Er sundhedsvæsnet sygt?

Kampen mod sygdom er både dyr og besværlig. Og tusinder dør hvert år af korrekt ordineret, korrekt doseret og korrekt indtaget medicin[i].

Sundhedsvæsnet er døende, og det haster med at få fundet dets afløser.

Af Mads Wedel-Ibsen, formand for May Day

 

Engang levede mennesket i højere grad end i dag i pagt med naturen. Man levede i naturen og af naturen. Man var afhængig af det samspil og den forståelse, der var med naturen og årets gang.

I takt med kirkens påvirkning blev mennesker gradvist frataget ansvaret for deres egen situation. Man kunne i stedet bede bønner og betale aflad for sine synder til kirken. Man indførte inkvisitionen, som hærgede op gennem Europa i 1200-1800 tallet, hvor tusinder af såkaldte kættere blev dømt og henrettet for deres valg af livsform, tro og tilgang til livet. Formentlig var det primært de holistisk funderede mennesker med tilknytning til naturens orden, som var mål for kirkens jagt på hekse og troldkarle.

Traditionen har overlevet til i dag, hvor der brændes symbolske hekse af på bålene til Skt. Hans. Så godt fat i den kollektive bevidsthed har dette skræmmebillede fra middelalderen i befolkningen i dag, hvor vi ellers påberåber os at være både bevidste og selvstændigt tænkende individer.

Kendskabet til naturens orden, samspillet og synergieffekterne af denne symbiose med naturen gjorde de kloge koner og mænd til en trussel mod kirken og senere forskellige industriinteresser. Mange besad en viden om, hvorledes forskellige tilstande hos mennesker og dyr kunne reguleres ved hjælp af naturlige plantepræparater, tryk, træk og greb samt besværgelser og ritualer.

BRÆND DEM PÅ BÅLET

Det kan ikke lade sig gøre at true nogen til at betale skat, bod eller aflad, medmindre man kan bringe dem til at frygte. Frygten for ulykke eller sygdom blev stort slået op af især den katolske kirke, og man tøvede ikke med at give naturbehandlerne skylden for alskens dårligdom i samfundet generelt.

Dermed havde man held til at stigmatisere og vende den resterende befolkning mod de ”anderledes” tænkende, om ikke andet i det offentlige rum. Her turde folk kun agere rygklappere for kirkens holdning, fordi man så, hvordan det gik dem, som blev dømt og henrettet under makabre og groteske forhold. Kirken anvendte i vid udstrækning tortur til at fremtvinge tilståelser, som ofte endte med henrettelse alligevel, så mange havde travlt med at gå i ét med tapetet og være usynlige i den offentlige debat. En tendens der stadig kan ses i det moderne samfund.

Frygten for sygdom skabte snart et behov for nye tilgange til behandling, når det viste sig, at bøn og bod alene ikke kunne rette op på alle dårligdomme.

I samme periode havde man nogle alvorlige udfordringer med hygiejnen i Europa. Mennesker var begyndt at leve tæt på hinanden, men de sanitære forhold var ikke fulgt med tiden. Der var ingen klar adskillelse mellem kloakker, affald og drikkevandsreserverne, og sygdomme, som vi i dag kun ser blandt landbrugsdyr, der står tæt uden mulighed for at komme ud i naturen, begyndte at florere.

Naturvidenskaben opdagede, at visse komponenter fra plante-, dyre- og mineralriget kunne fremkalde forskellige effekter og dermed undertrykke sygdomme. I starten var midlerne baseret på lægeurter, bær, metaller og forskellige afkog og tinkturer. Det blev i vid udstrækning hemmeligholdt, hvad midlerne indeholdt for at værne om denne nærmest hellige egenskab: at kunne helbrede. Ligesom kirken brugte også datidens læger det latinske sprog til kommunikation og konspiration mod befolkningen og de uvidende masser. Sproget var koden, og hemmeligheder kunne deles med ligesindede, mens den jævne borger ikke forstod en pind. På den måde skabtes en elitær klasse med kontakt til ”kilden”, som havde en viden og en status, som ikke var alle beskåret. Man skabte en klasseinddeling, som er bevaret op til i dag.

