Corona-love strider mod De Forenede Nationers Verdenserklæring om Menneskerettigheder
Verdenserklæringen om Menneskerettighederne blev udarbejdet af repræsentanter fra alle egne af verden og blev vedtaget og offentliggjort af De Forenede Nationers Generalforsamling i Paris den 10. december 1948. Den oprettede specifikke grundlæggende rettigheder, der skal beskyttes universelt, og teksten er siden blevet oversat til over 500 Sprog. Men i dag, med restriktiv coronarelateret lovgivning vedtaget over hele verden, har de rettigheder og friheder, der er fastsat i Verdenserklæringen, sandsynligvis aldrig været under større trussel.
I Indledningen, hvor formålene står, fremgår det klart, at anerkendelse af de umistelige rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige race er fundamentet for frihed, retfærdighed og fred i verden. Der står, at den højeste ambition er en verden, hvor mennesker nyder ytringsfrihed og trosfrihed og frihed fra frygt og nød, og at menneskerettighederne skal beskyttes af loven. Som de følgende eksempler viser, anvendes loven i stigende grad til at fjerne rettighederne – under dække af coronakrisen – i stedet for at forsvare dem.
Begrænsninger i retten til fri bevægelighed
I Artikel 13 hedder det, at enhver har ret til at bevæge sig frit og vælge ophold inden for hver stats grænser, og at enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, inklusive sit eget, og til at vende tilbage til sit land. Overalt i verden er disse rettigheder imidlertid i de seneste måneder blevet kraftigt indskrænket. Milliarder af borgere er blevet udsat for drakoniske nedlukninger, hvor selv retten til at forlade deres eget hjem er blevet begrænset. De sociale følgevirkninger har bl.a. været stigning i psykiske problemer, vold i hjemmet og selvmord.
Lovgivning, der forhindrer folk i at rejse mere end korte afstande fra deres hjemland, for ikke at tale om rejse til andre lande, er helt klart ikke forenelig med retten til fri bevægelighed og rejse.
Begrænsninger i retten til meningsfrihed
YouTubes administrerende direktør Susan Wojcicki har oplyst, at alle videoer, der råder folk til at tage C-vitamin, eller som strider mod WHO’s coronavirus-henstillinger, nu vil blive fjernet fra virksomhedens platform.
I Artikel 19 i Verdenserklæringen hedder det, at enhver har ret til menings- og ytringsfrihed, herunder friheden til at hævde sine meninger uden indblanding og til at søge, modtage og formidle information og ideer gennem ethvert medie uanset landegrænser. På trods af dette, og til umådelig fordel for medicinalindustrien, tages der skridt til at forbyde online-indhold, der indeholder medicinske råd, der er i modstrid med coronavirus-anbefalingerne fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), et FN-agentur. I denne henseende er det ikke tilfældigt, at WHO modtager millioner af dollars hvert år i donationer fra medicinalfirmaer.
WHO har krævet, at teknologivirksomheder hjælper med at stoppe spredningen af råd, som de anser for at være usande, og har for nylig opfordret dem til at gribe ind, hvis ordet coronavirus frembringer søgerresultater med information om naturlige sundhedsterapier på Internettet. En sådan handling er ikke kun i modstrid med ånden i artikel 19, der er også rigelige videnskabelige beviser på, at mikronæringsstoffer er effektive værktøjer mod virusinfektioner.
I marts 2020 rapporterede kinesiske læger om vellykkede behandlinger af coronavirus-patienter med højdosis-vitamin C. Hospitaler i staten New York bruger nu også dette mikronæringsstof, og Shanghai Medical Association anbefaler officielt høj-dosis C-vitamin til selv en let virusinfektion. Desuden har en nylig undersøgelse foretaget af forskere ved Dr. Rath Research Institute i Californien vist, at en kombination af mikronæringsstoffer, der inkluderer C-vitamin såvel som visse aminosyrer, polyfenoler og sporstoffer, er i stand til at undertrykke angiotensin-omdannende enzym 2 (ACE2) – den ‘dør’, som coronaviruset kommer ind i kroppens celler gennem.
