Det Gode Sundhedssystem
Af Torkil Olesen
Det overordnede formål for et sundhedssystem bør være at opnå optimalt helbred for enhver, og formålet må helt klart fremgå af forskning og praksis. Der drages omsorg for og opnås fuld helbredelse hos unikke personer, og helbredelse forstås som fuldstændig genoprettelse af oprindelig funktion – om muligt til ideel funktion. Raske mennesker må ikke have behov for gentagne behandlinger.
Mennesker ses som helt vidunderlige unikke personligheder. DNA-analyser viser, at naturlig formering er i stand til at skabe uendelig variation.
Kroppen ses som en fabelagtig konstruktion, enormt langt fra at være et mekanisk objekt, der kan styres af kemi og repareres af robotter med industrialiserede produkter.
Optimal sundhed kan være uendeligt forskellig fra individ til individ. Hvert enkelt menneske kan have sit eget specifikke mål, som må findes og forsøges opfyldt.
Hvis der ikke opnås helbredelse, er der noget galt, og forskning og/eller praksis må forbedres!
Der vil blive betalt for helbredelse eller for bidrag til forbedring af sundhed, ikke for behandling. Det var kendt allerede i det gamle Kina, at betaling pr behandling frister for meget til misbrug.
En helbreder er en slags kunstner, der ser sin opgave som en slags kunst i at finde frem til, hvad der er bedst for et aktuelt unikt individ, og så hjælpe med at nå det optimale for den pågældende.
Glædesfølelse ved at gennemføre det vil være det vigtigste. Der vil ikke være behov for ekstra høj løn eller prestige ved gerningen.
På denne måde vil det være de ægte helbredere, som virker i sundhedssystemet.
Liv er organisering, og det er afgørende vigtigt at styre organiseringen. Ubegrænset vækst er kræft! Menneskekroppen er så kompliceret, at der kan behøves styring fra universelle kraftfelter for at opnå opheling af skader. Eksistens af sådanne organiserende kraftfelter kan vel ikke være så usandsynlig nu, hvor vi anvender masser af trådløse forbindelser.
Foruden psykisk (spirituel) styring synes det at være generelt meget vigtigt for helbredelse, at kroppen er helt ren, samt at gå i møde, tage imod, tage fat om, stole på, have tillid til, tro på – frem for at bekæmpe, skubbe bort, afvise, eller flygte.
Det bør udforskes nærmere.
Forskningens vigtigste opgave må dreje sig om at finde de optimale sundhedsmæssige muligheder hos mennesket. Babyer og børn ses i mange henseender at være sundere end voksne: have større mod på livet, kan synes næsten utrættelige, har lettere ved at lære og har ringe åreforkalkning, der starter hos 2-årige, som Wilhelm Reich påviste allerede for snart 75 år siden.
Det handler om kraftige symptomer på alvorlige brist i vor kulturs livsstil.
Der må for alvor forskes i årsag(er) til forringelser med alderen.
Ydeligere symptomer er, at Reich blev puttet i fængsel for en bagatel; sagen puttet i glemmebogen, samt at en dansk forsker, der uden at kende Reich, påviste livsstil som kilde til åreforkalkning, afskediges (sandsynligvis fordi resultatet af forskningen ikke kan sælges og endda kan underminere grundlaget for markedsføring af medicin).
Forkalkning forringer muligvis funktioner alle vegne i kroppen og hindrer fuld opheling af skader. Der opstår muligvis også herved gradvis aldring.
Årsagen er ganske enkel. Kroppens celler skal kunne få fodfæste for at vedligeholde og ophele. De fleste har erfaring for, at limning ikke virker på forurenet materiale.
Vor kultur har en dum vane med at skjule, fortie, eller bekrige fejl og symptomer på dårlig trivsel.
Man burde interessere sig for informationen, finde årsag(er), forstå, og rette.
Forskningen må finde og godtage en målbar skala for helbred, så det kan konstateres, om en aktuel behandling har forbedret eller forringet helbredet generelt. Man kan finde, hvad man virkeligt søger. Ifølge kinesiologi har kroppen en sådan skala. Det undersøges selvfølgelig helt til bunds.
Viden om en persons helbreds-potentiale er meget vigtig for prognoser, og der synes at være en sammenhæng imellem godt helbreds-niveau og en mængde andre gode egenskaber.
Generelt er det nødvendigt at kontrollere forskning fuldt ud. Det er alt for fristende for producenter af produkter at sætte dagsordenen ved at betale forskere for at opnå ønskede resultater.
Det gode system har derfor helt uafhængig forskning, der undersøger resultater og produkter – gentager den udførte forskning i alle detaljer og undersøger, om der er dårlige effekter set ud fra andre synsvinkler, også på langt sigt.
I lighed med vidneudsagn er resultater af forskning afhængig af de forudsætninger, hvorunder den foregår.
Er de statiske forudsætninger opfyldt? Har man fx sikret sig en helt ensartet og repræsentativ population til forsøg? Kan det overhovedet opnås med unikke mennesker?
Naturen har brugt årtusinder på at danne gode, afbalancerede kemiske sammensætninger i planter, dyr og mennesker. Nye produkters sammensætninger og koncentrationer må ikke indføres i mennesket uden udførlige afprøvninger af mulighederne. Kan det overhovedet sikres på unikke individer?
Der er også stor grund til at undersøge ubrugte evner hos mennesket. Ifølge mange overleveringer bruger vi kun en ringe del af mulighederne.
Nu har vi erfaring med, at computere med forbindelse til trådløse netværk har neget større muligheder. Vi kan ikke umiddelbart sanse forbindelsen.
Det bør undersøges, om mennesket har ukendte trådløse forbindelser til universet. Der er overleveringer om det, så det må undersøges. Der kan være enorme fordele forbundet med sådanne forbindelser. Måske afhænger optimalt helbred faktisk af god forbindelse til styrende netværk i universet.
Ethvert menneske er at betragte som et slags enestående kunstværk, og kunstværker kan ikke sammenlignes statistisk. Det er helt ved siden af fx at lave statistik på en samling unikke malerier: størrelse, maleteknik, farvebrug med mere er misvisende i forhold til et kunstværks værdi.
På samme måde er det totalt misvisende at lave statistik over opnåede resultater på unikke mennesker. De enkelte behandlinger kan være så totalt forskellige, at de ikke kan sammenlignes.
MWI 170217
Skriv et svar