Forkølelse og influenza

Mørkelægningen hævedes for en tid omkring 1970 med fremkomsten af Linus Paulings opsigtsvækkende bog om C-vitamin og forkølelse, oversat til dansk i 1972 og udkommet i flere udgaver. Bogen blev noget nær en bestseller. For en kort sæson syntes der er være håb om åbning ud mod videre horisonter i videnskab og lægekunst. Det er snart en menneskealder siden, og ikke meget af dette håb materialiserede sig i resultater.

Det har siden gennem alle årene været mig en kilde til konstant frustration, at denne særdeles veldokumenterede behandlingsform på gennemført løgnagtig måde er blevet nedvurderet og latterliggjort indenfor det konventionelle såkaldte sundhedssystem. Jeg modtager næsten daglig rapporter fra patienter og andre om at deres læge har udtalt, at der slet ikke findes noget videnskabeligt belæg for at bruge vitamin C mod forkølelse eller influenza eller noget som helst andet iøvrigt, at der aldrig er foretaget rigtige videnskabelige undersøgelser – dobbelt-blindede placebostudier – på C-vitamin og at det iøvrigt er bevist for længe siden, at det ikke virker.

Det eneste den slags udtalelser faktisk beviser er, at vi her står overfor en stor gruppe mennesker, der ikke gider eller magter at sætte sig ind i det emne, de opfatter sig selv som eksperter på, og ikke kvier sig ved at tage sig betalt for at lyve overfor og vildlede de nødstedte patienter, som de er sat til at hjælpe. Derfor vil jeg gerne her bringe lidt overblik og statistik ind i det billede, der for menigmand er blevet mørkelagt for det meste af de læger og andre ansatte i den såkaldte sundhedssektor, hvis pligt egentlig er at udbrede objektiv information.

Skal vi idag, ved årtusindets slutning, give et kondenseret fugleperspektiv over de indhøstede videnskabelige data om brugen af askorbinsyre mod forkølelse, så ser det sådan ud.

Allerede kort efter erkendelsen af vitaminets skruktur vidste man, at det var i stand til at uskadeliggøre både bakterier og vira. Det var derfor nærliggende at anvende det i behandlingen af forkølelse, og det første forsøg fandt sted allerede i 1936, og de positive resultater publiceredes i 1938 (20). Tilsvarende positive var de resultater, man op gennem 40’erne opnåede.

Fra midten af 50’erne indførte man gradvis omhyggeligt dobbelt-blindede placeboundersøgelser. Sådanne undersøgelser blev også gennemført med C-vitaminet, den første offentliggjort i 1961. Resultaterne var positve og statistisk bæredygtige for denne og gennemgående også for de følgende. Nogle studier op gennem årene var behæftede med fejlkilder og dårlig planlægning – for snæver tidsramme, for ringe dosering, for sen opstart, forkert beregningsgrundlag.

Alligevel viste de alle en procentuel grad af effektivitet målbar enten som forkortelse af sygdomsforløbet, reduktion af svære symptomer og eftervirkninger eller nedsat svækkelse og forkortet rekonvalescens. Hermed følger en kort oversigt over nogle af de væsentligste undersøgelser. Den sidste spalte angiver procentuelt reduktion af sygdomstilstanden per patient i gennemsnit.

• Roger Korbsch (1936/38) positiv –
• Cowan, Diehl & Baker (1942) positiv 31
• Glazebrook & Thomson (1942) positiv 50
• Dahlberg, Engel & Rydin (1944) positiv 14
• Franz, Sands & Heyl (1954) positiv 36
• Anderson & al. (1975) positiv 25
• Ritzel (1961) positiv 63
• Anderson, Reid & Beaton (1972) positiv 32
• Charleston & Clegg (1972) positiv 58
• Elliott (1973) positiv 44
• Anderson, Suranyi & Beaton (1974) positiv 9
• Coulehan & al. (1974) positiv 30
• Sabinston & Radomski (1974) positiv 68
• Karlowski & al. positiv 21
• Clegg & Macdonald (1975) positiv 8
• Pitt & Costrini (1979) 0
• Carr & al. (1981) positiv 48

 

Gennemsnit 34

Doseringer på mellem 70 til 200 mg per dag scorede i gennemsnit 31%. Højere doseringer scorede i gennemsnit 40%. Tallene siger intet konkret om, hvad man eventuelt kan opnå ved at forebygge forkølelse med C-*vitamin, ej heller om forebyggelse eller behandling med samvirkende programmer indeholdende både C-vitamin og andre nutrienter.

