Er der noget, der hedder “overgangsalderhjerne”?

Af Meleni Aldridge, 22. februar 2024

Læs videre, hvis du er i overgangsalderen og tror, at du er ved at blive skør. Find ud af, hvorfor du faktisk ikke er det, hvorfor din hjerne, ligesom resten af din krop, gennemgår en vigtig overgang – og hvad du kan gøre naturligt for at komme tilbage på sporet…

Er du en kvinde i en vis alder, der oplever hjerneforandringer og overvejer spørgsmålet – er “overgangsalderhjerne” virkeligt? Eller har du en, du holder af, som du synes passer på det billede?

Når man tænker på, hvor mange kvinder – især dem, der er i eller nærmer sig overgangsalderen – der taler åbent på de sociale medier og andre steder om tegn på hormonel ubalance og dysfunktion, kan man få den tanke, at naturen har skabt en livsfase, der stiller kvinder dårligere. Eller at overgangsalderen og dens symptomer kræver behandling og bør være en sygdom.

Eller måske overlever vi vores invitation til at være her og lever længere, end naturen havde tænkt sig, når vi ikke længere er brugbare til at føde børn? Eller måske er kløften mellem vores genetiske plan, evolutionære historie og det moderne liv ved at blive større, og det går ud over kvinders sundhed?

Hos ANH (Alliance for Natural Health) er det vores opfattelse, at overgangsalderen er en helt normal fase i en kvindes liv. Vi er simpelthen ikke enige med mange lægemiddelmyndigheder, som, utvivlsomt tilskyndet af deres svingdørssamarbejde med Big Pharma, forsøger at sygeliggøre denne livsfase. Nej, vi mener, at overgangsalderen er en vigtig livsfase, som enhver kvinde, der stadig har sine æggestokke, vil nå i sit liv, hvis hun lever længere end til halvtredserne.

Men set gennem den konventionelle medicins briller er det en livsfase, der ikke er særlig velforstået, primært fordi det først er for nylig, at man har erkendt, at der er mange flere forskelle mellem mænd og kvinders krop, som går langt ud over anatomien. Det meste af den tidlige kliniske forskning, der dannede grundlag for den moderne medicin, som vi kender den, blev udført på mænd, og meget af den igangværende forskning bliver det stadig. Ikke nok med det, hvis kvinder ønsker at håndtere symptomer på overgangsalderen, hvorfor så ikke bare ordinere syntetisk hormonerstatningsbehandling (HRT) og ignorere det faktum, at dette sandsynligvis vil øge risikoen for brystkræft og endometriehyperplasi (en fortykkelse af livmoderslimhinden)?

Neuroendokrinologi

I menneskekroppen er nerver (neurologi) og hormoner (endokrinologi) to kommunikationssystemer, der arbejder hånd i hånd. Dit neurologiske system er som en superledende motorvej gennem hele kroppen, der styrer enhver tanke, handling og reaktion. Hormoner er budbringermolekyler, der dirigerer og styrer de biologiske handlinger.

I en kvindes krop arbejder vores neurologi og vores hormoner sammen, i langt højere grad end i en mands krop, hvor det primære hormon er testosteron, der pulserer i 15-20 minutter i løbet af 24 timer gennem hele livet.

“Hjernen og æggestokkene er en del af det neuroendokrine system. Hjernen taler til æggestokkene, og æggestokkene taler tilbage til hjernen.” – Lisa Mosconi PhD.

Vi kvinder har derimod en række hormoner, der skal fungere i et synergistisk flow, såvel som med vores neurologi, immunsystem og metabolisme. Du er måske ikke klar over, at østrogen også er involveret i en kvindes hjernefunktion, hvor østradiol specifikt er kritisk for energiproduktionen i hjernen. Det er derfor, en kvinde kan miste omkring 30 % af hjernens energi efter overgangsalderen. Bemærk venligst, at jeg sagde hjerneenergi, ikke hjernefunktion. Der er en forskel.

I modsætning til den gængse opfattelse viser ny forskning udført af Lisa Mosconi PhD og hendes team i Women’s Brain Initiative på Weill Cornell Medicine, at overgangsalderens symptomer som hedeture, hjernetåge og hukommelsestab ikke er hormonelle, men neurologiske symptomer forårsaget af lav hjerneenergi i specifikke områder. Virkningerne er mere potente i visse områder af hjernen. I tilfælde af hedeture er det hypothalamus, der ikke regulerer temperaturen korrekt, en kraftløs frontal cortex, der forårsager hjernetåge, og faldende østrogen i amygdala, der er ansvarlig for de øgede “alderdomsøjeblikke”. Når vores østrogen er højt, er vores hjerneenergi det også.

