Debatten om flammehæmmerne

Af T. T. Mosegaard, sundhedsskribent, 1999

Omkring 250 kemiske stoffer går under betegnelsen bromerede flammehæmmere. De er der for at forhindre at varmeudviklingen i vore fjernsyn, computere, fax- og kopimaskiner ikke fremkalder brand. Der er desværre grund til at være bekymret over de flammehæmmende kemiske stoffer, som efterhånden er meget udbredt i vores miljø.

I elektronik findes de i plastdele i kabinetter og bagbeklædning, og de bruges i printplader og kabler. De findes tillige i tekstiler og byggematerialer, og hvad værre er, de findes nu også i vore fødevarer.

Udover de bromerede flammehæmmere findes også andre kemiske stoffer i vore apparater. Stoffer hvis virkninger man endnu ikke kender til bunds. Men forskerne er enige om at advare mod bromerede flammehæmmere. De forsøger at få de ansvarlige til at skride ind over for disse skadelige stoffer.

Danske eksperter mener, at disse stoffer bør afskaffes nu, hvis alvorlige sundhedsskader skal undgås. Målet må være en international afvikling hurtigst muligt.

Stofferne hober sig op

Bromerede flammehæmmere findes i enorme mængder i de elektriske apparater, der omgiver os, og de har temmelig skræmmende egenskaber:

• De afdamper fra fjernsyn og computere, og de bevæger sig frit rundt i miljøet.
• De er bioakkumulerbare ligesom PCB, der endnu kan spores i levende organismer 25 år efter at det blev forbudt.
• De er fundet i svenske kvinders modermælk.
• Mennesker, der udsættes for PBB og PBDE i arbejdsmiljøet får påvirkning af stofskiftet og nervesystemet, hvilket kan skyldes påvirkning af skjoldbruskkirtelen.
• De giver mus hjerne- og hormon-skader samt lever- og skjoldbrusk-kirtel-kræft.
• De er fundet i flere dyrearter.

Forskning viser stigning

Svenske forskere påviste i 1997, at de bromerede flammehæmmere PBDE og TBBPA i elektronik afdamper til omgivelserne, og at de findes i blodet hos den svenske befolkning.

I 1998 blev to nye, svenske undersøgelser offentliggjort, der viste, at PBDE findes i modermælk hos svenske kvinder, at niveauet er 50 gange højere end for 25 år siden, og at der tilmed er sket en fordobling de seneste fem år.

Den svenske Kemikalie-inspektion oplyser, at modermælk allerede indeholder halvdelen af den mængde PBDE, som maksimalt kan tolereres uden risiko for hjerneskader hos fostre.

Det er igen blevet et spørgsmål, om kvinder tør amme deres spædbørn. Først og fremmest kvinder, der arbejder med computere kan være i farezonen. Den danske EDB-fagforening PROSA forlanger at disse stoffer omgående forbydes, og at der sættes en stopper for import af produkter, hvor disse stoffer indgår.

Mennesker udsættes også for disse flamme-hæmmer-stoffer fra maden. En nyere rapport om PBDE i fødevarer fra Nordisk Ministerråd har antaget, at fødevarer er en af hovedkilderne til belastningen af mennesker. (Rapporten kom frem før de svenske undersøgelser om afdampning fra computere og fjernsyn).

Da stofferne er meget langsomt ned-brydelige, bliver de ophobet gennem fødekæden. OECD anslog i 1994 verdensforbruget af bromerede flammehæmmere til 150.000 tons. Både produktion og efterspørgsel er stadig stigende.

Svært nedbrydelige kemikalier

De kendte bioakkumulerbare stoffer er DDT, bly og PCB. Disse stoffer lagres i levende organismer, typisk i lever og fedtstoffer. De findes i stigende koncentrationer opad i fødekæden og topper f.eks. hos rovfugle, sæler og mennesker. De nedbrydes meget langsomt

De mest anvendte bromerede flammehæmmere er: Polybromerede diphenylethere (PBDE), polybromerede biphenyler (PBB) og tetrabrom-bisphenol-A (TBBPA). De har i mange år været i miljømyndighedernes søgelys, fordi de danner dioxin ved afbrænding.

