Mens kræfter er i fuld gang med at indskrænke europæiske borgernes muligheder for at købe effektive kosttilskud, ser vi eksempler på, at myndighederne erkender at tilskud alligevel er nødvendige.

 

Det er ved at være en etableret kendsgerning, at kvinder der får for lidt folinsyre, øger risikoen for at føde børn med fødselsdefekter. Det drejer sig især om neuralrørsdefekt, som skyldes en fejludvikling af hjerne eller rygmarvsnerver, men sandsynligvis også om den del tilfælde af Downs syndrom.

 

I USA har man eksempelvis beriget kornprodukter med folinsyre siden 1998 for at mindske antallet at fødselsdefekter hos børn. Nu viser en undersøgelse, at disse bestræbelser har båret frugt i form af et markant reduceret antal af fødselsdefekter.

 

Formået med at indskrænke udbuddet af kosttilskud er angiveligt at beskytteforbrugerne mod disse ting, der beskyldes for enten at være farlige eller uvirksomme. En branche der helt sikkert bliver beskyttet af disse regulativer er medicinalindustrien, som med disse tiltag beskyttes mod farlig konkurrence.

 

Spørgsmålet er, om det er meningen at vi – i stedet for frit at kunne vælge hvilke tilskud vi måtte ønske, i hvilken kvalitet og i hvilken mængde, i stedet skal påduttes disse tilskud skjult i fødevarerne i form af såkaldte funktionelle fødevarer?

 

Risikoen er reel. Især hvis det lykkes at bilde befolkningen ind, at kosttilskud i fri handel er helbredsnedbrydende, mens de er helbredsbeskyttende tilsat fødevarerne.