Af Mads Wedel-Ibsen, heilpraktiker, januar 2010

 

 

Planen var, at lægge en skyhøj afgift på glødepærerne for at tvinge forbrugerne til at skifte glødepærerne ud med de såkaldte energisparepærer. Der skulle dog gå endnu et år før EU besluttede at indføre en udfasningsplan for glødepærerne til fordel for lysrørene.

 

Hvis det kun handlede om at spare energi og dermed skåne miljøet og borgernes pengepung var forslagene såmænd udmærkede, men da ingen af delene tilsyneladende er tilfældet forekommer det nærmest dobbelt forkert, at udfase glødepærerne.

 

Allerede på prisen kan vi se der er noget der ikke stemmer. Glødepærer koster normalt omkring 15 kr. stykket i modsætning til energisparepærerne, der typisk koster mellem 75 og 150 kr., hvis man skal have en ordentlig kvalitet lys i passende nuancer. Det vil med andre ord sige, at energisparepærerne koster næsten 10 gange så meget i indkøb som almindelige gammeldags pærer – men holder de så til gengæld 10 gange så længe?

 

Næh, det er der intet der tyder på. Faktisk holder energisparepærer langtfra de brændetimer som emballagen lover og som er medvirkende årsag til, at produktet fremstår som økonomisk fordelagtigt.

 

Ganske vist er der for nylig kommet billigere pærer på markedet, men det er værd at bemærke, at disse pærer er sponsoreret og støttet af bl.a. DONG Energy for at kunne sælges til den pris. Men energisparepærerne lever heller ikke engang op til deres navn, for de sparer ikke reelt den energi som producenten lover. Faktisk er der fundet udsving i energiforbruget som viser energisparepærer der bruger næsten dobbelt så meget energi som angivet.

 

Dertil kommer, at alle disse såkaldte sparepærer er produceret i fjernøsten (Kina) og dette under ekstremt energikrævende forhold sammenlignet med traditionelle glødepærer. Desuden skal pærerne transporteres kloden rundt og samlet set gør disse faktorer, at sparepærerne slet ikke lever op til de forudsætninger som EU lægger til grund for forbud mod glødepærer.

 

Det tyske forbrugermagasin Ökotest.de har offentliggjort en kæmpe undersøgelse af energisparepærer i november 2009, hvor stort set alle pærer dumper testen. Dette afstedkom en artikelserie i Berlingske Tidende som startede med overskriften: 10 gode grunde til at hade sparepærer.

 

Der er nemlig meget mere galt med pærerne end det allerede nævnte. Faktisk risikerer pærerne at blive, og er måske allerede, en tikkende bombe under såvel miljøet som folkesundheden i hele EU. Energisparepærer indeholder nemlig alle kviksølv. Nogen mener, at mængden er lille og ubetydelig, men lige præcis når det gælder kviksølv kan man ikke sætte nogen nedre grænseværdi for stoffets farlighed. Det vil med andre ord sige, at hvor det er til stede – udgør det et problem og en sikkerhedsrisiko.

 

Det var da også med denne viden om tungmetallers giftighed in mente, at EU for flere år siden indførte det såkaldte RoHs direktiv som tjener til at begrænse forekomsten af visse farlige tungmetaller i elektroniske artikler. Direktivet kan læses i sin fulde ordlyd på adressen nævnt sidst i dokumentet. En kort gennemgang kan læses her: http://da.wikipedia.org/wiki/RoHS-direktivet

 

Når man læser dette direktiv bliver man straks klar over, at energisparepærer, der indeholder kviksølv, aldrig kan overholde direktivets krav, idet et af de væsentligste punkter er, at eventuelle forekommende tungmetaller skal være indkapslet så materialet ikke kan knuses, splintres eller ødelægges så tungmetallet frigives.

 

I energisparepærerne beklæder kviksølvsforbindelserne indersiden af glasset og forefindes også på dampform indeni pæren – især når den er tændt, hvor pærens opvarmning tjener til at frigive kviksølv fra fast til luftform.

 

I en tid hvor man har stort fokus på kviksølvsofre fra Daniscos Grindstedværk og Tandklinik-assistenterne har kæmpet en årelang kamp for at få godkendt kviksølvsskader, kan det forekomme besynderligt, at man fra myndighedernes side er så forblændet af et ønske om at energieffektivisere landet, at man slet ikke får øje på den enorme miljøkatastrofe der lurer lige om hjørnet.

 

Derfor har man indført en dispensationsordning for kviksølv i sparepærer, så de ikke omfattes af importforbuddet i RoHS direktivet. Denne dispensation skal senest i 2011 til genovervejelse – men da er hele EU nok plastret til med kviksølvpærer.