Naturvidenskaben forsøger at forstå og styre verden og naturen med forskellige virkemidler. Således også på det medicinske område. Man har en fasttømret overbevisning om, at sygdom er af det onde og skal bekæmpes for enhver pris. Symptomer inddeles i grupper og kaldes diagnoser, som der udvikles mediciner imod. I nyere tid er man gået skridtet videre og har udviklet forebyggende lægemidler, som angiveligt skulle kunne forebygge, at sygdom opstår.

Men hvad er det medicin kan, og hvad er sygdom basalt set for en størrelse?

Alle levende organismer er i udgangspunktet harmoniske og lever i samklang med og af naturen. Når organismen eller mennesket afviger fra det naturlige og lever på kant med sit oprindelige formål, opstår der afmålte reaktioner og tilpasninger i organismen. Det kaldes regulering og naturlig udskillelse. Opholder vi os for eksempel et sted med meget forurening, tungmetaller og miljøgifte, vil vores organisme forsøge at udskille disse, lige så snart den har muligheden for det.

På samme måde hvis vi indtager fødevarer, som ikke bidrager til vores stofomsætning og livets opretholdelse. Her vil kroppen prøve at nedbryde overskuddet og udskille det. Nogle stoffer er dog så skadelige for organismen, at den stopper al anden nedbrydning og helliger sig dette stof alene. Alkohol er sådan et stof.

KROPPEN REGULERER

Sygdom opstår altså, når kroppen forsøger at regulere og tilpasse sig til de livsvilkår og betingelser, vi vælger at leve under. Sygdom er en reaktion – kroppens svar på det vi udsætter den for. Og det gælder både fysiske, kemiske, elektromagnetiske, psykiske og bakteriologiske forhold.

Sygdom er alle de ting kroppen sætter i gang for at holde os raske. Det er et udtryk for kroppens vitalitet, når vi bliver akut syge, får hævede røde slimhinder, udskiller slim og snot samt udvikler eksempelvis diarré for at fremskynde udskillelsen af tarmindholdet. Det er i virkeligheden såre naturligt at være syg.

Organismen kan dog også overbelastes og hæmmes i sine livsprocesser af gifte. Det kan være tungmetaller eller organiske opløsningsmidler, svampetoxiner som samlet kan kaldes homotoxiner[ii], som er gifte for menneskekroppen.

Almindelige lægemidler fra naturvidenskaben og apotekerne kan to ting: De kan undertrykke og hæmme naturlige processer i organismen eller tilføre stoffer i syntetisk form, som kroppen under normale omstændigheder selv kunne have lavet. Intet lægemiddel helbreder eller øger vitaliteten og kroppens selvhelbredende egenskaber.

Medicin tager heller aldrig højde for årsagen til, at kroppen reagerer med sygdom. Den fokuserer på symptomerne og diagnoserne, som er vedtaget af fabrikanterne af midlerne.

Medicinen er målrettet mod at fjerne den overlevelsesreaktion, som kroppen er fremkommet med som svar på de livsvilkår, den lever under. Egentlig årsagsbehandling kommer ikke på tale i sundhedsvæsnet anno 2016. Selv ikke i de tilfælde hvor livslange misforhold gør sig gældende og kunne inddrages i en mere regulerende tilgang.

Kun kroppen selv kan helbrede og læge. Ved medicinering sker helbredelsen af og til på trods af medicineringen, men i langt de fleste tilfælde er individet langt værre stillet ved følgerne af medicineringen end ved behandling rettet mod den udløsende årsag. Vi bliver dog bildt ind, at symptomfrihed er det højst opnåelige. Fjernsynsudsendelser efterlyser sygdomme og diagnoser og proklamerer: Vi er alle syge. I dag findes der ikke én eneste menneskelig tanke, følelse eller handling, som ikke er omfattet af psykiaternes bibel DSM-IV[iii]. Alt kan kaldes abnorm adfærd, og alt kan i princippet behandles medicinsk med profit for øje.

