Er sundhedsvæsnet sygt?
Kampen mod sygdom er både dyr og besværlig. Og tusinder dør hvert år af korrekt ordineret, korrekt doseret og korrekt indtaget medicin[i].
Sundhedsvæsnet er døende, og det haster med at få fundet dets afløser.
Af Mads Wedel-Ibsen, formand for May Day
Engang levede mennesket i højere grad end i dag i pagt med naturen. Man levede i naturen og af naturen. Man var afhængig af det samspil og den forståelse, der var med naturen og årets gang.
I takt med kirkens påvirkning blev mennesker gradvist frataget ansvaret for deres egen situation. Man kunne i stedet bede bønner og betale aflad for sine synder til kirken. Man indførte inkvisitionen, som hærgede op gennem Europa i 1200-1800 tallet, hvor tusinder af såkaldte kættere blev dømt og henrettet for deres valg af livsform, tro og tilgang til livet. Formentlig var det primært de holistisk funderede mennesker med tilknytning til naturens orden, som var mål for kirkens jagt på hekse og troldkarle.
Traditionen har overlevet til i dag, hvor der brændes symbolske hekse af på bålene til Skt. Hans. Så godt fat i den kollektive bevidsthed har dette skræmmebillede fra middelalderen i befolkningen i dag, hvor vi ellers påberåber os at være både bevidste og selvstændigt tænkende individer.
Kendskabet til naturens orden, samspillet og synergieffekterne af denne symbiose med naturen gjorde de kloge koner og mænd til en trussel mod kirken og senere forskellige industriinteresser. Mange besad en viden om, hvorledes forskellige tilstande hos mennesker og dyr kunne reguleres ved hjælp af naturlige plantepræparater, tryk, træk og greb samt besværgelser og ritualer.
BRÆND DEM PÅ BÅLET
Det kan ikke lade sig gøre at true nogen til at betale skat, bod eller aflad, medmindre man kan bringe dem til at frygte. Frygten for ulykke eller sygdom blev stort slået op af især den katolske kirke, og man tøvede ikke med at give naturbehandlerne skylden for alskens dårligdom i samfundet generelt.
Dermed havde man held til at stigmatisere og vende den resterende befolkning mod de ”anderledes” tænkende, om ikke andet i det offentlige rum. Her turde folk kun agere rygklappere for kirkens holdning, fordi man så, hvordan det gik dem, som blev dømt og henrettet under makabre og groteske forhold. Kirken anvendte i vid udstrækning tortur til at fremtvinge tilståelser, som ofte endte med henrettelse alligevel, så mange havde travlt med at gå i ét med tapetet og være usynlige i den offentlige debat. En tendens der stadig kan ses i det moderne samfund.
Frygten for sygdom skabte snart et behov for nye tilgange til behandling, når det viste sig, at bøn og bod alene ikke kunne rette op på alle dårligdomme.
I samme periode havde man nogle alvorlige udfordringer med hygiejnen i Europa. Mennesker var begyndt at leve tæt på hinanden, men de sanitære forhold var ikke fulgt med tiden. Der var ingen klar adskillelse mellem kloakker, affald og drikkevandsreserverne, og sygdomme, som vi i dag kun ser blandt landbrugsdyr, der står tæt uden mulighed for at komme ud i naturen, begyndte at florere.
Naturvidenskaben opdagede, at visse komponenter fra plante-, dyre- og mineralriget kunne fremkalde forskellige effekter og dermed undertrykke sygdomme. I starten var midlerne baseret på lægeurter, bær, metaller og forskellige afkog og tinkturer. Det blev i vid udstrækning hemmeligholdt, hvad midlerne indeholdt for at værne om denne nærmest hellige egenskab: at kunne helbrede. Ligesom kirken brugte også datidens læger det latinske sprog til kommunikation og konspiration mod befolkningen og de uvidende masser. Sproget var koden, og hemmeligheder kunne deles med ligesindede, mens den jævne borger ikke forstod en pind. På den måde skabtes en elitær klasse med kontakt til ”kilden”, som havde en viden og en status, som ikke var alle beskåret. Man skabte en klasseinddeling, som er bevaret op til i dag.
Naturvidenskaben forsøger at forstå og styre verden og naturen med forskellige virkemidler. Således også på det medicinske område. Man har en fasttømret overbevisning om, at sygdom er af det onde og skal bekæmpes for enhver pris. Symptomer inddeles i grupper og kaldes diagnoser, som der udvikles mediciner imod. I nyere tid er man gået skridtet videre og har udviklet forebyggende lægemidler, som angiveligt skulle kunne forebygge, at sygdom opstår.
Dette er et uddrag af artiklen "Er Sundhedsvæsnet Sygt" – hele artiklen med masser af fodnoter og links kan læses i bladet KONSPIRATION, som udkom 19. januar 2017 og er på hylderne frem til næste udgivelse 19. april
Artiklen er fysisk trykt i bladet KONSPIRATION, som kan købes i butikkerne i Danmark eller bestilles på abonnement her: www.konspiration.nu
[i] http://www.naturli.dk/brevkasse/laegemidler-som-dodsarsag/
MWI – 22-02-2017
Skriv et svar