Af Claus Hancke, speciallæge, formand for Vitalrådet (Sendt til Jyllands Posten den 14.12.05)

 

En dansk virksomhed kan flytte sin fabrik til Polen og sige, at det er et frit marked

 

En computerfabrik kan outsource sin produktion til Kina og sige, at det er et frit marked.

 

En bank kan lægge filialer i Irland og på Guernsey og sige, at det er et frit marked.

 

Vi køber printere, der er lavet I Mexico. 

 Vi køber skjorter, der er syet i Bangladesh. 

 Vi køber legetøj, der er lavet i Kina.

 

Hvis man vil have hjælp med sin computer, så ringer man til en i Indien. 

 Vi kan købe næsten hvad som helst fra alverdens lande,

 

MEN Gud nåde og trøste den borger, som forsøger at importere et ufarligt kosttilskud i et forsøg på at bedre sit helbred. Det kalder man forbrugerbeskyttelse.

 

Her i Danmark forbyder man kapsler med Grøn te, fordi importøren har sagt, at det forebygger kræft.

 

Det må han ikke. Heller ikke selv om det er sandt. Det kalder man forbrugerbeskyttelse.

 

Der er til dato aldrig nogen sinde registreret skadevirkninger af kosttilskud i Danmark.

 

Hvem kan dog have interesse i at forhindre befolkningen adgang til korrekt og dokumenteret information om ufarlige kosttilskud. Hvis en borger selv ønsker det, og selv opsøger denne viden, må det være i strid med menneskerettighederne at hindre dette.

 

Det grænser til voldeligt overgreb mod borgerne, når myndighederne hindrer en fortvivlet, svært syg person, i at hjemtage kosttilskud eller sågar medicin, som ikke fås i Danmark, men som har en veldokumen-teret lindrende eller endda helbredende virkning. – Og det tillader man sig at kalde forbrugerbeskyttelse. 

 

 Så meget for ”det frie marked” i en formynderstat.