Af Jop de Vrieze 7. juli 2021
Mere end halvdelen af hollandske videnskabsfolk er regelmæssigt involveret i tvivlsom forskningspraksis, såsom at skjule fejl i deres forskningsdesign eller selektivt citere litteratur, viser en ny undersøgelse. Og hver 12. har indrømmet at have begået en mere alvorlig form for videnskabelig uredelighed inden for de seneste 3 år: fabrikering eller forfalskning af forskningsresultater.
Denne hyppighed på 8 pct. for direkte svig er mere end dobbelt så høj som den, der er rapporteret i tidligere undersøgelser. Arrangørerne af den hollandske undersøgelse af forskningsintegritet, Dutch National Survey on Research Integrity, den hidtil største af sin art, har taget særlige forholdsregler for at sikre respondenternes anonymitet i forbindelse med disse følsomme spørgsmål, siger Gowri Gopalakrishna, leder af undersøgelsen og epidemiolog ved Amsterdam University Medical Center (AUMC). “Den metode øger ærligheden i svarene,” siger hun. “Så vi har god grund til at tro, at vores resultat er tættere på virkeligheden end i tidligere undersøgelser.” Undersøgelsesholdet offentliggjorde resultaterne den 6. juli i to fortryk-artikler (før peer-review, o.a.), som også undersøger faktorer, der bidrager til videnskabelig uredelighed, på MetaArxiv.
Da undersøgelsen begyndte sidste år, opfordrede arrangørerne mere end 60.000 forskere til at deltage – forskere, der arbejder inden for alle forskningsområder, både inden for videnskab og humaniora, på ca. 22 nederlandske universiteter og forskningscentre. Mange institutioner nægtede imidlertid at samarbejde af frygt for negativ omtale, og svarene var lavere end forventet: Der blev kun modtaget ca. 6.800 besvarelser. Det er dog flere besvarelser end nogen tidligere undersøgelse af forskningsintegritet, og svarprocenten på de deltagende universiteter var 21 pct. – hvilket er på linje med tidligere undersøgelser.
Et af fortrykkene fokuserer på forekomsten af dårlig adfærd – tilfælde af svig samt en mindre alvorlig kategori af “tvivlsom forskningspraksis”, såsom skødesløs vurdering af kollegers arbejde, dårlig vejledning af yngre forskere eller selektivt at citere videnskabelig litteratur. Den anden artikel fokuserer på ansvarlig adfærd; dette omfatter korrektion af ens egne offentliggjorte fejl, deling af forskningsdata og “forhåndsregistrering” af eksperimenter – offentliggørelse af hypoteser og protokoller på forhånd for at reducere den bias, der kan opstå, når disse offentliggøres efter dataindsamling.
Undersøgelsen viste, at ph.d.-studerende havde sværest ved at opfylde standarderne for ansvarlig forskning. Omkring 53 pct. af dem indrømmede, at de ofte havde udvist en af de 11 tvivlsomme forskningsadfærdsmønstre inden for de seneste 3 år, sammenlignet med 49 % af de associerede og fuldgyldige professorer.
For at finde mulige forklaringer på deltagernes adfærd spurgte undersøgelsesholdet også om deres erhvervserfaringer – om de f.eks. følte pres fra arbejdspladsen eller gruppepres. Holdet fandt ud af, at pres for at udgive var stærkest forbundet med tvivlsom forskningsadfærd, og at opfattelsen af risikoen for at blive opdaget af peer reviewere var den største faktor, der hindrede dårlig adfærd.
Selv om tallet på 51 pct. for tvivlsom forskningspraksis overstiger det tal, der er fundet i tidligere undersøgelser, kan det stadig være en undervurdering, siger Daniele Fanelli, der er forskningsetiker ved London School of Economics og ikke deltog i undersøgelsen. Undersøgelsen definerede denne praksis utvetydigt på en måde, der ikke gav deltagerne mulighed for at tro, at praksis kunne være i orden. “Som følge heraf er det muligt, at deltagerne var mindre tilbøjelige til at svare ærligt”, siger Fanelli.
Elisabeth Bik, der er konsulent for videnskabelig integritet og har specialiseret sig i at afsløre billedmanipulation i biomedicinske forskningsartikler, er ikke overrasket over undersøgelsens vurdering af svindel.
Alligevel siger hun, at mange af de tvivlsomme forskningspraksisser, der nævnes i undersøgelsen, og endda nogle eksempler på direkte svindel, ikke altid skal ses som sort/hvide. “At udelukke en ”outlier” (en værdi, der ligger uden for normen, o.a.) fra sine resultater er forfalskning, men nogle gange har man gode grunde til at gøre det,” siger hun “Og det er bare meget svært at offentliggøre sine negative resultater,” fordi mange tidsskrifter mangler interesse. “Det er godt at have disse regler og at tænke over dem, men at man ikke altid overholder dem, gør ikke en til en dårlig forsker.”
Fanelli, som kalder undersøgelsen “en af de bedste på området”, tilføjer, at han ikke mener, at hollandske forskere er mindre etiske end kolleger andre steder. Efter at psykologen Diederik Stapels bedrageriske arbejde blev afsløret i 2011, har Nederlandene været på forkant med at fremme videnskabelig integritet, siger han. I 2018 offentliggjorde de samarbejdende institutioner den nederlandske adfærdskodeks for forskningsintegritet. “Så jeg forventer snarere, at forskere i Nederlandene er særligt opmærksomme på spørgsmål om forskningsintegritet,” siger Fanelli.
Men bevidsthed er ikke nok til at forbyde uønsket adfærd, siger Gopalakrishna. “Det handler om, hvad forskerne bliver bedømt på, og i øjeblikket er det kvantitet frem for kvalitet,” siger hun – et pres, der kan føre til, at man springer over, hvor gærdet er lavest. “I stedet ønsker man, at gennemsigtig, ansvarlig forskning skal blive normen.”
Daniël Lakens, der er socialpsykolog ved Eindhoven University of Technology og ikke var involveret i undersøgelsen, mener, at forskningsintegriteten vil blive forbedret, når visse former for god praksis bliver almindelig, f.eks. offentlig forhåndsregistrering af undersøgelser og offentliggørelse af rådata sammen med hvert manuskript. “Man bemærker faktisk, at meget af den gode og dårlige adfærd, der er tale om her, er normbestemt,” siger han.
Korrektion, 9. juli kl. 12.25: I en tidligere version af denne historie blev kommentarer fra Daniele Fanelli anvendt forkert. Han mener, at undersøgelsens udbredelse af tvivlsom forskningspraksis, ikke svindel, kan være undervurderet.
Bemærk: En tidligere redaktør af The Lancet har foreslået, at op til halvdelen af al videnskabelig litteratur kan være usand. For mere i denne retning, se kortfattede resuméer af dybt afslørende nyhedsartikler om korruption i videnskaben fra pålidelige store mediekilder.
Kilde: https://www.sciencemag.org/news/2021/07/landmark-research-integrity-survey-finds…
Oversat og redigeret af May Day august 2021
Skriv et svar