Umiddelbart er det ikke til at se på afgrøderne, hvordan de er dyrket, men hvad med indholdet af vitaminer og mineraler – er der forskel?

 

Liv og Krop har talt med afdelingsforstander Lars Ovesen fra Fødevaredirektoratet, samt biologen og forskeren Bodil Søgaard, som er tilknyttet Landbohøjskolen, for at høre, hvad de to eksperter mener.

 

Man kan ikke se, hvor en grøntsag har vokset. Det store spørgsmål er derfor, om den har haft sine rødder begravet dansk muld, eller om den har forankret sig i såkaldte inaktive vækstmedier som for eksempel leca-sten, eller Rockwool og fået tilført sin næring ved hjælp drypvanding?

 

Eftersom det ikke er at skelne "drivhusgrøntsager" fra dem, der er dyrket i jord, tænker de fleste ikke over, om der i grunden er forskel på afgrøderne, så for at undersøge dette nærmere har Liv og Krop kontaktet afdelingsforstander Lars Ovesen fra Fødevaredirektoratet for at høre, hvad han mener.

 

"Indholdsmæssigt vil en afgrøde, der er dyrket i væksthus og har fået dryp vanding, være natur-identisk med en afgrøde, der har vokset i jord. Men med hensyn til vækstbetingelser er der dog forskel," understreger Lars Ovesen.

 

Han mener altså ikke, at der er grund til at betragte de to afgrødetyper med forskellige øjne, når vi taler om ernæring.

 

"Generelt er der ikke overbevisende forskelle på indholdet af vitamin og mineraler i afgrøder, der er dyrket henholdsvis i jord eller i inaktive vækstmedier. Vitaminer og mineraler har livsvigtige funktioner i planter akkurat som i mennesker, og hvis en plan underforsynes med et nødvendigt stof, vil planten ikke trives – og produktionen er ikke længere lønsom," fortæller Lars Ovesen.

Bodil Søgaard, biolog og forskningslektor med tilknytning til Landbohøjskolen, ser anderledes på sagen. Hun fremhæver, at sammensætningen af gødningsblandinger er videnskabeligt funderet ud fra et synspunkt om, hvornår planterne har det bedst. Men, som hun siger, bare fordi planten ser ud til at strutte af sundhed, er det langt fra bevis på, at den rent faktisk gør det.

 

"At planterne har det bedst, betyder i denne sammenhæng, at afgrøderne vokser hurtigt og giver størst muligt udbytte. Afgrøderne kan sagtens være store og flotte uden tilnærmelsesvis at have den næringsværdi, de ville have fået ved at vokse under naturlige forhold. I øvrigt anbefaler flere og flere læger, at folk tager vitamin- og mineraltilskud, netop for at komme eventuelle mangler i forkøbet," fortæller Bodil Søgaaard.

 

At "drivhusgrøntsager" ikke indeholder de samme næringsstoffer som afgrøder, der har vokset under naturlige forhold, kan man i øvrigt få bekræftet ved at undersøge, hvordan en næringsstofblanding er sammensat. En kontakt til Pindstrup Mosebrug A/S, en af Danmarks førende producenter af voksemedier og næringsstof-blandinger viste eksempelvis, at tomater og agurker dyrket i Rockwool-plader ikke bliver tilsat de livsvigtige spormineraler selen og krom. 

 

"Planter kan nu en gang aldrig indeholde stoffer, som de ikke har fået," fortæller Bodil Søgaard og tilføjer: "I øvrigt er det ikke blot vitaminer og mineraler, som har betydning for afgrøders sundhedsmæssige virkning på mennesket. Frugt og grøntsager indeholder i hundredvis af virksomme stoffer, blandt andet fenoler med antioxidativ virkning, som er med til at mindske risikoen for sygdomme."

Nogle af de plantestoffer, som har vist sig at have stor betydning rent sundhedsmæssigt, er fenolerne. Ifølge Lars Ovesen er det imidlertid tvivlsomt, om vækstbetingelserne har særlig stor indflydelse på forekomsten af disse stoffer i afgrøderne.

 

"Der findes ikke mange publicerede undersøgelser om plantefenol-indhold i afgrøder under forskellige vækstbetingelser. Den naturlige variation i indholdsstoffer i forskellige plantesorter er meget stor, og indenfor samme plantesort kan den være omkring 200 % afhængig af generelle vækstbetingelser som f.eks. jordbundsforhold, temperatur, vandingsforhold og meget andet.

 

Ingen veludførte undersøgelser har til dato kunnet påvise forskelle – om end der er visse gode argumenter for, at der bør være forskel. Et andet forhold er så, om de små forskelle, der i givet fald vil være tale om, er tilstrækkelige til at have relevant klinisk betydning," argumenterer Lars Ovesen.

 

Men Bodil Søgaard er uenig. Hun pointerer blandt andet resultater af forsøg, som viser, at når dyr kan vælge imellem forskellige slags foder, foretrækker de det økologisk dyrkede. På samme måde er det observeret, at økologisk foder sammenlignet med konventionelt dyrket foder hjælper dyrene til bedre fertilitet, højere fødselsvægt, og en række andre sundhedsmæssige fordele.

 

"En afgrøde, som er presset til at vokse hurtigere, er en stresset afgrøde. Stress har en nedbrydende effekt på såvel planter som dyr. Ligesom vi mennesker bliver stresset og syge af at bo i det moderne samfund, kan man ikke forvente, at afgrøder kan klare at komme igennem en hastig vækstproces, hvor der anvendes gødningsstoffer, der får afgrøden til at blive stor og flot så hurtigt som overhovedet muligt. Som jeg ser det, er det kun på overfladen de kunstigt dyrkede og de naturligt dyrkede afgrøder er ens," slutter Bodil Søgaard.

 

(Bragt med forfatterens tilladelse)