 

Når en energisparepære går i stykker bliver kviksølvet i den frit tilgængeligt. Det sidder både på glasstykkerne og i luften omkring den knuste pære. Kviksølv der indåndes eller kommer ind i kroppen via huden eller fordøjelsen udgør en direkte sundhedsfare, idet kviksølvet er et neurotoksin som direkte dræber nervesystemet ved at ødelægge nervecellernes udløbere – og det sker ganske hurtigt. Det er ikke en teori – men hårde naturvidenskabelig facts som alle forskere er enige om. Der findes endda videoklip fra mikroskoper, der illustrerer denne proces, på Youtube.

 

Det er da også grunden til, at der i USA og Sverige, som nogle af de eneste steder, findes retningslinjer for håndtering af knuste energisparepærer. Svenskerne ville også forbyde sparepærerne tilbage i 2007 hvor man forbød alt der indeholder kviksølv.

 

Efter et hav af henvendelser til både Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, Miljøstyrelsen og Miljøministeriet, er Danmark også kommet på omgangshøjde og man kan finde følgende vejledning hos Københavns Kommune og Sundhedsstyrelsen:

 

Der er endvidere grund til at præcisere, at der er kviksølv i sparepærer (5-11 mg). Kviksølv er en farlig miljøgift hvor følgende symptomer typisk optræder ved akut kviksølvforgiftning: hovedpine, træthed, søvnbesvær og muskelsmerter, men ikke egentlige sygdomme.

 

Ved længerevarende og større forgiftninger kan der opstå skader på centralnervesystemet, immunforsvaret, hormonale funktioner, mave-tarmsystemet, lever og nyrer samt for reproduktionen. Brugte og ødelagte sparepærer skal derfor afleveres på de kommunale genbrugsstationer eller til miljøbiler efter de lokale kommunale forskrifter for farligt affald.

 

Ved uheld, hvor sparepærer er gået itu, er der endvidere grund til at præcisere, at man bør åbne vinduer og forlade rummet i mindst 30 min. Resterne bør herefter tørres op med våd klud og klistrende tape, og man bør iføre sig beskyttelseshandsker for at undgå hudkontakt. Resterne bør isoleres i lukkede glasbeholdere (syltetøjsglas), som derefter snarest afhændes som farligt affald. Man bør ikke benytte støvsuger i forbindelse med fjernelsen af delene fra ødelagte sparepærer, idet dette kan medføre, at kviksølvrester spredes rundt i indeluften.

 

Forebyg gentagelser om muligt: brug ikke sparepærer hvor der er risiko for at de går i stykker

 

( Man kunne så stille spørgsmålet – hvad skal man så bruge ??? )

 

I Danmark ryger 43 % af alle sparepærer og lysstofrør i den almindelige skraldespand i stedet for at blive korrekt indsamlet og destrueret på betryggende vis. Danskerne kender ikke nok til ordningen og myndighederne har ikke i tilstrækkeligt omfang fulgt op på problemet og informeret om sparepærernes sundheds- og miljøfare. Og med EU’s forbud er problemet afgjort ikke blevet mindre – men snarere eksploderet.

 

Så selvom støtterne til forbuddet mod glødepærer påstår, at den samlede kviksølvsudledning i form af kulafbrænding til el-produktion er større for glødepærer end den mængde kviksølv sparepærer indeholder, så forudsætter det, at alle sparepærer afleveres på behørig vis.

 

Firmaet Prolight gik for nylig ud med en ny type sparepærer der skulle være fri for flydende kviksølv. Det ændrer dog ikke på, at der fortsat er kviksølv i pærerne, dog nu i form af amalgam, altså den kviksølvlegering der tidligere var det mest benyttede tandfyldningsmateriale og som har været medvirkende til megen sygdom i befolkningen findes nu i sparepærerne.

 

Det forlyder, at pærerne endvidere kan afgive kviksølv under drift i form af dampe som indåndes, og viser det sig at holde stik har vi faktisk igen en situation hvor den reelle risiko ved at anvende dette giftige tungmetal negligeres og ignoreres af de ansvarlige myndigheder, ligesom det var og er tilfældet med amalgamfyldningerne.

 

Artiklen i Berlingske Tidende tager også andre problemer op omkring sparepærerne:

 

Sparepærer afgiver også ultraviolet stråling og lys i et spektrum som udsætter huden for en kraftig påvirkning. Mennesker der er fotosensibiliserede, dvs. lysfølsomme, bør således ikke udsætte sig for lys fra sparepærer idet lyset kan igangsætte en hudreaktion. Men pærerne afgiver også anden elektromagnetisk stråling, og i 30 cm afstand overskrider alle pærer sikkerhedskravene til skærmarbejde. Først i halvanden meters afstand er strålingen ikke længere målbar. Hvor mange hjem har 3,30 m til loftet i Danmark?