RASKE VACCINERES

Der er ingen penge i raske mennesker hvis man lever af at lave medicin. Det er formentlig også baggrunden for udviklingen af de såkaldt forebyggende lægemidler og alskens vacciner.

Vacciner er overordnet set hverken sikre eller effektive. Følges de officielle statistikker, ses altid en nedgang i antal smittede og døde, længe inden vaccinerne markedsføres. Dygtig markedsføring og lobbyarbejde er baggrunden for de vaccinationsprogrammer, vi kender i dag. I samme ombæring opstår en lang række skadevirkninger ved disse forebyggende vaccinationer, som jo gives til raske mennesker. Derfor kan man ikke forlange, at modtagerne skal udholde hverken bivirkninger eller skader, da udgangspunktet var at forebygge sygdomme.

Derfor er der også en skærpet pligt[iv] til at oplyse om mulige bivirkninger ved vaccination – en pligt, der sjældent imødekommes, men snarere forbigås i tavshed. På samme måde tåler vaccineindustrien ikke, at de skadede imødekommes, hvorfor der altid forsøges lagt låg på sådanne tilfælde; i USA ved hjælp af særlige kompensationsprogrammer[v], hvor de skadede og deres pårørende underskriver et tavshedsløfte mod betaling.

Senest forsøges ofrene for HPV-vaccinen[vi] gjort tavse og psykiatriseret, fordi myndighederne ikke kan tillade sig at anerkende forgiftning med indholdsstofferne i vaccinerne. I disse tilfælde søges diagnosen Funktionelle Lidelser stillet; en samlediagnose opfundet til lejligheden og i erkendelse af sundhedsvæsnets utilstrækkelighed og manglende evne til at årsagsbehandle forgiftninger og miljøsygdomme.

Vacciner udvikles i dag med f.eks. aluminium på nanopartikelniveau[vii] som adjuvans (hjælpestof), en bestanddel, der fremtvinger en immunreaktion i organismen. Man ved meget lidt om, hvad nanopartikler gør i menneskekroppen og levende organismer. Der er dog bred enighed om, at nanopartiklers egenskaber adskiller sig væsentligt fra de fysiske og kemiske egenskaber, som stoffet normalt har i dets oprindelige form. Da nanopartikler er så bittesmå, har kroppen intet naturligt forsvar mod dem[viii].

VARMEBEHANDLING MOD BAKTERIEFORSKRÆKKELSE

Bakterier er gennem tiden gjort til syndebuk for mangt og meget. Louis Pasteur[ix] udviklede omkring 1860 sin teori om biogenese, som samtidig var en afvisning af begrebet spontan genese.
Biogenesen tager udgangspunkt i, at hver enkelt bakteriestamme forbliver den samme, og enhver efterkommer af en sådan bakterie kommer fra en tidligere version af samme. Spontan genese handler om, at mikroorganismer har forstadier, hvor de endnu ikke er egentlige bakterier, men har potentiale til at udvikle sig til sådanne – afhængigt af forholdene. Men da Pasteur afviste denne, måtte han også ignorere omgivelsernes og miljøets betydning for mikroorganismernes udviklingsproces, og at der spontant kan forekomme bakterier og mikroorganismer, uden at der forinden har været en egentlig forurening. Forstadierne er således allestedsnærværende og analyseres og detekteres ikke mikrobiologisk, selvom de også optræder under såkaldt sterile forhold og også dér har potentiale til at udvikle sig til sygdomsfremkaldende stadier af højtudviklede bakterieformer.

