Ifølge forskningen kan udsættelse for magnetfelter ved forhøjede niveauer forårsage en række skadelige sundhedsmæssige virkninger, herunder øget risiko for kræft eller Alzheimers. Risikoen stiger ved niveauer fra ca. 0,2-0,4 mikrotesla. De gældende referenceværdier fra myndighederne er 100 mikrotesla for offentligheden, og de beskytter kun mod umiddelbare effekter.
Forhøjede vekslende magnetfelter findes f.eks. i nærheden af højspændingsledninger, jernbanespor, transformerstationer, elledninger og elektriske apparater. Forhøjede magnetfelter forekommer også i forskellige biler, på tog og udsendes af mobiltelefoner, trådløse hovedtelefoner, computere og mere. Vagabonderende strømme i flerfamiliehuse i byområder og byer er også en almindelig årsag til forhøjede magnetfelter.
Hvad viser forskningen om sundhedsrisici?
Forskningen har i flere årtier vist, at eksponering for forhøjede magnetfelter øger risikoen for børnelæukæmi, kræft hos voksne, Alzheimers, demenssygdomme, aborter samt hjernetumorer hos voksne og børn.
Forskning på dyr og celler har blandt andet vist skadelige virkninger på hjernen, oxidativt stress i celler og DNA-skader.
Ifølge en sammenstilling af professor Henry Lai, USA, fra december 2025 viser forskningen om virkningerne af lavfrekvente magnetfelter følgende siden 1990:
Oxidativt stress: 91 % (n=313) af 345 undersøgelser viser signifikante effekter
Genetiske effekter: 83 % (n=342) af 411 studier viser signifikante effekter.
Neurologiske effekter: 91 % (n=352) af 385 studier viser signifikante effekter.
Fertilitet og udvikling: 78 % (n=81) af 104 studier viser signifikante effekter.
I 2002 klassificerede WHO’s kræftforskningsinstitut IARC lavfrekvente magnetfelter som ”muligvis kræftfremkaldende” i gruppe 2B. Årsagen var primært gentagne undersøgelser, der viste en forhøjet risiko for børnelæukæmi som følge af forhøjede magnetfelter i nærheden af højspændingsledninger.
Hvilke niveauer anbefales?
Fra 0,2 mikrotesla, altså langt under SSM’s (strålesikkerhedsmyndigheden i Sverige) grænseværdier, har forskere gentagne gange påvist en øget risiko for alvorlige sygdomme som kræft, ALS og Alzheimers.
Andre forskere og eksperter anbefaler derfor betydeligt lavere grænseværdier.
Nedenfor vises SSM’s grænseværdier i forhold til andre anbefalinger.
Strålsäkerhetsmyndigheten 100 μT erhvervsmæssigt udsatte: 200 μT
Europa EM EMF-retningslinjer 2016 0,1 μT særligt følsomme: 0,03 μT
Bioinitiative(uafhængig ekspertgruppe) 2012: 0,1 μT
Nedenfor eksempler på forskningsresultater
Børneleukemi
1993 (Sverige): Forhøjet risiko for børnelukemi ved niveauer over 0,2 μT.
2014: Analyse af samtlige studier (9 studier mellem 1997 og 2013) viser forhøjet risiko for børneleukemi som følge af magnetfelter fra højspændingsledninger.
2021: En analyse af 30 undersøgelser viser en forhøjet risiko for leukæmi hos børn som følge af magnetfelter fra højspændingsledninger.
2022: En analyse af alle undersøgelser viser en forhøjet risiko for leukæmi hos børn på grund af magnetfelter fra højspændingsledninger.
Hjernetumor
2011: Forhøjet risiko for hjernetumor (meningiom) blandt personer, der bor tæt på højspændingsledninger (inden for 100 m), eller blandt dem, der i forbindelse med deres arbejde udsættes for forhøjede magnetfelter.
2020: Forhøjet risiko for hjernetumor blandt beboere tæt på (inden for 50 m) højspændingsledninger.
2025: Øget risiko for hjernetumor blandt børn, der udsættes for magnetfelter på 0,4 μT og derover.
Andre kræftformer
1995 (Sverige): Forhøjet risiko for leukæmi blandt voksne ved eksponering for magnetfelter på 0,2 μT og derover. Ved øget eksponering både på arbejdspladsen og fra højspændingsledninger var risikoen endnu højere.