Nogle af stofferne har ved reagensglasforsøg vist, at de har østrogeneffekt. PBB ligner PCB meget. Ophobningen af disse stoffer i fødekæden har vist sig mange steder i miljøet. De er f.eks. fundet i sild, sæler, delfiner og vågehvaler.

Hvordan kan du sikre dig som bruger?

Man ved faktisk ikke, hvor meget af stofferne der frigives til omgivelserne. Man ved heller ikke, om de efterhånden mange mennesker, der sidder meget ved en computer har flere flammehæmmer-stoffer i blodet og modermælken end andre befolkningsgrupper.

Der kan ikke gives nogen garanti for, at man ikke kan risikere fosterskader. På den anden side kan man heller ikke i øjeblikket sige, at der er en risiko, som gør at gravide og ammende bør holde sig fra lokaler med computere.

Det nuværende generelle niveau af stoffer i menneskers blod, ser ikke ud til at være sygdomsfremkaldende. Problemet er ophobningen af stofferne og deres svære nedbrydelighed. Derfor er der grund til at slå alarm, hvis ikke vi skal se følgerne af disse giftige flammehæmmere i fremtiden.

Det er muligt at skifte sin computer ud med en miljørigtig computer. Der findes firmaer, der er begyndt at omstille sig.

Under alle omstændigheder bør man sørge for, at de elektriske apparater man har i brug ikke overophedes, dvs. at man slukker for sin skærm og/eller sin computer, når man holder pause, i stedet for at lade dem stå stand-by, og man bør sørge for meget god udluftning. Er det elektriske apparat nyt, kan det anbefales at lufte ekstra ud i nogle dage, fordi koncentrationen af stofferne da er højere.

Der findes alternativer

Det er muligt at bruge erstatninger til de giftige flammehæmmere, men især printplader uden flammehæmmere er lidt dyrere, og det vil endnu være svært at komme uden om flammehæmmere i mange komponenter.

Christian Ege, Det Økologiske Råd, mener, at de eneste, der reelt kan løse problemet, er producenterne, fordi industrien jo har de fleste forsknings- og udviklingsressourcer, de sidder på produktionsapparatet og har indsigten i det. Han mener, at producenter bør se sig selv som aktører i samfundet, der ikke bare skal producere produkter, men sørge for bæredygtige produkter. Dette kræver selvfølgelig incitament og opbakning fra forbrugernes og myndighedernes side. 
Siemens og B&O prioriterer at producere uden de miljøskadelige stoffer. Siemens har forgæves foreslået Miljøstyrelsen et projekt, hvor leverandører kan gå sammen om at opbygge computere sådan, at de kan skilles ad med henblik på genbrug.

Alle eksperter er enige om, at bromerede flammehæmmere er farlige. Man kunne derfor godt forvente, at ansvarlige politikere og myndigheder skred ind overfor denne trussel mod mennesker og miljø, men en løsning af dette alvorlige problem tager tid.

Vi kan vente en redegørelse fra Miljøstyrelsen her til sommer. Arbejdstilsynet gør intet før denne redegørelse foreligger. Christian Ege mener ikke, at der er grund til at vente på endnu en risikovurdering af disse stoffer, der har vist sig så farlige. EU’s Affalds-direktiv, der vil foreslå en hurtigere udfasning end de ellers foreslåede 25 år, lader vente på sig.

Hvad kan vi gøre som forbrugere?

Vi kan kræve:

• at der bruges erstatninger,
• miljømærkning af elektriske apparater,
• et importforbud af produkter, hvor bromerede flammehæmmere indgår
• vi kan formidle den information, der allerede findes om problemet.

Kilder: Det Økologiske Råd Miljøstyrelsen