Udviklingen af vacciner mod sygdomme er baseret på denne antagelse, og dermed er Pasteurs arbejde også grundlaget for brugen af antibiotika i sundhedsvæsnet og landbruget. Og på baggrund af Pasteurs antagelser omkring varmebehandling indførtes pasteuriseringen, hvor madvarer opvarmes og livsvilkårene for bakterier forandres væsentligt. Men fødevaren og især proteiner og fedtstoffer gennemgår også forandringer ved denne opvarmning, som anvendes i dag – med store konsekvenser for folkesundheden.

Pasteur havde en rival, Antoine Bechamp[x], som repræsenterede en anden tilgang til bakterier og mikroorganismer omtalt som pleomorphismen (hvor bakterier og mikroorganismer udvikler sig ud fra omgivelsernes påvirkninger).  Bechamp omtalte ”miljøet” som den udslagsgivende faktor og dermed årsagen til, at bakterier og mikroorganismer kan formere sig og udvikle sig i sygdomsfremkaldende retning.

Bakterierne er således i sig selv ikke årsag til sygdom, men blot et symptom på et ændret miljø og igangværende regulerende foranstaltninger i kroppen. Med Alexander Flemings udvikling af penicillin[xi] og Pasteurs varmebehandling kunne man på trods af unaturlige og sygdomsfremkaldende elendige livsvilkår holde bakterierne i ave og således tilsyneladende undgå sygdomme.

Men i stedet ser vi nu effekten af både varmebehandlingen og anvendelsen af antibiotika i sygdomsstatistikkerne. Varmebehandlingen ødelægger en lang række stoffer i maden og gør den snarere til noget, der skal nedbrydes end noget, der kan fordøjes i vores organisme. Den muliggør også fremstillingsmetoder, der lader hånt om naturligheden, fordi man efterfølgende kan dræbe mikroorganismerne med varmebehandlingen, før de sendes ud til forbrugerne.  Men det bliver ikke et produkt af højere kvalitet af den grund. Mikroorganismer i mælkeprodukter kendetegnes ved at være i balance med hinanden – forudsat koen har nogle naturlige livsvilkår. Ændres koens miljø, ses det straks i mælken som kompensation. Mælk er i dag ikke egnet til konsum, sådan som dyrene og produktet fremstilles og behandles[xii]. Tværtimod. Der er en lang række livsstilssygdomme forbundet med mælkekonsum, herunder autoimmune sygdomme, gigt og knogleskørhed.

BEKÆMPELSE AF MIKROORGANISMER PÅVIRKER KROPPEN

Brugen af antibiotika skævvrider også forholdet mellem gode og dårlige mikroorganismer og udvikler multiresistente bakterier, som ikke kan bekæmpes med kendte midler. Disse dårlige miljøforhold går igen i de produkter, der fremstilles af antibiotika-behandlede dyr. Og de antibiotiske stoffer påvirker direkte den symbiose, vi som mennesker har mellem mikroorganismer og bakterier og os selv i vores tarmsystem[xiii]. Det er hele grundlaget for vores immunforsvar, der findes dér. Og enormt mange er voldsomt udfordret på deres tarmflora i disse år[xiv].

Ikke mindst efter indførelsen af håndsprit og desinfektionsmidler overalt. I sundhedsvæsnet tilstræbes aseptiske (fri for bakterier og mikroorganismer) og sterile forhold (helt fri for enhver kim til bakterier), men samtidig bliver både personalets og de indlagtes immunforsvar udfordret, fordi desinfektionsmidlerne fjerner den naturlige flora. Dermed opretholdes en ubalance mellem bakterier, mikroorganismer og svampe, og ofte er det svampeforekomsterne, der vinder terræn på bekostning af de positive og gavnlige bakterier.

Både italieneren Simoncini[xv] og svenskeren Erik Enby[xvi] er uafhængigt af hinanden kommet frem til en teori om, at kræft i virkeligheden er svampevækst.

