EU har tilpasset sin lovgivning om planter, der er fremstillet ved hjælp af nye genredigeringsteknikker. Vil de være underlagt de samme strenge regler som GMO’er?
Artikel fra EU-Parlamentet, opdateret den 17. juni 2026
Artiklen forklarer, hvordan EU er i gang med at ændre reglerne for genmodificerede organismer (GMO’er) og især en nyere type genteknologi kaldet nye genomiske teknikker (NGT’er). Formålet er at skelne tydeligere mellem traditionelle GMO’er og nye former for genredigering og samtidig rydde op i misforståelser om, hvad der faktisk er ved at blive godkendt i EU.
Hvad er GMO’er og NGT’er?
GMO’er er organismer, hvis DNA er ændret ved hjælp af bioteknologi på en måde, som ikke kan ske naturligt. Ofte indebærer det, at gener fra en anden art indsættes i en plante, for eksempel for at gøre den mere modstandsdygtig over for skadedyr.
NGT’er (nye genomiske teknikker) er nyere metoder, hvor man i stedet laver meget præcise ændringer i plantens eget DNA. Disse ændringer kan ofte ligne det, der kunne ske naturligt gennem mutationer eller traditionel planteforædling, men processen går langt hurtigere og mere målrettet.
EU’s nuværende regler
GMO’er er ikke forbudt i EU, men de er strengt reguleret. Siden 2001 har EU haft nogle af verdens mest restriktive regler, hvor alle GMO’er skal gennem omfattende risikovurderinger, godkendelse, mærkning og sporbarhed. Medlemslande kan desuden vælge at forbyde dyrkning af GMO’er på deres eget område.
I praksis dyrkes der kun meget få GMO-afgrøder i EU, mens flere GMO-produkter importeres.
De nye regler for NGT-planter
EU indfører nu et nyt system, hvor NGT-planter opdeles i to kategorier:
NGT-1:
- Planter med små genetiske ændringer, som kunne være opstået naturligt eller gennem konventionel forædling
- Behandles i praksis som almindelige planter
- Skal ikke igennem samme strenge GMO-regler
- Planter, der er genetisk modificeret til at være herbicidtolerante eller til at producere insekticidstoffer, kan ikke betragtes som NGT-1-planter.
NGT-2:
- Planter med større eller mere komplekse genetiske ændringer
- Omfattes af de samme strenge regler som GMO’er (risikovurdering, godkendelse, mærkning og sporbarhed)
Derudover må ingen af typerne anvendes i økologisk produktion.
Sikkerhed og vurderinger
EU’s fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA) og flere videnskabelige institutioner vurderer, at NGT-1-planter generelt ikke udgør større risici end traditionel planteforædling. Derfor argumenterer EU for, at de kan reguleres mindre strengt.
NGT-2-planter betragtes derimod som mere usikre og skal derfor stadig gennem fuld kontrol.
Hvorfor ændrer EU reglerne?
EU ønsker at gøre lovgivningen mere moderne og tilpasset ny teknologi. De nuværende GMO-regler blev lavet før de nye genteknikker fandtes, og de passer derfor dårligt til præcise genredigeringer.
Uden ændringer ville selv meget små DNA-ændringer blive behandlet som klassiske GMO’er, hvilket kunne bremse udviklingen af nye plantearter i Europa.
Fordele ved de nye teknikker
Ifølge artiklen kan NGT’er give flere fordele:
- Mere klimavenlige og robuste afgrøder
- Højere udbytte og mindre behov for pesticider og gødning
- Mindre madspild og længere holdbarhed
- Styrket konkurrenceevne for europæisk landbrug
- Mere bæredygtigt fødevaresystem
Overordnet konklusion
Artiklen slår fast, at EU ikke bare “godkender nye GMO’er” i traditionel forstand. I stedet indfører man et mere nuanceret system, hvor nogle genredigerede planter behandles som almindelige afgrøder, mens andre fortsat er underlagt strenge GMO-regler.
Formålet er at balancere innovation og bæredygtighed med forbrugerbeskyttelse og sikkerhed.
May Day kommentar: Artiklen fremstiller den vedtagne ændring som noget ganske positivt for de involverede parter: landmænd, biotech-selskaber, forbrugere mm. Men der er stadig grund til at være skeptisk. Planter, der er udviklet til at klare tørke og andre miljøpåvirkninger, har tidligere vist sig ikke at være særlig bæredygtige. De giver mindre afgrøder, de klarer sig generelt dårligere end deres naturlige familie, og de kræver flere sprøjtemidler.
Desuden er det usikkert, hvor lang tid der er forsket på disse nye NGT-1’ere. Er de fulgt længe nok til, at det klart kan fastslås, at de ikke udgør nogen fare for mennesker og dyr? Og hvordan bliver opfølgningen nu, da de ikke mærkes? At en plante udvendigt ligner moderplanten, er ikke et stærkt nok argument for, at den også er identisk med moderplanten. Måske viser 5. generation sig helt anderledes, når planten selv har reguleret på det kunstige indgreb. Men i mellemtiden har den spredt sig til den omgivende natur og kan ikke rulles tilbage. Og hvordan sikres det, at der ikke sker krydsformering med økologiske og biodynamiske planter?
Et andet usikkerhedsmoment er patentering. Vil der nu ske udbredt patentering af nye afgrøder eller metoder? Der er stadig stor uenighed: Kritikere frygter, at NGT-1 vil føre til patenter på brede planteegenskaber, hvilket kan give store virksomheder magt over frømarkedet. Tilhængere mener, at patenter er nødvendige for at skabe investeringer, støtte innovation og beskytte udviklingsarbejde.
Rent juridisk: ja, NGT-1 kan patenteres i EU, men ikke naturlige gener, ikke rene biologiske opdagelser, og der indføres mere gennemsigtighed og kontrol.
Ved NGT-metoden kan man ikke indsætte fremmede gener, men man kan slukke for gener i planten eller ændre på DNA-bogstaver, så den opfører sig anderledes. Kritikere siger:
- Teknikken er stadig genetisk manipulation,
- Der kan opstå utilsigtede ændringer i genomet,
- Der er behov for sporbarhed, mærkning og risikovurdering,
- Og det kan få betydning for biodiversitet og landbrugets struktur.
Plantens bestemmelse og integritet
Og så er der det sidste og vigtigste argument for at være yderst skeptisk: Al natur og dermed liv har en selvbestemmelse, der motiverer en organisme til at udvikle sig, lige præcis som den selv vil. Det er en del af dens artsintegritet og dens individuelle integritet. Hvis den har lyst til at mutere, så gør den det. Den omtalte genproces laver et indgreb eller måske ligefrem et overgreb på plantens egenbestemmelse og dens integritet, idet dens genom ændres på en måde, som den ikke selv ”har bedt om”, og dermed svækkes dens livskvalitet – den bliver gjort til en ting, der skal ændres til gavn for menneskers (kortsigtede) kommercielle interesser.
Mange games i verden fungerer ved ”take-overs” – fjendtlige eller venlige. En overtagelse af et land, en virksomhed, en krop/organisme eller celle er et overgreb, når den pågældende enhed ikke selv har sagt ja. Her ødelægges plantens egen livshensigt og motivation. Man fusker med dens egenart og snyder dens selvbestemmelse. Det er et overgreb og er samtidig en overtrædelse af naturens rettigheder.
Hvordan mon naturen vil reagere på det?
Oversat (ChatGPT) og redigeret af CR juni 2026
Skriv et svar