På trods af den videnskabelige evidens har YouTube-administrerende direktør Susan Wojcicki på CNN erklæret, at alle videoer, der råder folk til at tage C-vitamin eller som strider mod WHO’s coronavirus-henstillinger, nu vil blive fjernet fra hendes virksomheds platform. Andre firmaer med sociale medier har gjort det samme, hvor nogle opslag har fået sat advarselsskilte ovenover og andre er blevet slettet. Som en yderligere eskalering er mange lande begyndt at vedtage love, der gør det til en forbrydelse at sprede nyheder eller oplysninger, som de anser for at være “falske”. Sådanne handlinger er klart uforenelige med retten til meningsfrihed.
Begrænsninger i retten til fredelig forsamlingsfrihed og foreningsdannelse
I Artikel 20 i Verdenserklæringen hedder det, at enhver har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger. Overalt i verden er disse rettigheder imidlertid i de senere måneder blevet drastisk indskrænket. Eksempler inkluderer såkaldte “social distancering” – regler, der forhindrer folk i at have tæt kontakt med alle, de ikke bor sammen med, og lovgivning, der forbyder offentlige forsamlinger. Forskning antyder, at sådanne begrænsninger kan have dybe konsekvenser for folkesundheden.
Et studie offentliggjort i 2019 undersøgte 21.597 tilfældigt udvalgte unge og voksne i Schweiz på 15 år og opefter. Det viste, at social isolering er skadelig for generel, mental, hjerte-kar-og muskel-skelet-sundhed, og at den følges af en væsentligt forhøjet risiko for at bruge psykotropisk medicin. Som med andre aspekter af koronarelaterede restriktioner antyder det derfor, at den, der primært tilgodeses af social afstand og forbud mod offentlige sammenkomster i sidste ende er den multinationale medicinalindustri.
Begrænsninger i retten til arbejde
I Verdenserklæringens Artikel 23 hedder det, at enhver har ret til arbejde. I april 2020 var imidlertid over 3,9 milliarder mennesker, omkring halvdelen af verdens befolkning, blevet bedt om eller beordret til at blive hjemme pga. corona-lovgivningen. Det har ikke overraskende haft stor indvirkning på mange arbejdstageres økonomiske velbefindende, især i udviklingslandene.
I de udviklede lande har et stort antal mennesker været i stand til at arbejde hjemmefra, eller de var berettigede til offentlige støtte under forskellige kompensationsordninger. I april 2020, for eksempel, lavede 46,6 procent af de beskæftigede i Storbritannien mindst en del af deres arbejde hjemmefra. I juni 2020 var mere end en ud af fire arbejdstagere i Storbritannien på orlov. Det billede har stort set været ens i mange andre udviklede lande. Ikke desto mindre var millioner af mindre heldige mennesker i udviklede lande ikke i stand til at arbejde, og de står nu med en stigende gæld.
I udviklingslandene har situationen imidlertid været langt værre. Lukningen af butikker og virksomheder, der betragtes som ‘ikke-væsentlige,’ i udviklingslandene, har efterladt et stort antal mennesker uden nogen indkomstkilde. Det anslås, at 4 milliarder mennesker – mere end halvdelen af verdens befolkning – ikke har adgang til sociale ydelser. De berørte findes uforholdsmæssigt meget i udviklingslande. At begrænse retten til arbejde truer således med at være særlig ødelæggende i de fattigste lande.
Begrænsninger i retten til uddannelse
I Verdenserklæringens Artikel 26 hedder det, at enhver har ret til uddannelse. Ikke desto mindre vurderer FN, at lukning af skoler under corona-lovgivningen har påvirket 1,29 milliarder elever i 186 lande, et antal svarende til 73,8 procent af verdens elever/studerende. Som med indskrænkning af andre menneskerettigheder vil lukningen af skoler sandsynligvis have særlig skadelig virkning både i udviklingslande og blandt fattigere familier i alle lande.
