En alternativ tanke
Af Ernæringsterapeut Frede Damgård, May Days medlemsblad nr. 2, 1998
Tale i folketinget ved LNS’ borgermøde 5. april 1998
Som alternativ behandler, eller vejleder, gør man tjeneste som vejleder i livsstil og faktorer, som kan hjælpe mennesker til en bedre livskvalitet ved at vejlede i, hvordan klienten selv kan gøre noget for at forebygge sygdomme, deres udvikling – og i visse tilfælde afhjælpe helt eller delvist fjerne symptomerne og sygdommene eller ubalancerne.
Dette kan efter min mening betragtes som en samfundstjeneste i sundhedens tegn.
Vi som alternative behandlere, arbejder med god baggrund, uddannelse og ikke mindst god erfaring. Vi bruger stoffer som ikke er kropsfremmede, hvilket vil sige at de ikke har negative bivirkninger.
Vi – eller jeg – som alternativ behandler bruger tillige den tid der er nødvendig for at vejlede klienterne i modsætning til den alment praktiserende læges afsatte tid hertil.
Vi opfylder derfor en tjeneste, som der ikke normalt er plads til hos lægen. Ikke fordi lægens vejledning ikke er god nok, og ej heller deres viden på deres felt, men hvor vores viden er en anden.
Vi blander os egentligt ikke i lægens sundheds-fremmende og forebyggende funktion eller mangel på samme. Vi vægter bare nogle andre faktorer, og mener at kroppens selvhjælpende kræfter og eventuelle arvelige faktorer skal have en anden opmærsomhed. På den måde mener jeg at vi eller jeg at opfylde nogle af de huller der efter min mening mangler i den almene lægelige sundhedsforståelse.
Det jeg personlig vejleder i, er en økologisk kost-terapi med specielle diæter suppleret med tilskud af komplekse og letoptagelige vitaminer-, mineraler-, fedtsyrer-, urter og andre livsstilsfaktorer – vel at bemærke i en kompleksitetsforståelse, som er en nødvendighed for ikke at skabe andre – og nye ubalancer.
For eksempel kunne jeg aldrig finde på at anbefale så uforsvarlig en ting som jern som et enkelttilskud, eller andre enkelte næringsstoffer – uden supplerende næringsstoffer.
Ofte møder vi, som alternativ behandler bemærkninger og afvisninger som: "Dette er ikke videnskabeligt bevist". Denne bemærkning må jeg sige ofte bunder i uvidenhed – og uvidenskabelighed. Der er masser af videnskab bag vores arbejde, og ikke mindst den erfaringsmæssige – som den etablerede lægestand også benytter sig af.
Alt skal kunne vejes, måles og reproduceres for at kunne accepteres som sandhed. Alt, som ikke kan – skal gøres målbart. Det er i virkeligheden, "skole-medicinens" eller "lægekunstens" største begrænsning, da det målbare desværre først viser sig, når problemet har udviklet sig.
Måske er de videnskabelige beviser ikke alle udført i Danmark, men det betyder dog ikke at det er virkningsløst, men de giver dog en god rettesnor. I mange tilfælde findes der beviser, som nogle inden for det etablerede system ikke tror på, og derfor afviser det, men det er da vist ikke videnskab.
Er det dybest set ikke således at videnskaben er en tro? En tro på at det som videnskaben viser er rigtigt?
Mennesket anses som oprindeligt fuldendt i sine anlæg og velfungerende ved passende pleje, livsførelse og miljø. Det fungerer bedst, når det er veltrænet, velnæret og umanipuleret.
Den biologiske behandlingsmetode omfatter for øvrigt både naturvidenskab og lægekunst.
Det der desværre ikke bliver undersøgt, eller behandlet for hos en alment praktiserende læge må sige at være:
- Lavt blodsukker
- Lav skjoldbruskkirtelfunktion
- Systemisk svampeinfektion
- Ernæringsmæssige ubalancer og mangler
- Tungmetals – eks. kviksølvsbelastninger
Dette og meget mere kan eksempelvis give de psykiske ubalancer som udmunder i det store forbrug og udskrivning af lykkepiller.
Vi som alternative behandlere kan sagtens stå for en offentlig godkendelse, med baggrund i en uddannelse i kroppens funktioner. Dog bør denne godkendelse være objektiv og ikke af lægestanden alene, som ofte ikke ved hvad og hvordan vi arbejder med mennesket. Derfor er denne gruppe alene ikke kompetente til at godkende os – som jo dybest set er deres konkurrenter.
Egentlig burde vi have større indflydelse i det sundhedspolitiske system. I stedet for at føle os – og blive opfattet som en slags, ikke-vidende og ukompetente kvaksalvere.
Vi burde også, på grund af dette sundhedsfremmende arbejde blive fri for momspligt af vores arbejde, som vil komme forbrugerne til gode. Det er jo pudsigt at almindelig lægegerning og intim massage er uden momspligt, men alternativ behandling / vejledning er momspligtig.
Med det alternative som modpol – kunne en accept og et eventuelt samarbejde med gensidig respekt for hinanden give en bedre menneskelig sundhed. Og måske udvikle begge parter til at blive endnu bedre.
Enhver sandhed gennemløber tre stadier:
- Først latterliggøres den.
- Dernæst modarbejdes den.
- Tilsidst opfattes den som værende selvsagt!
Er det ikke sådan, det allerede er gået i mange tilfælde? – for eksempel med akupunkturen og nu i den senere tid med kosttilskuddene?
Skriv et svar