Den europæiske forbruger- og lobbygruppe BEUC afsløret
Den støttes af valutaspekulant George Soros og EU selv
I en ny rapport opfordrer den europæiske forbruger-lobbygruppe BEUC (hvor bl.a. det danske forbrugerråd Tænk er repræsenteret) EU til at øge reguleringen af kosttilskud i Europa. Helt absurd hævdes det, at forbrugerne angiveligt udsættes for "potentielt alvorlige bivirkninger", når de indtager dem, og det kræver en harmonisering af EU-lovgivningen, så den dækker alle typer kosttilskud, der er tilgængelige. Men mens BEUC forsøger at få sin analyse til at fremstå troværdig og uafhængig, så er faktum, at lobbygruppen i de seneste regnskabsår er blevet støttet af milliardær og valutaspekulant George Soros samt af EU.
BEUC påstår, at den repræsenterer og forsvarer de europæiske forbrugeres interesser og foregiver at undersøge de EU-beslutninger, som vil påvirke forbrugerne. På området for ernæring har BEUC historisk indtaget den videnskabeligt gammeldags holdning, at de fleste forbrugere ikke skulle have behov for kosttilskud, og at en afbalanceret kost skulle tilføre alle de nødvendige næringsstoffer – dette på trods af stærke beviser for, at næringsindholdet i vores mad er faldet betydeligt i de seneste årtier.
Derfor er det værd at bemærke, at BEUC og dens embedsmænd var fremtrædende fortalere for det restriktive kosttilskudsdirektiv fra EU, som trådte i kraft i Europa i juli 2002. Fastsættelse af maksimalt tilladte niveauer for vitaminer og mineraler i kosttilskud i hele Europa, hvilket europæiske fortalere for naturlig sundhed er kraftige modstandere af, og som BEUC nu kræver, er et erklæret mål for denne diktatoriske lovgivning.
Meget sigende – mens BEUC argumenterer for øgede regler for kosttilskud, erklærer de omvendt, at de ønsker "bedre adgang til medicin". I en udtalelse på hjemmesiden, står der: "Forbrugerne skal kunne få den rigtige medicin til den rigtige pris og på det rigtige tidspunkt." Samtidig med at BEUC klager over, at forbrugernes adgang til medicin er "alvorligt hæmmet", hævder de, at hospitaler og apoteker er ved at løbe tør for lægemidler, der, angiveligt, ikke har "nogen alternativer" til rådighed.
I de sidste regnskabsår er BEUC blevet støttet af den såkaldte Open Society Foundations, et internationalt donationsnetværk oprettet af valutaspekulant George Soros. Soros, som er multimilliardær- investor med lang tradition for at engagere sig i moralsk tvivlsomme valutaspekulationer, skulle angiveligt have haft en rolle i at starte den økonomiske krise i Asien i 1997, hvilket førte til, at en gruppe sydøstasiatiske lande krævede, at han skulle retsforfølges som kriminel.
Han blev dømt for insiderhandel i Frankrig for køb og salg af Société Générales aktier i 1988 efter angiveligt at have modtaget oplysninger om en planlagt virksomhedsrazzia på banken, og Soros har også investeret kraftigt i den farmaceutiske industri i årenes løb med store kapitalandele i selskaber som Pfizer, Allergan, Abbott Laboratories og andre.
Men Soros er næppe BEUC's eneste kontroversielle supporter.
Mens omkring halvdelen indtægterne kommer fra de nationale medlemsorganisationer [som fx den danske forbrugerorganisation TÆNK], modtager BEUC også et årligt tilskud på 1,4 mio. € fra Bruxelles. I 2015 udgjorde dette beløb 37% af driftsbudgettet.
Som med mange andre lobbygrupper med base i Bruxelles er BEUC's kontor bekvemt placeret kun få gader væk fra EU-Kommissionens store Berlaymont-bygning. Og et yderligere fingerpeg om BEUC's tætte forhold til Kommissionen, er, at Örjan Brinkman (gruppens præsident), Monique Goyens (dens generaldirektør), og Ursula Pachl (dens vicegeneraldirektør) alle har deres biografier på Kommissionens hjemmeside.
Stik-i-rend-dreng for de store?
I betragtning af disse kendsgerninger kan fortalerne for naturlig sundhed godt ryste på hovedet og fortolke kravet om øget regulering af kosttilskud i retning af, at BEUC bare går deres herrers ærinde. Det at modtage støtte fra en organisation drevet af en hovedrig valutaspekulant, pharmainvestor og dømt insiderinvestor er næppe i overensstemmelse med de værdier og det image, BEUC forsøger at fremvise af sig selv. Og ligeledes at modtage penge fra den selvsamme politiske konstruktion, som de hævder at forsvare de europæiske forbrugeres interesser mod, diskvalificerer klart BEUC fra at kunne påberåbe sig uafhængighed. Set i det lys er BEUC's beskrivelse af sig selv som "Forbrugernes stemme i Europa" yderst tvivlsom, for at sige det mildt.
Med den synlige nedlukning af EU, der nu er på vej, er tiden inde til at kigge om bag det røgslør, der har narret Europas befolkning i langt over et halvt århundrede. Hvis de europæiske forbrugere, ud fra hvad de ser, konkluderer, at BEUC ikke er løsningen, men en del af problemet, så har BEUC kun sig selv at takke.
Paul Anthony Taylor, 13. oktober 2016. Oversat i May Day 20. november 2016.
Link til originalartikel: http://www4.dr-rath-foundation.org/Newsletter/articles/european-consumer-lobby-group-beuc-exposed.html
Link til BEUC's rapport om kosttilskud (engelsk): http://www.beuc.eu/publications/beuc-x-2016-092_ipa_beuc_position_on_food_supplements.pdf
May Days kommentar: Hvis du som forbruger af naturlig sundhed ikke føler, at BEUC (og Tænk, som for nylig havde en artikel i deres medlemsblad, som helt støtter BEUC's holdning) repræsenterer dine synspunkter, så lad dem det vide.
Kontakt til BEUC:
Tel: +32 (0)2 743 15 93
Email: food@beuc.eu
Tel: +32 (0)2 743 15 93
Email: health@beuc.eu
Kontakt til Forbrugerrådet Tænk:
https://taenk.dk/om-os/kontakt-forbrugerraadet-taenk
Tel: +45 77 41 77 41
Skriv et svar