Af Patrick Holford, 10. marts 2020
At lade være med at blive smittet, er det første man skal!
Men hvad så hvis du er blevet smittet? Der er hovedsageligt tre muligheder: Lægemidler mod virus, vacciner og højdosis C-vitamin plus andre næringsstoffer. Lad os starte med vacciner og lægemidler, så du har mulighed for at sammenligne det med andre behandlinger, da det højst sandsynligt er det, der vil være den lægefaglige anbefaling.
Vacciner – regn ikke med det rundt om hjørnet. Det har taget omkring fem år at udvikle effektive vacciner. En ebola-vaccine gennemgår først lige nu sikkerhedsforsøg, hvilket er fem år efter udbruddet. Eksperter siger, at hvis det kunne forkortes til to år, ville det være et mirakel. Problemet er, at sikkerhedsforsøg tager tid. Pandemrix, ‘svineinfluenza’ H1N1-vaccinen, er et eksempel. Den blev sat i forbindelse med en stigning af tilfælde af narkolepsi, en sjælden søvnforstyrrelse hos børn og unge. Fra en artikel i British Medical Journal: “Flere akademiske og myndighedsstøttede undersøgelser har efterfølgende vurderet, at forholdet mellem Pandemrix og narkolepsi sandsynligvis var kausal [at der var årsagssammenhæng].” Bekymringen for retssager gør lægemiddelfirmaer bange for at komme ud med noget for hurtigt. Den britiske regering har lovet 20 millioner pund til udviklingen af en vaccine, men ifald den virker og ikke har farlige bivirkninger, vil det så alligevel være for sent? Næsten helt sikkert i forhold til det nuværende udbrud.
Vacciner fungerer ved at lære immunsystemet at fremstille antistoffer mod en bestemt virus, sådan at når immunsystemet bliver udfordret, starter det hurtigere op. Influenzavacciner har variabel effektivitet, undertiden helt ned til 10 %. Det kan skyldes valg af stammer. Læren herfra er, at vira kan mutere, så en vaccine, der er udviklet mod en stamme af coronavirus, muligvis ikke virker eller ikke virker så godt mod en anden mutation.
Lægemidler – de mest kendte er amantadin, zanamivir og oseltamivir (Tamiflu). De virker tilsyneladende og bliver givet til de fleste patienter med coronavirus, men de har nogle ret heftige bivirkninger, som sætter spørgsmålstegn ved forholdet mellem risiko og fordel for patienter, der er udfordrede på deres immunforsvar. En undersøgelse i Englands Underhus, House of Commons Committee of Public Accounts i 2014 konkluderede “Der mangler konsensus om, hvor godt Tamiflu fungerer, og især om det reducerer komplikationer og dødelighed.” Den engelske Sundhedsstyrelse brugte 424 millioner pund (ca. 4 mia.) på at have det på lager. En gennemgang fra Cochrane i 2007 konkluderede i forhold til børn: ”Neuraminidase-hæmmere er effektive til at forkorte varighed af sygdom hos raske børn med influenza, men effektiviteten hos “udsatte” børn er stadig ikke bevist. Oseltamivir er også effektiv til at reducere forekomsten af sekundære komplikationer og kan være effektiv til influenzaforebyggelse. Zanamivir og oseltamivir er ‘neuraminidase’ -hæmmere. Når vira kommer ind i celler, bruger de et protein kaldet neuraminidase til at bryde ud og inficere andre celler. C-vitamin er også en neuraminidase-hæmmer.
I et cellestudie overgik en næringsstof-cocktail, (med højdosis C-vitamin, ekstrakt af grøn te, lysin, prolin, N-acetylcystein, selen), dette lægemiddel i effektivitet, når det blev testet på asiatisk fugleinfluenza (A/H5N1). Konklusionen på studiet: ‘NM (næringsstofblandingen) udviste høj antiviral aktivitet selv længe efter infektion. De antivirale egenskaber var sammenlignelige med egenskaberne ved konventionelle lægemidler (amantadin og oseltamivir); NM havde imidlertid den fordel at kunne påvirke virusformeringen i de sene stadier af infektionsprocessen.”
(Her et link til Lægemiddelstyrelsens oversigt over igangværende og planlagte studier af lægemidler og terapiformer til behandling af Coronavirus-infektioner. Bemærk, at listen indeholder både N-acetylcystein og C-vitamin. red.)
C-vitamin – den gode nyhed om høj dosis og intravenøs (IV) C-vitamin er, at det allerede er fastslået som værende bemærkelsesværdigt sikkert, så det har faktisk ingen ulemper. Vi ved ikke med sikkerhed, hvor effektivt det er (det samme gælder for nuværende medicin og ikke-eksisterende vacciner), før vi har resultaterne af forsøg direkte på coronoavirus, men tre forsøg er i gang – to med IV C-vitamin[1] og et med 8 gram i forhold til 4 gram oralt indtaget C dagligt på mindre alvorligt syge mennesker. C-vitamin har mange virkemåder, herunder neuraminidase-hæmning og interferonproduktion. C forbedrer også modningen af t-celler, der er nødvendige for en immunrespons, og fagocytter, der angriber og neutraliserer vira. Der er endnu ikke testet en virus, der ikke er markant udfordret i et miljø med høj C-vitamindosis, og derfor er der behov for høje orale eller intravenøse doser under en akut infektion.