Kilde: Billedstudie afslører hjerneforandringer under overgangen til overgangsalderen.

Women’s Brain Initiative, Weill Cornell Medicine, Lisa Mosconi PhD.

Når vores østrogen er lavt, falder vores hjerneenergi tilsvarende, hvilket på langt sigt, som i overgangsalderen, kan få vores neuroner til at ældes hurtigere. Det er grunden til, at kvinder har dobbelt så stor risiko for at udvikle demens som mænd, fordi lav hjerneenergi skaber et miljø, hvor amyloid plak kan udvikle sig. Selvom amyloid plak ikke er årsagen til demens, skaber det en øget risiko, især hvis der er insulinresistens, metabolisk dysfunktion og mild, kronisk inflammation til stede.

Du vil genkende de samme dårlige aktører, der er ansvarlige for at skabe det miljø, hvor kroniske sygdomme blomstrer. Dr. Mark Hyman bekræfter i sit interview i den nylige dokumentarserie Better Brain Blueprint, at man kan have en hjerne fuld af amyloid plak uden tegn på demens, men at det er kombinationen af plak og inflammation fra metabolisk dysfunktion, der får en hjerne til at tippe ud over kanten.

Østrogenets ebbe og flod er en naturlig del af en kvindes menstruationscyklus, og forståelsen af den neurologiske forbindelse forklarer så meget om vores kompleksitet. Vi oplever virkelig ændringer i humør og kognitiv funktion i løbet af måneden, som er relateret til vores hormonelle flow. Midt i livet kan vores hjerne blive endnu mere følsom over for vores hormoner i tiden op til overgangsalderen, hvilket er grunden til, at peri-menopausen (perioden før den egentlige overgangsalder begynder) medfører så mange forandringer.

Jeg håber, at du får nogle store aha-oplevelser, når du læser dette. Du er ikke skør, du skal bare forstå dine hormoners magt og indvirkning og arbejde med dem, ikke imod dem.

Hvis du har en menstruationscyklus, er det så vigtigt at følge og forstå den, fordi du så kan leve dit liv i flow og få mest muligt ud af din tid med høj energi, som også er din mest kreative tid og den bedste til problemløsning. I et interview med Jim Kwik går Dr. Mindy Pelz så langt som til at sige, at virksomheder burde sætte alle deres kvinder med ægløsning i et bestyrelseslokale og sige: “OK, lad os drømme om, hvordan næste år kommer til at se ud”! Det kan godt være, hun laver sjov, men du forstår nok, hvad jeg mener. Hormoner betyder virkelig noget for kvindens hjerne.

Overgangsalderens stofskifte

Vi har set på overgangsalderen som en dynamisk neurologisk overgang, der i høj grad påvirker hjernens struktur og konnektivitet, men det er også vigtigt at forstå dens metaboliske påvirkninger. Her ser vi igen virkningen af østrogen, da det ikke kun er hjernen, der lider under tabet af det. Når østrogenet falder i overgangsalderen, bliver vi mere insulinresistente, hvilket påvirker kroppens energioptagelse.

Insulinresistens opstår, når vores væv (f.eks. fedtvæv, skeletmuskulatur og lever) ikke længere reagerer hensigtsmæssigt på insulin, hvilket medfører en ineffektiv optagelse af glukose i cellerne, så det cirkulerer i blodet. Jo mere insulinresistente vi bliver, jo mere øges risikoen for at udvikle type 2-diabetes, sammen med mavefedt (‘overgangsalderbildæk’…), højt blodtryk og dysreguleret fedthåndtering – alle komponenter i metabolisk syndrom, som igen øger risikoen for at udvikle kardiometaboliske (hjerterelaterede) lidelser betydeligt.

Det lyder rigtigt morsomt, ikke? Fortvivl ikke, for nu skal vi se på, hvad vi kan gøre ved det. Naturen har virkelig ikke klokket i det, og dybt inde i vores genetiske tegninger ligger beskyttelsesforanstaltningerne for både vores hjerne og vores krop i overgangsalderen og derefter.

Løsninger! Hvad kan man gøre for at minimere ‘overgangsalderhjerne’?

Vores genetiske plan indeholder nøglen til overgangen til den nye normaltilstand efter overgangsalderen, men vejen ind går, som for alle sundhedsskabende handlinger, gennem stofskiftet – de energiskabende veje, der driver livet. Hvis du bruger de fleste, hvis ikke alle, af de følgende forslag, vil det ikke kun give din hjerne den maksimale støtte gennem denne meget normale, fysiologiske livsfase, men også sætte dig på den mest gavnlige sundheds- og langt-livrute.

