DNA register i Danmark
Januar 2011, Mads Wedel-Ibsen
I Danmark har man siden 1982 opbevaret en lille bloddråbe fra alle nyfødte i den såkaldte Neonatale Bioscreeningsbank (PKU-biobanken). Bloddråben tages af alle nyfødte for at undersøge for en række medfødte sygdomme herunder Phenyl-Keton-Uri, en sygdom der gør, at en person ikke kan nedbryde aminosyren Phenylalinin.
Biobanken fungerer, på trods af politiske løfter om det modsatte, som et gigantisk DNA register, hvor alle danskere på et eller andet tidspunkt optræder. Reelt kan der ligge interne retningslinjer, der gør, at almindelige blodprøver og vævsprøver også katalogiseres i et sådant register.
Sådanne oplysninger kommer ikke til offentlighedens kendskab. Dog er det lykkedes at få både ansatte ved Statens Seruminstitut, politiet og politikere til at indrømme, at man rent faktisk anvender PKU-registeret som DNA-biobank. Altså til identificering af personer ud fra deres DNA profil.
Hvorvidt "opslaget" i registeret blot har medvirket til identificering af genfundne bortkomne personer eller også har tjent til 99 % sikker identifikation i kriminalsager, kan man ikke få oplyst. Emnet har sporadisk været nævnt i medierne, men bliver altid tysset ned igen.
Alligevel er der en stor del af befolkningen, som grundet frygt for kriminalitet og terror støtter et sådant register. Men hvem er det, der har adgang til registeret? Og kan vi stole på dem? Statens Serum Institut har jo en blakket fortid med dokumenteret samarbejde medHitlers arbejdslejre om test af vacciner under Anden Verdenskrig, og efterfølgende har instituttets virke vist et bemærkelsesværdigt sammenfald mellem hhv. rådgivning for staten i vaccinespørgsmål og dets egen produktion af vacciner.
Og samtidig er der verden over en tendens til, at medicinal-industrien og vaccineproducenterne har besat stort set alle poster i de rådgivende forsamlinger og ekspertudvalg, som de folkevalgte trækker på i spørgsmål omkring anvendelsen af lægemidler og vacciner. Der er derfor grund til at tro, at en meget stor del af de vacciner, der gives til befolkningen, i virkeligheden tjener producenternes pengepung bedre end modtagerne af vaccinen.
Samtidig må vi ikke være blinde for, at DNA materiale kan misbruges, såvel i efterforskningsmæssig sammenhæng som i andre sammenhænge, der rækker over i okkultismen. Det er jo velkendt, at man inden forvoodoo gerne skal bruge enten hår eller blod fra den person, man ønsker at skade på afstand, og også visse behandlingsmetoder anvender bloddråber til såvel diagnosticering som behandling. Herunder Radioni i sin oprindelige form. I den kristne tradition anvendes Kristi blod i symbolsk sammenhæng i et ritual, der opføres hver søndag formiddag.
Ønsker man ikke at være registreret i PKU-biobanken kan man til enhver tid henvende sig til Statens Serum Institut og bede om, at ens barns (som man har myndigheden over) eller ens egen (hvis man er født efter 1982) prøve returneres til en selv eller destrueres. Dette krav skal Seruminstituttet imødekomme.
Man kan henvende sig til Afsnit for Neonatal Screening, Statens Serum Institut, Artillerivej 5, 2300 København S, Fax: 32 68 38 68. Mail:serum@ssi.dk Man skal henvende sig skriftligt.
Skriv et svar