uoverensstemmelser, at WTO’s flertalsafgørelser blev bindende. I GATT kunne den tabende eller ueninge part blokere for den endelige afgørelse.

 

Omkring 128 lande – heriblandt Danmark, er medlemmer af WTO, hvis erklærede formål bl.a. er at liberalisere verdens-handelen, udnytte verdens ressourcer mere optimalt, hæve levestandarden, sikre beskæftigelse, arbejde for en bæredygtig udvikling samt bevare og beskytte miljøet.

 

(Alt dette lyder jo umiddelbart meget godt, men det kan godt se ud som en noget modsætningsfyldt opgave, at man både vil udnytte verdens ressourcer optimalt, samtidig med at man arbejder for en bæredygtig udvikling og for at bevare og beskytte miljøet! – red.)

 

WTO søger at opnå disse mål, bl.a. ved at sænke toldsatser og udligne andre forskelle landene imellem. Filosofien er, at den fri handel skal medføre økonomisk vækst og stimulere udviklingen også på det sociale område. På denne baggrund er det forståeligt, at der er mange, der synes godt om WTO.

 

På fødevare- og kosttilskud-området indstiftede the World Health Organisation (WHO) og the Food and Agriculture Organisation (FAO) under de Forenede Nationer (FN) i 1962 organisationen Codex Alimentarius, hvis opgave det er at udarbejde standarder og (harmoniserede) retningslinier for global fødevarelovgivning.