2011: En analyse af alle undersøgelser fra 1980-2010 (i alt 9 undersøgelser) viser samlet set, at eksponering for magnetfelter på 2 μT og derover medfører øget risiko for aggressiv leukæmi (akut myeloid leukæmi, AML) blandt voksne.
2018: Forhøjet risiko for leukæmi hos personer, der i forbindelse med deres arbejde udsættes for forhøjede magnetfelter over længere tid.
Alzheimers, demens
2018: En metaanalyse baseret på 20 undersøgelser vedrørende erhvervsmæssig eksponering for magnetfelter viste en samlet forhøjet risiko (+63 %).
2026: En undersøgelse omfattende godt 3.500.000 personer i Schweiz viser en forhøjet risiko for Alzheimers og andre demenssygdomme som følge af magnetfelter fra højspændingsledninger.
ALS
2015: Forhøjet risiko for ALS blandt personer, der i forbindelse med deres arbejde udsættes for magnetfelter over længere tid.
2020: En metaanalyse af alle undersøgelser frem til 2019 (27) viser en forhøjet risiko for ALS ved eksponering for forhøjede magnetfelter.
Spontanabort
2023: En metaanalyse, der omfatter over 900 undersøgelser og inkluderer eksponering fra f.eks. mobilmaster og mobiltelefoner, viser en forhøjet risiko for spontanabort.
2017: Forhøjet risiko (2,27) for abort bland gravide kvinder, der har været udsat for den højeste eksponering for magnetfelter (over 0,25 mikrotesla) sammenlignet med kvinder, der har været udsat for lavere niveauer (mindre end 2,5 mikrotesla). Kohortundersøgelse omfattende 913 kvinder.
Referencer:
Feychting M, Ahlbom A. Magnetic fields and cancer in children residing near Swedish high-voltage power lines. Am J Epidemiol. 1993
Zhao L et al. Magnetic fields exposure and childhood leukemia risk: a meta-analysis based on 11,699 cases and 13,194 controls. Leuk Res. 2014.
Seomun G et al.. Exposure to extremely low-frequency magnetic fields and childhood cancer: A systematic review and meta-analysis. PLoS One. 2021
Brabant C et al.. Exposure to magnetic fields and childhood leukemia: a systematic review and meta-analysis of case-control and cohort studies. Rev Environ Health. 2022
Baldi I et al. . Occupational and residential exposure to electromagnetic fields and risk of brain tumors in adults: a case-control study in Gironde, France. Int J Cancer. 2011
Carles C et al. Residential proximity to power lines and risk of brain tumor in the general population. Environ Res. 2020
Correa-Correa V et al. Extremely low-frequency magnetic fields (ELF-MF) and radiofrequency: Risk of childhood CNS tumors in a city with elevated ELF-MF exposure. Environ Res. 2025
Feychting M et al. Occupational and residential magnetic field exposure and leukemia and central nervous system tumors. Epidemiology. 1997
Wang X et al. [Occupational and residential exposure to electric and magnetic field and its relationship on acute myeloid leukemia in adults – A Meta-analysis]. Zhonghua Liu Xing Bing Xue Za Zhi. 2011
Huss A. Swiss National Cohort. Occupational extremely low frequency magnetic fields (ELF-MF) exposure and hematolymphopoietic cancers – Swiss National Cohort analysis and updated meta-analysis. Environ Res. 2018
Jailian H et al. Occupational exposure to extremely low frequency magnetic fields and risk of Alzheimer disease: A systematic review and meta-analysis, 2018
Sandoval-Diez et al. Long-term residential magnetic field exposure and neurodegenerative disease mortality: An 18-year nationwide cohort study in Switzerland, 2026.
Huss A. et al Swiss National Cohort. Occupational exposure to magnetic fields and electric shocks and risk of ALS: the Swiss National Cohort. Amyotroph Lateral Scler Frontotemporal Degener. 2015
Jalilian H. et al. Amyotrophic lateral sclerosis, occupational exposure to extremely low frequency magnetic fields and electric shocks: a systematic review and meta-analysis. Rev Environ Health. 2020
Irani M et al. Electromagnetic Field Exposure and Abortion in Pregnant Women: A Systematic Review and Meta-Analysis. Malays J Med Sci. 2023.
Li DK et al. Exposure to Magnetic Field Non-Ionizing Radiation and the Risk of Miscarriage: A Prospective Cohort Study. Sci Rep. 2017.
Se mere her: https://www.stralskyddsstiftelsen.se/
Oversat (deepL) og redigeret af CR april 2026
Skriv et svar