Læger i Kina opfordres allerede til at give IV-vitamin C (24 gram om dagen) til dem med alvorlige åndedrætsproblemer svarende til lungebetændelse, fordi de allerede har set nogle bemærkelsesværdige bedringer hos dem, der ikke havde udsigt til at komme sig.
En opdatering fra Dr. Mao fra Shanghai Public Health Center, meldte, at “hans team behandlede ca. 50 tilfælde af moderat til svære tilfælde af Covid-19-infektion med høj dosis IVC. IVC-doserne var i omegnen af 10.000 mg-20.000 mg pr. dag i 7-10 dage, med 10.000 mg til milde tilfælde og 20.000 i mere alvorlige tilfælde alt efter lunge- og koagulationsstatus. Alle patienter, der modtog IVC, forbedredes, og der var ingen dødelighed. Sammenlignet med gennemsnittet på 30-dages indlæggelse for alle Covid-19-patienter var indlæggelsen for de patienter, der modtog IVC i høj dosis, ca. 3-5 dage kortere.” Dr. Mao omtalte især et alvorligt tilfælde som forværredes hurtigt. Han gav 50.000 mg IVC i løbet af en periode på 4 timer. Patientens lungetilstand stabiliserede sig og blev forbedret for øjnene af de vagthavende på intensivafdelingen. Der blev ikke rapporteret om bivirkninger fra nogen af de tilfælde, der blev behandlet med høj dosis IVC.
Hvorfor tilskynder den britiske regering [og den danske for den sags skyld] ikke deres læger til at gøre det samme? Det er billigt og sikkert. Hvis de er i tvivl, hvorfor smider de så ikke nogle penge efter det, som de har gjort med vacciner? Når alt kommer til alt, er dette yderst effektive næringsstof ikke patenterbar, og dermed ikke rentabelt nok for big pharma, så det er meget nødvendigt med forskningsmidler. C-vitamin er i modsætning til vacciner tilgængeligt her og nu og kan fremskynde bedringen fra coronavirus og muligvis stoppe spredningen, hvis nok mennesker tog 2 gram om dagen i opdelte doser.
Personligt synes jeg det er uetisk og amoralsk ikke at give dem med potentielt dødelig virus-lungebetændelse intravenøs C-vitamin, der ikke har nogen væsentlig ulempe og potentielt kan redde liv, som det sker i Kina.
Jeg har altid anbefalet 1 gram C-vitamin i timen ved de første tegn på virusinfektion. Hvem som helst kan tage det, og den største ulempe er tynd mave. Det er også en god ide at tage 2 gram C-vitamin hver dag med seks timers mellemrum, da det har vist sig at forkorte og reducere sværhedsgraden af virusinfektioner, men sørg for at øge mængden, hvis du er under virusangreb, og ideelt set bør du også tage zink og hyldebær, som også har veldokumenterede antivirus-effekter, hvilket jeg tidligere har skrevet om, så jeg vil ikke gentag det her. Hyldebær virker ved at blokere hæmaglutinin, der stikker ud på vira og giver dem adgang til cellerne. Zink, ligesom vitamin C, forbedrer immunsystemet og styrker dermed dets respons.
D-vitamin er også vigtigt, da det modulerer immunsystemet (forandrer immunsystemets funktion). Det hjælper også med at mindske luftvejsinfektioner, ifølge en britisk undersøgelse. Størstedelen af immunceller har D-vitamin-receptorer, og nogle vira nedsætter receptorfunktionen. Det kan være en vigtig årsag til, at vira kan angribe om vinteren. Så sørg for, at dit D-vitamin-niveau er over 50 nmol / l, ideelt højere. Du bliver nødt til at supplere mindst 15mcg (600 IE) regelmæssigt for at opnå dette, men kan fylde op i en måned med 25mcg (1.000 IE) om dagen, eller syv gange mere, taget en gang om ugen, da det oplagres i kroppen. Sørg for at få sol, når du kan.
Mineralet selen hæmmer også formering af virus, sandsynligvis i en daglig dosis på 200 mcg (mikrogram). Dette er mere, end du har brug for, når du ikke er syg. Selen er kritisk for antioxidante enzymer, der bliver opbrugt under virusangreb, så selen skal man have mere af, hvis man bliver alvorligt angrebet.
MORE INFO
You can read more in my book ‘How to Boost Your Immune System’. The book and immune supporting supplements formulated by me, are both stocked by HOLFORDirect.
Kilde: https://www.patrickholford.com/blog/coronavirus-what-are-options
Oversat og bearbejdet af cr@mayday-info.dk for May Day 24/3/2020
Patrick Holford
Patrick Holford, BSc, DipION, FBANT,
NTCRP, is a pioneer in new approaches to health and nutrition. He is a leading
spokesman on nutrition in the media, specialising in the field of mental
health. He is the author of 37 books, translated into over 30 languages and
selling millions of copies worldwide, including The Optimum Nutrition Bible,
The Low GL-Diet Bible, Optimum Nutrition for the Mind and The 10 Secrets of
100% Healthy People, 10 Secrets of Healthy Ageing and Good Medicine. To
find out more about Patrick click here.
[1] https://clinicaltrials.gov/ct2/show/NCT04264533
Husk: Kontakt lægen, hvis du oplever mere end bare lette symptomer!
Skriv et svar