 

Desuden er lyset fra sparepærer af en elendig kvalitet. Det mangler flere ”frekvenser” sammenlignet med farverne i dagslys og glødepærer. Det fluorescerende lys fra sparepærerne indeholder meget ”lidt” lys og kan også blinke med 50Hz, hvilket også stresser hjernen og nervesystem. Det er jo netop baggrunden for lanceringen af nyere 100Hz og 200Hz TV skærme.

 

Selvom man har prøvet at bilde forbrugerne ind, at sparepærer sagtens holder 8.000-10.000 timer så passer det slet ikke. Pærerne tåler for eksempel ikke at blive tændt og slukket ligesom gløde- og halogenpærer – med det resultat, at sparepærerne faktisk holder kortere tid.

 

Baggrunden for EU’s forbud mod glødepærer har afsæt i det altoverskyggende tema som COP15 mødet behandlede i København i december: Den menneskeskabte globale opvarmning.

 

Imidlertid er der en del forskere der har taget kampen op imod Al Gore og hans ”ubekvemme sandhed” som meget vel kan vise sig at være mere løgn end latin.

 

Ved at indføre end verdensomspændende frygt-dagsorden omkring klimaet har verdens ledere, herunder tidligere vicepræsident Al Gore, formået at få folk til at gøre de mærkeligste ting i klimaets hellige navn.

 

Men nu viser det sig, at de forskere der har støttet teorien om drivhuseffekt og menneskeskabt global opvarmning har konspireret omkring deres videnskabelige modstandere, skjult forskningsresultater og klimadata der ikke støttede teorien og dermed bevidst bedraget regeringer og befolkninger verden over.

 

Ved at gøre CO2 til en giftig luftart kan man nemlig indføre skatter og afgifter, og det er disse mange penge folkene bag klimaskandalen gerne vil have fingre i, i form af rådgivningshonorarer og afgifter for handel med CO2 kvoter mellem industrialiserede og udviklingslande.

 

Ydermere vil det stille de industrialiserede lande endnu stærkere overfor den ”tredje verden” eftersom mange af de regler og forordninger der tænkes indført som konsekvens af klimaproblemet vil umuliggøre en selvstændig udvikling af mange lande. Mange af landene besidder ikke den teknologi der skal til for at skifte til vedvarende energi i form af vind og solenergi – måske er man ikke engang kommet i gang med den fossile energiproduktion endnu!

 

De tilbageholdte forskningsdata viser, at gennemsnitstemperaturerne ikke er stigende, men derimod stagneret for år tilbage og måske reelt på vej ned igen.

 

Den danske forsker Henrik Svensmark har forsket i sammenhængen mellem Solens magnetiske aktivitet og temperatur- og klimaforhold på jorden. Faktisk viser Svensmarks forskning, at den meget lave aktivitet på Solen er den direkte årsag til, at Jorden i øjeblikket er under nedkøling. Faktisk skulle en fornyet magnetisk aktivitet være startet for 2 år siden, nemlig hvert 11. år – men tilsyneladende lader Solen vente på sig.

 

Stik imod Al Gores forudsigelser ser det da netop nu også ud til at blive en af de koldeste vintre nogensinde. Faktisk er der flere steder på den nordlige halvkugle, hvor man har målt de koldeste temperaturer nogensinde i den indeværende vinter. Alligevel hører vi i den almindelige ”mainstream” presse, at den kolde vinter ikke aflyser det fasttømrede begreb: Global opvarmning.

 

Det kan undre, at man i Danmark satser så lidt på vedvarende energi i form af sol, vand og vind-teknologi som det er tilfældet. Ofrede man i stedet nogle ressourcer på reelle alternativer til kulfyrede kraftværker, ville vi snart kunne skrue glødelamper i fatningerne i alle hjemmene med god samvittighed. Selvfølgelig skal vi afskaffe kulkraftværkerne – hellere i dag end i morgen. Men her ser vi politikere bruge den påståede globale opvarmning som begrundelse for at indføre produkter der både er sundhedsskadelige og samtidig udgøre en miljøtrussel der langt overstiger de risici der er ved afbrænding af kul.

 

Miljøstyrelsen henviser til, at kul frigiver mere kviksølv end sparepærer og forholder sig slet ikke til RoHS direktivet, når man henvender sig til styrelsen. Man må nok opfatte det således, at lovgivningen mange gange indføres hen over hovederne på de der skal implementere og forvalte den, eller sagt med andre ord: ”Politisk bureaukratisk makværk”. Og de sidste der modtager informationen er igen borgerne – hvis de overhovedet får den!