Lægen Frederick R. Klenner indtager en ganske særlig prominent plads blandt pionererne indenfor sygdomsbehandling med C-vitamin. Hans artikel fra 1948 om behandlingen af viral lungebetændelse med vitamin C (6) hører med i nærværende sammenhæng. Den blev begyndelsen til et storværk, der imidlertid sørgeligt nok stadig er totalt ukendt for de allerfleste behandlere, læger såvel som alternative.

Klenners optegnelser, der nu omsider genudgives (7), rummer talrige kliniske erfaringer og iagttagelser. De udkom fortløbende siden 1971 i tidsskriftet Journal of Applied Nutrition. Og det var iøvrigt ikke småting den garvede læge havde udrettet ved hjælp af C-vitaminet (8).

Lægen Robert F. Cathcart regnes af mange for vore dages førende ekspert i brugen af C-vitamin i sygdomsbehandlingen. Ligesom tidligere Klenner giver Cathcart C-vitamin både som kosttilskud, som injektioner og som intravenøs infusion. I den individulle patientbehandling bestemmer han altid doseringens størrelse udfra personens tarmtolerance – som beskrevet ovenfor. Men som generel vejledning for dem, der ikke besøger hans klinik, kan vi indhente følgende behandlingsforslag ved forkølelse og influenza:

 

	gram per døgn	antal doser per døgn
Mild forkølelse	30 til 60	6 til 10
Svær forkølelse	60 til 100	8 til 15
Influenza	100 til 150	8 til 20
Virus lungebetændelse	100 til 200	12 til 25
Mononukleose	150 til 200	12 til 25

Mange vil sikkert blive forbløffet over, at disse værdier er hvad Cathcart erfaringsmæssigt har fundet i gennemsnit ligger indenfor normal tarmtolerance (2). Men jeg ville ikke satse et væddemål på det, og ved selvbehandling ville jeg holde i tæt nærhed af et komfortabelt toilet.

Influenza er selvfølgelig en langt mere alvorlig sygdom end forkølelse og i sin værste form potentielt dødelig. Den Spanske Syge hærgede hele kloden og ramte 80 til 90% af befolkningen. Den var den egentlige årsag til afslutningen på Første Verdenskrig, da ingen af involverede nationer var i stand til at videreføre krigen. Man antager at denne influenzaepidemi krævede 20 millioner døde, langt flere end antallet af faldne i selve krigen.

Forskere og læger forventer, at vi atter inden længe vil opleve en influenzaepidemi af tilsvarende dimensioner. Fugleinfluenzaen i Hong Kong betragtes af mange som et dystert forvarsel. Den moderne verden med al dens farmaceutiske udrustning og medicinske teknologi står ikke rustet til at møde en sådan udfordring. Rationel anvendelse af C-vitamin kan blive vor eneste redning.

Set fra et C-vitaminterapeutisk perspektiv adskiller behandlingen af influenza sig ikke nævneværdigt fra behandlingen af forkølelse.

Litteratur

(2) PAULING; Linus: How to live longer and feel better; 1986, Avon Books, ISBN 0-380-70289-4

(6) KLENNER, Frederick R.: Virus Pneumonia and its Treatment with Vitamin C; Southern Med. Surg., Feb., 1948.

(7) KLENNER, Frederick R.: Observation on the Dose and Admini-stration of Ascorbic Acid When Employed beyond the Range of a Vitamin in Human Pathology; Journal of Applied Nutrition, 23: 61-88, 1971 – er også udlagt på internettet in extenso: www.orthomed.com/klenner.htm

(8) KLENNER, Frederick R.: Vitamin C as a Fun-damental Medicine; Life Sciences Press, Tacoma, WA; 1988; ISBN 0-943685-01-X

(20) KORBSCH; Roger: Cevitamic Acid Therapy of Allergic Inflammatory Conditions; Medizinische Klinik, 34:1500-1505, 1938.