Af Théophane Hartmann | Euractiv.com, 9. november 2023
“Begrebet stiltiende godkendelse er ikke længere en del af forordningen”, står der i den del af teksten, der introducerer de vigtigste ændringer i den fjerde version af Rådets dokument.
Det kontroversielle “stiltiende godkendelsesprincip”, der skulle fremskynde udrulningen af nye bredbåndsnetværk, er blevet slettet fra en ny kompromistekst om en telekommunikationslov, som det spanske formandskab for EU-Rådet sendte i cirkulation onsdag (8. november), og som Euractiv har set.
Gigabit Infrastructure Act (GIA) er et lovforslag, der skal harmonisere de administrative procedurer og fremskynde udrulningen af mobile og faste netværk med meget høj kapacitet som 5G og fiberkabler. I Rådet gik forhandlingerne i hårdknude på grund af princippet om “stiltiende godkendelse”, en proces, hvor manglende svar fra en kompetent myndighed efter en bestemt periode betragtes som en formel godkendelse.
“Begrebet stiltiende godkendelse er ikke længere en del af forordningen,” står der i det spanske formandskabs tekst. Denne sletning kommer ikke som et chok, da mange EU-lande så tiltaget som problematisk på grund af deres offentlige administrationers særlige karakter. Siden juli er gruppen gået fra at være et blokerende mindretal til at være tæt på et flertal.
Ud over problemet med, at de offentlige myndigheder skal overholde strenge tidsfrister, anså flere EU-lande princippet for at være et indgreb i tredjeparters rettigheder og privat ejendom. Begrundelsen er, at hvis en kompetent myndighed ikke udsteder et svar inden for en bestemt periode, som omdannes til en formel godkendelse, vil tredjeparter og private ejeres rettigheder ikke blive respekteret, hvis de er imod at give den nævnte tilladelse.
EU-landene er klar til at gøre den nye telelov til et direktiv af gavn men ikke af navn
Diskussioner blandt medlemslandene om EU’s nye telelov peger i retning af at give landene omfattende fleksibilitet og dermed gøre forordningen til en tekst, der mere ligner et direktiv, men det største stridspunkt er stadig princippet om “stiltiende godkendelse”.
Forhandlingsstrategi
Kommissionen indførte princippet om stiltiende godkendelse i det oprindelige forslag. Europa-Parlamentets holdning indførte en undtagelse for EU-lande, “hvor princippet om administrativ stiltiende godkendelse ikke findes i det nationale retssystem.” Definitionen af manglende eksistens i det “nationale retssystem” betyder, at kun medlemslande, hvor princippet om stiltiende godkendelse ikke findes i hele deres juridiske ramme, inklusive industrier, der ikke er relateret til telekommunikation, er undtaget. Derfor kan bestemmelsen stadig møde betydelig modstand i Rådet.
Euractiv forstår, at hvis man sletter den “stiltiende godkendelse” fra den nuværende version, giver det Rådet en løftestang i de kommende interinstitutionelle forhandlinger, kendt som triloger [trepartsforhandlinger], med Kommissionen og Parlamentet.
EU-lovgivere enige om ambitiøs kompromistekst om telelovgivning
Med det formål at give alle europæere høj konnektivitet [forbundethed, forbindelse] inden 2030 blev Parlamentet enige om en ambitiøs tekst, der presser på for at få EU-harmoniserede regler for telekommunikation, afskaffelse af ekstra gebyrer for opkald inden for EU og vedtagelse af princippet om administrativ stiltiende godkendelse.
Minimumsharmonisering
Den nye telelov skal revidere direktivet fra 2014 om reduktion af bredbåndsomkostninger (Broadband Cost Reduction Directive). Denne lovgivning blev også oprindeligt foreslået som en forordning, men EU-landene gjorde det til et direktiv for at have mere fleksibilitet til at tilpasse det til den nationale kontekst.
Det lykkedes det spanske formandskab at bevare Gigabit Infrastructure Act som en forordning og samtidig udvande nogle foranstaltninger baseret på princippet om “minimumsharmonisering”.
Denne nye tekst garanterer yderligere de nationale regeringers manøvrerum, når de skal anvende loven i deres nationale jurisdiktioner [retsområder].
Faktisk blev nogle sætninger, der peger på EU-landenes ret til at håndhæve strengere krav til telekommunikationsinfrastrukturer, slettet, da det blev antydet i som en hensigt i lovteksten.
“Ændringerne præciserer, at den fleksibilitet, der gives til medlemslandene, giver dem mulighed for at fastsætte både strengere og mere detaljerede regler end dem, der er fastsat i forordningen,” står der i teksten.
Den nye ordlyd adresserer også EU-landenes bekymringer over administrative byrder, især ved at give de nationale myndigheder mere fleksibilitet i forhold til den proces, de skal følge, når de besvarer anmodninger fra netværksoperatører og offentlige organer.
For det andet har Spanien genindført en tidligere bestemmelse, der forlængede tidsfristerne for overholdelse med yderligere 12 måneder for kommuner med under 3.500 indbyggere.
Det fjerde cirkulerede dokument fastslår desuden, at medlemslandene ikke er tvunget til at retfærdiggøre “specifikke og detaljerede grunde” for et afslag på adgang til fysisk infrastruktur, hvis den er af kritisk national betydning.
Flere ændringer om koordinering og gennemsigtighed af anlægsarbejder blev inkluderet, så private netværksoperatørers forpligtelser blev bragt på linje med offentlige organers.
Næste skridt
Den nye tekst vil blive diskuteret på teknisk niveau den 14. november. Rådets holdning forventes at blive godkendt på politisk niveau af de kompetente ministre på mødet i Rådet (transport, telekommunikation og energi) den 5. december.
Oversat og redigeret af DeepL og CR november 2023
Skriv et svar