Vævsundersøgelser af kræftcellers og svulsters egenart (mikroskopi af celleprøver) ser ud til at underbygge begge videnskabsfolks antagelser. Der er et påfaldende sammenfald af karakteristika, herunder stofomsætningen og det begreb, vi kender som metastasering. Både svampen og kræften stortrives på en kulhydratrig diæt, og begge dele elsker bestemte elektromagnetiske svingninger, som påvirker på et dybt cellulært plan mikrobiologisk.

 

Både Simoncini og Enby er enige om, at årsagen til svampevæksten er en miljøtilstand med sænket pH, forhøjet indtag af især varmebehandlet animalsk protein og kulhydrater. Ændres miljøet i organismen, via kosten, ændres livsbetingelserne for mikroorganismerne, og svampevæksten vil helt af sig selv reduceres for til sidst at genoprette symbiose med øvrige mikroorgansimer[xvii]. Miljøet søges genoprettet med baseterapi og målrettet diæt, der sammen med italesættelse af andre udefrakommende destruktive påvirkninger, stressfaktorer, der forsurer og ødelægger miljøet i organismen, såsom oxidativt stress (en forstyrrelse mellem frie radikaler og antioxidanter i kroppen, hvor antioxidanterne er for få til at modstå de skader, som de frie radikaler fremkalder), fysisk stress og udmattelse, mangel på søvn, og hvad moderne livsstil i øvrigt byder på.

ET METALTRÆT SUNDHEDSVÆSEN

Spørgsmålet er, om Sundhedsvæsnet har overlevet sig selv? Om udviklingen af nye og avancerede lægemidler, præparater og metoder i virkeligheden er medvirkende til endnu mere sygdom?

Er der tale om, at en række terapier, herunder vaccinationer, påvirker vores indre miljø i negativ retning og skaber grundlaget for mangeltilstande og miljømæssige forandringer, der kalder på den reaktion fra kroppen, som vi kalder sygdom?

Kroppen kan kun reparere sig selv til et vist punkt, såfremt påvirkninger og belastninger fortsætter uforandret. Har man en konstant tilførsel af kviksølv fra amalgamfyldninger, vil man ikke kunne rense disse metaller ud af organismen, før problemet fjernes helt fysisk.

Sundhedsvæsnet i Danmark formår ikke at diagnosticere belastninger med tungmetaller og afviser derfor i stor stil de problemer, som disse miljøfaktorer påfører befolkningen. Det virker ellers ganske selvmodsigende, at kviksølvets neurotoxicitet skulle forsvinde, når stoffet placeres i tænderne. Og det passer da heller ikke. Den erkendelse når rigtig mange til, og amalgam er da også under udfasning, selvom det stadig bruges af tandlægerne.

Men der er et stykke vej endnu til at turde erkende, at en lang række andre stoffer fra det moderne samfund, som vi er blevet gjort kunstigt afhængige af via dygtig markedsføring, frygt og mangelretorik, også er skadelige for os og fungerer som løftestang til at pådutte os avancerede hospitalsbehandlinger og lægemidler, som stadig kun kan svække eller hæmme vores krops naturlige svar på den dårlige livsstil.

Vores højt besungne sundhedsvæsen har i realiteten intet med sundhed at gøre, men eksisterer i praksis i kraft af opretholdelsen af forestillingerne om, at sygdom er noget, der skal bekæmpes af ydre autoriteter, og som mennesket står magtesløst overfor. Denne forestilling gennemsyrer hele samfundet og medvirker til, at man ofte undviger spørgsmål, som helt naturligt ville betvivle de aksiomer, som systemet hviler på.

