Personlig beretning
Her kan du læse om et sygdomsforløb, som et af May Days medlemmer har haft. Dette er dog ikke et udtryk for et “standardforløb”, da vi på første hånd har hørt om andre symptomer og sygdomsforløb, der gik fra let hoste, ondt i halsen, føles-som-almindelig-forkølelse til feber, megen hoste, trykken for brystet og udmattelse. Så vi må understrege, at hvis du får mere end bare milde symptomer, skal du kontakte lægen.
Medlemmet fortæller:
Jeg har overstået Corona-forløbet i de første 7-14 dage af marts. Mine symptomer var: Ondt i halsen, tør hoste, feber, appetitløshed, svimmelhed og udpræget udmattelse.
Da jeg i begyndelsen fik ondt i halsen, valgte jeg HVER dag at indtage 5 gram C-vitamin*, 25 mikrogram D3-vitamin, 200 mg selen, 20 mg zink, B12-vitamin, betakaroten, B-komplex, echinecea, magnesium, N-acetylcystein (NAC), olivenbladsekstrakt, urtepensil, kolloid sølv, usødet hyldebærsaft med rå (uopvarmet) honning, hvid/grøn te, kamillete, frugt & grønt og masser af vand.**
På trods af megen træthed i to uger og derfor masser af søvn (10-16 timers søvn i døgnet), har jeg stort set været klar i hovedet og ikke haft nogen lungesymptomer.
Jeg har holdt mig inde i 17 dage, og jeg agter at holde mig inde i resten af denne måned.
________________________________
*Som anbefalet af læge Richard Cheng MD, PhD, kinesisk redaktør af
Orthomolekylær Medicinsk Nyhedsservice, som har udtalt, at der foregår mindst
tre kliniske forsøg i Kina, der undersøger virkningen af højdoseret intravenøs
(IV) C-vitamin i behandlingen af COVID-19. Han oplyser, at Shanghais
Lægeforening har udgivet en ekspertbaseret konsensus-erklæring, hvor de
anbefaler omfattende brug af højdosis IV C-vitamin til behandling af sygdommen.
https://www.medicinenet.com/script/main/art.asp…
**Mine personlige valg er naturligvis ikke ment som generelle behandlingsråd.
Generelle råd og vejledning om Covid-19 kan findes på myndighedernes hjemmesider:
***sst.dk + ***coronavirus.dk
Skriv et svar