Førstehjælpskasse med naturlige midler
I disse tider er det vigtigt altid at have visse grundlæggende førstehjælpsting som plaster og bandager til rådighed i tilfælde af nødsituation, men der kan også være andre, mere naturlige ting, som kan vise sig at være deres vægt værd i guld, når katastrofen rammer. Det er ikke altid, der er et apotek i nærheden.
Din naturlige førstehjælpskasse kan bruges til at behandle en række ubehag, fx forbrændinger, sår, udslæt, insektbid, maveproblemer og diarré, blødninger og blå mærker for blot at nævne nogle få.
Her er nogle forslag:
Aloe vera: Mange af os har erfaring med, hvor beroligende aloe vera kan være mod solskoldning, men planten er også en meget potent naturlig healer til mange andre hudproblemer. Det er en god idé at have en aloe vera plante i sit hjem, så man kan plukke et blad og anvende gelen direkte på sår, milde forbrændinger og hudafskrabninger.
Den samme virkning kan man få med naturlig E-vitamin i flydende form. Prik hul på en E-vitaminkapsel og smør på huden, hvor den er forbrændt, og smerten forsvinder hurtigt.
Æteriske olier: Det er altid en god idé at have visse æteriske olier som lavendel, pebermynte, eukalyptus og citron ved hånden, men det er også vigtigt at undersøge, hvordan hver olie skal bruges. Visse olier skal blandes med en bærerolie, og nogle er så kraftfulde, at de ikke må bruges af gravide, da de kan fremkalde abort. Timian som æterisk olie er særligt god til ondt i halsen eller tandpine. Bland blot 2 dråber i ca. 1 dl vand. Kan også anvendes eksternt til infektioner.
Læs mere om æteriske olier her
Lammøre: Det er en god ide at have en af disse planter i haven, da den har antiseptiske, antibakterielle og antiinflammatoriske egenskaber og kan bruges som naturlig bandage.
Echinacea-tinktur: Echinacea-planten er en naturlig immunforstærker og antibiotikum. Det kan holde en forkølelse på afstand, og kan endda bruges som modgift mod visse giftstoffer.
Kultabletter eller Bentonit-ler: Brug det mod diarré og til afgiftning i tilfælde af forgiftning. Her kan også bruges jod (Lugols jodopløsning).
Tinktur fra almindelig mjødurt: Denne naturlige antiinflammatoriske plante har smertelindrende egenskaber svarende til aspirin. Den kan bruges til at behandle reumatisme, hovedpine, mavekramper og sure opstød samt enhver anden mild til moderat smerte. Hvis du selv vil lave den, skal du bruge omkring 2 kopper blomster fra almindelig mjødurt, 400 ml vodka 50 procent og 100 ml glycerin. Put blomsterne i en krukke; tilsæt vodka og glycerin, ryst godt. Lad blandingen udvikle sig i fire til seks uger. Kontroller regelmæssigt for at sikre, at blomsterne ikke har opsuget al væsken. Hvis de har, skal du tilføje lidt mere alkohol og lægge en sten på blomsterne for at tynge dem ned under væsken. Si gennem osteklæde. Hæld på flaske og sæt etiket på.
Læs her om kosttilskud i din førstehjælpskasse
Ved alle infektioner i luftvejene kan du lave en luftvejs-cocktail. Skær hvidløg i skiver, bland med skiver af ingefær, en dusk frisk timian eller en spiseskefuld tørret timian, en skive løg. Overhæld cocktailen med kogende vand, lad blandingen trække i nogle minutter, og drik det i små slurke så varmt som muligt. Tilsæt eventuelt honning. Det smager ikke godt, men virker desinficerende med det samme.
Kilder: https://www.naturalnews.com/2018-03-15-build-your-own-first-aid-kit-with-natural-remedies.html#
http://sund-forskning.dk/artikler/bihulebetaendelse/
Oversat og bearbejdet af cr@mayday-info.dk
Skriv et svar