28. august 2003

 

Spm. nr. S 4567 

 Til: fødevareministeren 

 Af: Birthe Skaarup (Dansk Folkeparti)

 

”Vil ministeren redegøre for årsagerne til, at europæiske producenter i meget stort omfang tvinges til at ophøre med produktion af kosttilskud, når det er en kendsgerning, at danske myndigheder, herunder Fødevareministeriet, hele tiden har forsikret om, at forbrugerne ville kunne købe de samme kosttilskud som tidligere, uanset EU’s kosttilskudsdirektiv, og vil ministeren oplyse, om direktivet hindrer også danske producenter i at fremstille kosttilskud, der tidligere har været fuldt lovlige og tilgængelige for danske forbrugere?

 

Ved mange forskellige lejligheder har både EU og regeringen bagatelliseret konsekvenserne af EU’s kosttilskudsdirektiv, idet det hele tiden er blevet understreget, at den fælles lovgivning skulle være til gavn for forbrugerne.

 

Nu fremkommer der imidlertid oplysninger om, at producenter tvinges til at ophøre med produktion af anerkendte og gængse produkter, der har været brugt af forbrugerne i årevis. Den store tyske virksomhed Weleda må ifølge Natur Helse 2003, side 16, opgive fremstillingen af ca. 1000 forskellige produkter, fordi myndighedskravene gør produkterne så dyre, at det ikke kan betale sig at fremstille dem.

 

Spørgeren beder om, at ministeren i svaret udtrykkeligt oplyser, om ministeriet er bekendt med andre eksempler på, at producenter, herunder danske producenter (og i bekræftende fald, hvilke) tvinges til at ophøre med fremstillingen af eller kosttilskud på grund af nye myndighedskrav.

 

Tusinder af forbrugere over alt i Europa har den opfattelse, at kosttilskudsdirektivet hovedsagelig har det formål at skulle beskytte medicinalindustriens markedsandele mod forbrugernes ønske om alternative, ikke-kemiske, lægemidler. Spørgeren opfordrer ministeren til i sit svar at tage stilling til denne udbredte opfattelse.

 

Spørgsmålet er stillet i henhold til forretningsordenens § 20. Spørgeren udbeder sig skriftligt svar, der bedes tilstillet Folketingets Lovsekretariat i 80 eksemplarer. I svaret bedes anført spørgsmålets nummer.

 

 

 

Spm. nr. S 4568 

 Til: fødevareministeren 

 Af: Birthe Skaarup (Dansk Folkeparti)

 

"Kan ministeren bekræfte eller afkræfte, at den enkelte forbruger her i Danmark fuldt lovligt selv kan foretage import af kosttilskudsprodukter, der som følge af EU’s kosttilskudsdirektiv ikke må fremstilles i EU, for eksempel fra USA eller andre tredjelande, der ikke er omfattet af direktivet?"

 

Det har i de senere år flere gange været drøftet, også gennem § 20 spørgsmål og udvalgsspørgsmål i Folketinget, hvordan det bedst sikres, at forbrugerne fortsat har adgang til at købe de kosttilskud, som de ønsker.

 

I et svar på § 20-spørgsmål S 1991 (9/3 2001) fra Birthe Skaarup om EU’s kosttilskudsdirektiv, understregede den daværende fødevareminister, at forbrugerne også efter vedtagelsen af direktivet vil kunne købe kosttilskud med de samme vitaminer og mineraler som hidtil. Også ved andre lejligheder har EU og den danske regering understreget, at den fælles lovgivning skulle være til gavn for forbrugerne.

 

Nu fremkommer der imidlertid oplysninger om, at producenter tvinges til at ophøre med produktion af anerkendte og gængse produkter, der har været brugt af forbrugerne i årevis. Den store tyske virksomhed Weleda må ifølge Natur

 

Helse 2003, side 16, opgive fremstillingen af ca. 1000 forskellige produkter, fordi myndighedskravene gør produkterne så dyre, at det ikke kan betale sig at fremstille dem. Det må befrygtes, at også andre europæiske producenter, herunder danske virksomheder, afskæres fra at kunne producere i strid med regeringens og EU’s tilsagn over for forbrugerne.

 

På den baggrund er det vigtigt for forbrugerne at være sikker på, at regeringen ikke på nogen måde vil modsætte sig, at den enkelte forbruger – eller grupper af forbrugere – i fremtiden selv importerer kosttilskud f. eks. fra USA, i tilfælde, hvor de kosttilskud, forbrugeren ønsker at benytte, kun kan fremskaffes herfra.

 

En regering, der som den danske, ønsker at virke for frihandel og ønsker at sikre den enkelte forbruger størst mulig valgfrihed, kan forhåbentlig kun være enig med spørgeren i, at den enkelte forbruger – eller grupper af forbrugere – skal være berettiget til selv at organisere import fra USA af kosttilskud, der er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder og lovligt kan sælges der. Det ville jo være helt uacceptabelt, og afstedkomme civil ulydighed i stort omfang, hvis EU-lovgivningen på dette punkt skulle komme i strid med offentlighedens retsbevidsthed.

 

Spørgsmålet er stillet i henhold til forretningsordenens § 20. Spørgeren udbeder sig skriftligt svar, der bedes tilstillet Folketingets Lovsekretariat i 80 eksemplarer. I svaret bedes anført spørgsmålets nummer.

