Dr. Rath Foundation i The Times: EU har nazistiske rødder
I et hidtil uset skridt har The Times [anset britisk avis, red.] den 9. juni offentliggjort et indlæg fra Dr. Rath Health Foundation, der præsenterer overvældende beviser for, at grundlaget for den nuværende 'Bruxelles-EU-struktur' kom direkte fra tegnebrættet i Nazityskland. Historien kommer på et særligt afgørende tidspunkt: om to uger, den 23. juni, skal folk i Storbritannien beslutte, om de ønsker at forlade denne kontroversielle EU-struktur.
For tre uger siden nævnte Boris Johnson, den tidligere borgmester i London, Hitler og Napoleon i forbindelse med EU’s planer om at ville kontrollere Europa. Han blev angrebet for den analogi af den britiske premierminister David Cameron, formanden for Det Europæiske Råd Donald Tusk og andre politiske fortalere for, at Storbritannien skal forblive en del af EU. De historiske fakta, der blev afsløret i The London Times beviser, at virkeligheden er mere chokerende, end nogen kunne have forestillet sig. De viser også, at de politikere, der forsvarer 'Bruxelles-EU', enten er historiske analfabeter eller bevidst skjuler sandheden – begge dele diskvalificerer dem som troværdige ledere.
Med offentliggørelsen i London Times af de historiske fakta om de nazistiske rødder til EU, er enhver resterende politisk og moralsk legitimitet for denne udemokratiske konstruktion nu fordampet.
Indlægget i The London Times kan ses her
Se billedserien om Hallstein her (Nedenstående kan du læse billedteksterne på dansk)
Walter Hallstein: Tysk sagfører, chef-arkitekt og første præsident for ‘EU’ fra 1958 to 1967.
1938. Efter et afgørende møde før krigen mellem Hitler og Mussolini, spillede Hallstein en vigtig rolle, idet han repræsenterede Nazityskland i nogle forhandlinger med det fascistiske Italien, der havde til formål at etablere det juridiske fundament for et efterkrigstids europæisk diktatur efter krigen under tysk politisk og erhvervsmæssig kontrol
1939. I en tale i Rostock i Tyskland den 23. januar afslørede Hallstein sine planer for Europa efter 2. Verdenskrig.
1945. Hallstein benægtede nogen tilknytning til det nazistiske regime, da han blev forhørt af de Allieredes Råd for Afnazificering. Denne åbenlyse løgn banede vejen for hans karriere efter krigen.
1957. Den 25. marts. Hallstein blev en af de 12 underskrivere af Rom-traktaten, "den pagt, der skabte grundlaget for det selskabs-kontrollerede EU i Bruxelles, som vi kender i dag".
1958-1967. I næsten ti år holdt Hallstein posten som præsident for EU-Kommissionen, den ikke-folkevalgte udøvende magt i Europa. Med hjælp fra tusindvis af teknokrater blev hans planer om et selskabskontrolleret Europa realiseret. [Europa kontrolleres af store virksomheder, som vi også ser med handelsaftalen TTIP, der kun tilgodeser de store selskaber/virksomheder, red.]
1961-1973. I de år lokkede Hallstein (til højre) aktivt Storbritannien til at gå ind i EU. Derfor mødtes han adskillige gange med den britiske premierminister Edward Heath (til venstre).
1972. I sin bog ‘Europe in the Making’, roser Hallstein EU’s udemokratiske natur: "[EU] Kommissionen er betroet med, hvad der næsten kan betegnes som et monopol på at kunne sætte initiativer i gang inden for alle områder, der angår det [Europæiske] Fællesskab".
I dag er Hallsteins planer blevet en realitet.
Oversættelse cr@mayday-info.dk 11/6/2016
Skriv et svar