• Overgå til en livsstil med få (ikke ingen) kulhydrater. Drop alle raffinerede, forarbejdede og ultraforarbejdede kulhydrater i form af kager, kiks, pasta, slik, bolsjer og mælkechokolade. Begræns korn (udelad glutenholdigt korn) fra din daglige kost, og øg i stedet mængden af vegetabilske fødevarer over jorden (bladbede, grønkål, spinat og alle de korsblomstrede grøntsager som broccoli, kål og blomkål). Det er naturens hensigt, at vi skal spise tilstrækkelige mængder af komplekse kulhydrater fra planter, som også giver os de vigtige fibre, vi har brug for til at skabe og vedligeholde et sundt mikrobiom. Brug rodfrugter (f.eks. gulerødder, pastinakker, rødbeder, søde kartofler) og squash (f.eks. græskar, butternut, kalaba-græskar) til at give ekstra naturligt sukker. Vælg frugter med lavt glykæmisk indhold som mindre søde æbler (f.eks. Granny Smiths), pærer og bær, og spis dem efter et måltid, ikke alene, i moderate mængder.

• Kvinder i peri- og menopausen har brug for flere kulhydrater, end en traditionel keto-diæt tillader, da vi skal understøtte hormonproduktionen. Det er en hårfin balance, da insulin er nødvendigt for østrogenproduktionen, men når østrogenet falder, bliver vi insulinresistente. Progesteron bliver så vigtigt i overgangsalderen, da det er vores beroligende hormon, der også hjælper os med at sove ordentligt om natten, men for at producere det har vi brug for glukose. Derfor skal du tilstræbe at variere dine kulhydrater og have nogle dage med flere kulhydrater, hvor du spiser flere rodfrugter eller squash i løbet af måneden. Spis også flere af disse sunde komplekse kulhydrater til restitution efter træning. Hvis du er peri-menopausal og stadig har en cyklus, så sørg for, at den sidste uge før din menstruation indeholder flere naturlige kulhydrater, da det er her, din krop producerer mest progesteron.

• Giv slip på de dårlige fedtstoffer, og spis flere af de gode. Drop de raffinerede vegetabilske olier og frøolier (gule olier), og slip transfedtsyrer ved at skære alle forarbejdede fødevarer væk. Sørg for, at du kun spiser sunde fedtstoffer som ekstra jomfruolivenolie, ekstra jomfrukokosolie, ægte nødder (f.eks. valnødder, pekannødder, mandler, pistacienødder, hasselnødder – ikke cashewnødder eller jordnødder, som er bælgfrugter, ikke nødder), oliven, MCT-kokosolie og avocado (frugt og olie). Fede fisk (laks, makrel, søørred, sild, hvid tun, ansjoser, sardiner) og deres æg (som kaviar og lakserogn) er de bedste naturlige kilder til DHA, en essentiel omega-3-fedtsyre, som vores hjerne har mest brug for. Det er vigtigt at få tilstrækkeligt med sunde fedtstoffer i sin kost, så kroppen kan skifte fra sukkerforbrænding til fedtforbrænding, hvor din krop laver ketoner. Det er sådan, du bekæmper lav hjerneenergi i overgangsalderen – du skifter fra primært at forbrænde sukker i form af glukose til at sikre, at du har en god forsyning af rent forbrændingsbrændstof i form af ketoner.

• Bliv forelsket i fibre. Fibre stabiliserer blodsukker og insulin, fordøjes langsommere, mætter bedre og er et fødevaresubstrat for tarmens mikrober. Vi har brug for både opløselige (små grønne blade, frugt, rodfrugter, græskar, squash) og uopløselige fibre (store grønne blade, radiser, rucola, broccoli, rosenkål). Lad skrællen sidde på dine søde kartofler for at få flere fibre. I peri- og menopausen har vi brug for flere fibre, så sigt efter mindst 30 g om dagen.

• Indtag fødevarer, der indeholder fytoøstrogener og lignaner (som binder sig til receptorsteder og kan efterligne østrogenets virkning). Hørfrø, sesamfrø, kikærter (der først er blevet trykkogt for at fjerne lektinerne), bær, melon, æbler og abrikoser. Heldigvis er mørk chokolade (85% eller 90%) i høj grad din ven og indeholder også antioxidanter og nogle fytoøstrogener samt teobromin (fra kakao), som bidrager med en række sundhedsmæssige fordele. De mest velundersøgte fytoøstrogener kommer fra soja, men mit forslag vil være altid at følge japanerne ved kun at indtage fermenteret soja som natto, miso og tempeh. Ufermenteret soja kan være ekstremt uvenligt for tarmen.