I de udviklede lande har mange skoler fortsat med at undervise via Internettet. Men selv i de lande er internetbrug langt fra universel. Mere end 21 millioner amerikanere mangler for eksempel stadig bredbåndsforbindelse. Berørte grupper inkluderer 30 procent af amerikanerne i landdistrikterne og 40 procent af landets skoler. Forskning i England antyder, at fyrre procent af eleverne ikke har været i regelmæssig kontakt med deres lærere siden starten af nedlukningen.
For millioner af børn i udviklingslande gør manglen på en internetforbindelse onlinelektioner umulige. I Afrika syd for Sahara mangler for eksempel 82 pct. af børn internetadgang og 89 pct. har ikke adgang til hjemmecomputere. Mange udviklingslande har derfor forsøgt at undervise via tv eller radio. Bortset fra vanskelighederne med at sikre, at børn overhovedet ser eller lytter til sådanne udsendelser, er det helt klart en dårlig erstatning for formelle klasselektioner.
Jo længere skoler er lukket, og retten til uddannelse forbliver uopfyldt, jo mere ødelæggende vil effekten være på børns færdigheder og indtægt på langt sigt.
Hvad skal du nu gøre?
I Verdenserklæringens Artikel 28 hedder det, at alle har ret til en social og international orden, hvor de rettigheder og friheder, der er anført i teksten, fuldt ud kan realiseres. Fjernelse af grundlæggende menneskerettigheder, der har fundet sted som reaktion på coronavirus-pandemien, er helt klart ikke i overensstemmelse med dette.
Som forsvar for implementeringen af restriktive coronalove har regeringerne gentagne gange understreget, at coronavirus er farligt. I virkeligheden er det dog kun farligt for mennesker med svækket immunforsvar. Ud over at praktisere god generel hygiejne er det vigtigste, du kan gøre for at beskytte dig mod pandemien, derfor at styrke dit eget immunsystem ved at sikre en optimal daglig forsyning af mikronæringsstoffer. Du skal især sørge for at få optimale mængder vitamin C. Talrige lærebøger om biologi og kemi og årtiers videnskabelig forskning vidner om, at C-vitamin spiller en vigtig rolle for immunitet og bekæmpelse af virusinfektioner.
Ud over at styrke dit immunforsvar er der også to yderligere ting, du kan gøre.
For det første har Dr. Rath-organisationen, i betragtning af den rolle mikronæringsstoffer spiller for støtte af immunforsvaret, forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme, bekæmpelse af kræft og opretholdelse af det generelle helbred, startet et online andragende (petition), der opfordrer til, at ubegrænset adgang til videnskabsbaserede naturlige sundhedsbehandlinger bliver erklæret for en menneskerettighed. Det er oplagt, at hvis regeringerne havde implementeret sådanne behandlingsformer i deres sundhedspolitik for år tilbage, kunne coronapandemien stort set have været bekæmpet, og store økonomiske skader og drakoniske begrænsninger af menneskerettighederne kunne i det væsentlige være undgået. Det faktum, at der er voksende tiltag til at kontrollere spredning af information om naturlige terapier i søgeresultater på internettet, bør være en advarsel om, at medmindre vi forsvarer vores rettigheder til at bruge dem, er de i fare for at blive taget fra os.
For det andet, hvis du vil forsvare dine menneskerettigheder og adgangen til naturlige terapier, er det vigtigt, at du sender denne besked til verdens politiske ledere. For at nå det mål har Dr. Rath Health Foundation oprettet en webside, hvorfra du kan kontakte lederne i mere end fyrre lande. Husk, at i mange tilfælde er livsvigtig information om videnskabsbaseret naturlig sundhedsterapi blevet tilbageholdt fra disse ledere. Så længe de fortsat er uvidende om det, vil millioner af deres borgere også være det.
Nelson Mandela sagde engang, at det at nægte mennesker deres menneskerettigheder er at udfordre selve deres menneskelighed. Begrænsningen af menneskerettighederne under påskud af corona-pandemien er en klar påmindelse om, at menneskehedens århundreder lange kamp mod uretfærdighed endnu ikke er vundet.
Oversat/redigeret af cr@mayday-info.dk for May Day 26/8/2020
.jpg){kind=link}
Skriv et svar