Pressemeddelelse 8. juni 2022

En juridisk sejr for alle, der vil standse 5G udrulningen
Et juridisk gennembrud i Storbritannien under ledelse af Action Against 5Gog den anerkendte advokat Michael Mansfield har styrket kampen i resten af verden for at standse 5G-udrulningen og derved dens mulige skader på sundhed og miljø.
Europeans for Safe Connections – koalitionen bag det europæiske borgerinitiativ (ECI) Stop 5G – Stay Connected but Protected– (som May Day er repræsenteret i) er yderst positive over for dette juridiske skridt for at standse 5G.
Stop 5G-ECI’en indsamler underskrifter i alle 27 EU-lande og opfordrer dermed EU til straks at stoppe udrulningen af 5G, som ikke er blevet vurderet for sine mulige sundheds- eller miljømæssige konsekvenser.
Appeldomstolen i Storbritannien har givet tilladelse til, at sagen prøves ved retten. Nogle af begrundelserne for denne beslutning er bl.a.:
1. manglende information til befolkningen om risikoen for sundhedsskader
2. manglende information om, hvordan enkeltpersoner kan undgå eller minimere disse risici
3. manglende begrundelse for ikke at undersøge og identificere de sundhedsskadelige virkninger og risici for helbredsskader fra 5G-teknologien.
Disse mangler er i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som forpligter til at beskytte menneskers liv, sundhed og værdighed i henhold til artikel 2, 3 og/eller 8. Sagen vil nu blive sendt tilbage til forvaltningsdomstolen og afventer nu retningslinjer for den fulde høring.
Denne juridiske milepæl i Storbritannien sender en klar og kraftig advarsel til politikere, teleselskaber og andre, der er drivkræfter bag udrulningen af 5G i hele verden, om, at de grundlæggende rettigheder krænkes i forbindelse med den påtvungne teknologiske samfundsudvikling.
Den samme konklusion nåede den danske advokat Christian F. Jensen frem til i sit Responsum om 5G fra 2019: “Det konkluderes i nærværende responsum, at etablering og aktivering af et 5G-netværk, således som det p.t. foreligger beskrevet, vil være i strid med gældende menneskeretlige og miljøretlige regler i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, FN’s børnekonvention, EU-regler og Bern- og Bonn-konventionerne”.
Pernille Schriver og Charlotte Ryø
Koordinatorer for det Europæiske Borgerinitiativ
Stop (((5G))) – Stay Connected but Protected
Skriv et svar