 

 

 

28. august 2003

 

Spm. nr. S 4569 

 Til: fødevareministeren 

 Af: Birthe Skaarup (Dansk Folkeparti)

 

”Vil ministeren redegøre for, hvor store omkostninger der i fremtiden vil være forbundet med godkendelse af kosttilskud som følge af EU’s kosttilskudsdirektiv, og er ministeren tilfreds med, at direktivet i fremtiden vil komme til at afskære forbrugerne fra at få adgang til flere hundrede vitamin- og mineralstoffer, som hidtil har kunnet produceres af europæiske producenter til europæiske forbrugere?”

 

EU’s Kosttilskudsdirektiv, der nu er vedtaget, vil bl.a. sætte op mod 300 vitamin- og mineralstoffer på en negativliste, hvorved de forbydes, hvis ikke de afprøves ved videnskabelige forsøg. Man vil desuden sætte lave maksimumgrænser for doseringer af vitaminer og mineraler i kosttilskud.

 

Det i sin tid indførte ”forsigtighedsprincip” i EU’s miljølovgivning – oprindelig ment som et værn mod de yderst farlige kemiske miljø- og sundhedsskadelige substanser, som fx DDT, dioxin, pesticider og genmodificerede organismer (GMO) – bliver efter manges opfattelse nu anvendt over for livsnødvendige vitamin- og mineralsubstanser.

 

De skal, for at komme på markedet – på trods af at være blevet indtaget i årtier uden forgiftningstilfælde – bevises ”uskadelige” ved langvarige og uhyre kostbare videnskabelige forsøg, der kan komme til at koste op mod 200.000 euro, og så kan kun den store medicinalindustri kan være med.

 

Det er spørgerens opfattelse, at den nuværende kosttilskudsindustri, som mest består af små og mellemstore firmaer, vil få særdeles vanskeligt ved at få råd til sådanne forskningsforsøg, hvorved mange produkter ikke vil blive tilladt, og udvalget af kosttilskud på markedet vil derfor blive væsentligt reduceret.

 

Formålet med spørgsmålet er at få afklaret, om regeringen deler denne opfattelse, og – i så fald – om ministeren er tilfreds eller utilfreds med, at forbrugerne afskæres fra at få adgang til flere hundrede kendte og indarbejdede kosttilskud.

 

Spørgsmålet er stillet i henhold til forretningsordenens § 20. Spørgeren udbeder sig skriftligt svar, der bedes tilstillet Folketingets Lovsekretariat i 80 eksemplarer. I svaret bedes anført spørgsmålets nummer.

 

 

 

28. august 2003

 

Spm. nr. S 4570 

 Til: Indenrigs- og sundhedsministeren 

 Af: Birthe Skaarup (Dansk Folkeparti)

 

”Vil ministeren på Danmarks vegne tage klart afstand fra EU’s planer om et direktiv om traditionelle plantelægemidler, der vil kræve dokumentation for 30 års medicinsk eller terapeutisk anvendelse af urter i EU-landene, for at de kan blive registreret eller godkendt?”

 

Et nyt restriktivt EU-direktiv er på vej, omhandlende traditionelle plantelægemidler (TMD). I fremtiden kræves dokumentation for 30 års ”medicinsk” eller terapeutisk anvendelse af urter i EU landene, for at de kan blive registreret, dvs. godkendt. .

 

Når direktivet kræver, at traditionelle plantemediciner først kan godkendes efter 30 års brug i Europa, udelukker man enhver nyopdagelse og ethvert produkt, der er fundet, afprøvet, fremstillet og benyttet i de sidste mange år. Hvis ikke man kan dokumentere 30 års anvendelse, vil urteproduktet være ulovligt. Direktivet vil – hvis det bliver lov – således udelukke nye produkter fra at blive indført og testet i EU.

 

Ron Law, der er leder af New Zealands National Nutritional Foods Association, og har været medlem af en arbejdsgruppe ved den New Zealandske regering, som rådgav om strategier til at nedsætte fejlmedicinering, siger:

 

”Det er fascinerende, at når der er den mindste mistanke om en minimal sundhedsrisiko ved et naturlægemiddel, så skaber det straks store overskrifter, og alligevel er myndigheder og medier ligeglade med det overvældende antal dødsfald pga. korrekt ordinerede, korrekt udskrevne og korrekt indtaget lægemidler.”

 

Medens restriktive tiltag på kosttilskudsområdet – vitaminer, mineraler og urter – foregår, kan flere bivirkningsfulde håndkøbsmediciner, der kan forårsage alvorlige skader, købes frit i Europas kiosker og supermarkeder.

 

EU-kommissionen har også for nylig foreslået, at man skal til at lempe reglerne for medicinalreklamer i EU, så EU-borgerne ser flere medicinalreklamer og bliver påvirket til at købe flere af de konventionelle lægemidler. Dette til trods for, at det skønnes, at dødsfald på grund af korrekt udskrevne lægemidler nu er blevet den 4. mest forekommende dødsårsag i lande som Australien, New Zealand og USA.

 

Det vil være velgørende, hvis ministeren melder klart ud, at den danske regering som en helt selvfølgelig sag vil stå på forbrugernes side og tage klart afstand fra planerne om et EU-direktiv om traditionelle plantelægemidler (TMD).

 

Spørgsmålet er stillet i henhold til forretningsordenens § 20. Spørgeren udbeder sig skriftligt svar, der bedes tilstillet Folketingets Lovsekretariat i 80 eksemplarer. I svaret bedes anført spørgsmålets nummer.