ET SYGT SUNDHEDSVÆSEN

Men vi oplever i disse år en bevidstgørelse omkring sundhedsområdet med en gradvis overgang til, at befolkningen selv tager ansvaret for deres egen situation og dermed vender systemet og de ydre autoriteter ryggen. På samme tid ser vi markedsføringen og skræmmekampagnerne fra industrien og dens håndlangere hos myndighederne tage til. Gavnlige naturprodukter forbydes og gøres til medicin[xviii], så de kan patenteres, syntetiseres eller forbeholdes læger at ordinere. Og dermed er de i praksis fjernet fra markedet.

En del læger er dog også ved at have regnet ud, at den uddannelse, de har modtaget, primært var rettet mod symptombehandling og ikke egentlig helbredelse. De ser patienterne komme igen og igen, indtil de ender som gennemmedicinerede og dødssyge. Og således findes der flere og flere holistisk orienterede og såkaldte orthomolekylære læger, som foretrækker at behandle med naturlige substanser, som findes i naturen, styrker kroppens vitalitet eller er målrettet årsagerne.

Sundhedsvæsnet i sin nuværende form er dødssygt. Det ”syge væsen” ligger i respirator og er på livsforlængende behandling. Desværre er behandlingen udsigtsløs, og ”væsnet” vil snart afgå ved døden. Velmenende, men vildledte pårørende til det syge væsen (ansatte i systemet og afledte funktioner) står og peger fingre af omgivelserne og især dem med den naturlige tilgang. Inkvisitionen er i dag erstattet af mediernes smædekampagner og justitsmord. Det ser pænt ud på overfladen, og alle regler er fulgt, når systemet arbejder – for systemet (og de der lever af dets beståen) har selv lavet dem eller påvirket andre til at lave dem for at beskytte det syge væsen og dermed den gren, de alle sammen sidder på.

Heldigvis er vi mange, der er godt på vej til at erkende, at vi har enormt gavnlige og sundhedsfremmende alternativer overalt. Kvantefysikken og bevidsthedsvidenskaben vinder frem, fordi de formår at give mening, hvor væsnet står tilbage med intetsigende svar såsom: Fordi jeg siger det!

TILBAGE TIL NATUREN

Med sammensmeltningen af videnskab og bevidsthed får vi også med tiden beviser for, hvorledes tanker, følelser, forventninger og naturens harmoniske påvirkninger kan bidrage til vores sundhed. Det er forskningen i homøopatis virkemåde et fantastisk eksempel på[xix].

Men også den israelsk-amerikanske forsker Aaron Antonovsky vender fokus væk fra patogenesen (fokus på sygdomme) og over på salutogenesen, videnskaben om de faktorer, der udvikler sundheden. Han ser menneskets evne til at tilpasse sig og mestre livsvilkårene som udslagsgivende for, i hvor høj grad man bevarer sundheden. ”Kort sagt: Konstitution og helbred er, hvordan man har det; sundhed er, hvordan man tager det.”[xx]

 

 

 

Måske er naturfolks viden om planter, urter, besværgelser og ritualer den vej, vi nu er på vej til at betræde efter at have været på afveje i mange år?

 

Grafik/tekstboks:

2000 B.C. – Here, eat this root. (Her, spis den rod.)

1000 A.D. – That root is heathen. Here, say this prayer. (Den rod er hedensk. Her, sig denne bøn.)

1850 A.D. – That prayer is superstition. Here, drink this potion. (Den bøn er overtro. Her, tag denne drik.)

1940 A.D. – That potion is snake oil. Here, swallow this pill. (Den drik er slangeolie. Her, slug denne pille.)

1985 A.D. – That pill is ineffective. Here, take this antibiotic. (Den pille er ineffektiv. Her, tag den antibiotika.)

2000 A.D. – That antibiotic is artificial. Here, eat this root. (Den antibiotika er kunstig. Her, spis den rod.)

Faktaboks:

Verdenssundhedsorganisationen WHO fastslog i sit stiftelsesår 1948, at "Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse".

Artiklen er trykt i bladet KONSPIRATION, som kan købes i butikkerne i Danmark eller bestilles på abonnement her: www.konspiration.nu