Israelsk studie viser, at COVID-19-vacciner er forbundet med en stigning i antallet af akutte tilfælde af hjerteproblemer
Af Paul Anthony Taylor 6. maj 2022
Et afslørende nyt studie fra Israel undersøger sammenhængen mellem COVID-19-vaccinationer, infektionsrater og udkald til akutlægetjenesterne for hjerte-kar-hændelser hos personer i alderen 16-39 år. Studiet, der er offentliggjort i Nature-tidsskriftet Scientific Reports, et af verdens mest indflydelsesrige videnskabelige tidsskrifter, viste, at der skete en forbløffende stigning på over 25 % i antallet af udkald for hjertestop og akut koronart syndrom [hjertetilfælde] under Israels første COVID-19-vaccineudrulning mellem januar og maj 2021.
En analyse af dataene viste, at antallet af nødopkald for kardiovaskulære hændelser var signifikant forbundet med antallet af første og anden vaccinedosis, men ikke med antallet af COVID-19-infektioner. Forskerne siger, at deres resultater giver anledning til bekymring med hensyn til vaccinepåførte alvorlige kardiovaskulære bivirkninger og tilføjer, at de understreger den allerede etablerede årsagssammenhæng mellem vacciner og myokarditis [betændelse i hjertemusklen], en hyppig årsag til uventet hjertestop hos unge mennesker.
International anerkendelse af forbindelsen til myokarditis
I undersøgelsen påpeges det, at data fra Vaccine Adverse Events Reporting System (VAERS) i USA, Yellow Card-rapporteringssystemet i Storbritannien og EudraVigilance-systemet i Europa allerede forbinder myokarditis og andre kardiovaskulære bivirkninger med COVID-19-vacciner. Desuden har forskning udført af sundhedsministeriet i Israel – et land med en af de højeste vaccinationsrater i verden – vurderet, at risikoen for myokarditis efter modtagelse af nummer to COVID-19-vaccindosis ligger på mellem 1 ud af 3 000 og 1 ud af 6 000 for mænd i alderen 16-24 år. Det betyder, at for hver 1 million af nummer to COVID-19-vaccinationer, der gives til mænd i denne aldersgruppe, forventes der op til 333 tilfælde af myokarditis.
De israelske forskere konkluderer, at resultaterne af deres undersøgelse understreger behovet for en grundig undersøgelse af sammenhængen mellem COVID-19-vacciner og negative kardiovaskulære resultater hos unge voksne, og tilføjer, at dette vil være afgørende for at informere om den relaterede folkesundhedspolitik og forebygge potentielt undgåelige patientskader.
Voksende bekymring over sundhedsrisikoen ved COVID-19-vacciner
Offentliggørelsen af denne seneste forskning kommer på et tidspunkt, hvor der allerede er voksende bekymring over sundhedsrisikoen ved COVID-19-vacciner. Sammen med betændelse i hjertemusklen (myokarditis) har tidligere undersøgelser bekræftet, at de mRNA-vacciner, der anvendes mod SARS-CoV-2-virus, kan forårsage alvorlige leverskader, meget lavt antal blodplader (trombocytopeni), høje rater af alvorlige, potentielt livstruende allergiske reaktioner (anafylaksi), blodpropper (trombose) og endog død. I betragtning af disse alvorlige risici har Dr. Matthias Rath krævet, at brugen af RNA- og DNA-baserede COVID-19-vacciner øjeblikkeligt bør suspenderes.
I modsætning til de beviste farer ved de eksperimentelle COVID-19-vacciner har undersøgelser udført på Dr. Rath Research Institute i Californien vist, at der nu findes effektive, fuldstændig sikre alternative behandlingsformer til forbedring af immuniteten. I det seneste eksempel på denne forskning viste en specifik kombination af naturlige planteekstrakter og mikronæringsstoffer sig at være yderst effektiv mod det oprindelige SARS-CoV-2 virus og dets Alpha, Beta, Gamma, Delta, Kappa og Mu varianter. Sammen med de nyligt etablerede kliniske beviser for, at højdosis C-vitamin med succes kan bekæmpe COVID-19, selv i fremskredne stadier, er det på tide, at brugen af disse videnskabeligt baserede naturlige sundhedsterapier bliver standard medicinsk praksis.
Oversat og redigeret af May Day maj 2022
Skriv et svar