• Spis en regnbue hver dag. Sørg for at få de seks farver på naturens palet med i dit daglige indtag af frugt og grønt for at maksimere din forsyning af antioxidanter. Vores hjerne lider mest under “oxidativt stress”, en tilstand, der opstår, når niveauet af frie radikaler overstiger det, som vores krop kan modvirke. Jo flere frie radikaler, der er i hjernen, jo mere skade sker der, og hvis vi beskytter vores neuroner i overgangsalderen, vil det hjælpe os gennem vores hjernesunde seniorår.

• Faste skal blive din ven. Periodisk faste er normalt det bedste valg for vores helbred gennem voksenlivet (undtagen graviditet), fordi det efterligner vores evolutionære norm, idet vi er bygget til hungersnød, ikke til fest. I overgangsalderen bliver det endnu vigtigere at opretholde insulinfølsomheden, forbrænde mavefedt og holde inflammation i skak. Faste udløser også vores indbyggede beskyttelse mod kroniske sygdomme og holder vores hjerner skarpe og fri for tåge. Skift mellem intermitterende faste (16-18 timer) og længere faste på 36, 48 eller 72 timer for at øge alle fordelene, men især for at forbrænde mavefedt. Når du faster, skal din krop i mangel af kulhydrater (sukker) forbrænde fedt – ketoner – for at få energi, deraf udtrykket “ketogen”. Hvis du stadig har en menstruationscyklus, skal du kun faste i de første 10 dage efter din menstruation, hvor dit østrogenniveau er højt.
  
  Ketoner var, og er stadig, naturens måde at sikre, at samfundet kan drage nytte af ældre kvinders visdom. Ketoner vil forhindre din hjerne i at miste energi i overgangsalderen og også beskytte dine neuroner, men du er nødt til først at foretage de kostændringer, der er beskrevet ovenfor, og derefter tilpasse din krop til faste for at få det til at ske. Kig på enhver oprindelig stamme og se, hvordan de tilbeder bedstemødrene (som næsten ikke har nogen forekomst af demens eller Alzheimers sygdom). Vi har en lang vej at gå i den vestlige verden, når det kommer til at respektere vores ældre, men det første vigtige skridt er at beskytte din hjerne, så du kan dele din visdom.

Okinawa is known as a Blue Zone given the number of people living to 100 and beyond. They credit their longevity to a practice called hara hachi bu that is all about stopping eating when they’re just 80% full, which is a great way to start your fasting journey.

Okinawa er kendt som en blå zone på grund af antallet af mennesker, der bliver 100 år og derover. De tilskriver deres lange levetid en praksis kaldet hara hachi bu, som handler om at stoppe med at spise, når man kun er 80 % mæt, hvilket er en god måde at starte sin faste på.

NB: Overvej ikke længere faste, før du har trænet din krop op til at kunne klare 18 eller 20 timer uden problemer. Du kan finde trinene til sund faste i vores bog, RESET EATING. Min erfaring er, at det tager de fleste mennesker 8-12 uger at ændre deres metaboliske setpunkt tilstrækkeligt til at kunne klare 18 timer uden mad. Tag det roligt, og du vil ikke se dig tilbage!

• Håndter stress, prioritér søvn, og vær fysisk aktiv. Stress kan stjæle dine østrogener. Når kortisol stiger, falder dine østrogener, så alt, hvad du kan gøre for at reducere din stressbelastning, vil ikke kun hjælpe dig, men også støtte din hjerne bedre i overgangsalderen. Tilstrækkelig kvalitetssøvn er afgørende for hjernens regenerering, hvilket understøttes af dine ernæringsvalg, så du spiser lige så meget for dit progesteronniveau som for dine østrogener. Den mængde fysisk aktivitet, du foretager dig, vedligeholder dit muskelvæv, holder dig insulinfølsom, sænker stressniveauet og er en vigtig komponent i at forblive metabolisk fleksibel og modstandsdygtig.

• Hormonerstatningsterapi. Det er muligt at bruge hormonerstatningsterapi (HRT) til at beskytte din hjerne i overgangsalderen, og som vi har beskrevet tidligere, vil mit forslag, hvis du vælger det, være at udforske bioidentisk hormonerstatningsterapi (BHRT/cBHT) med en læge, der er specialiseret i det.

Kilde: http://www.anhinternational.org/news/feature-is-there-such-a-thing-as-the-menopause-brain/

Oversat (DeepL) og redigeret af CR februar 2024