Forstå EU – Domstolen

8/5/2014

 

Læs om EU-Domstolen og dens opbygning her: http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/institutioner/domstolen/

Et problem omkring EU-Domstolen, som flere skeptikere har fremhævet, er det faktum, at Domstolen ofte dømmer i retning af mere union og ensretning (eller harmonisering, som det så pænt hedder).

Mange love (direktiver) er så løst formulerede, at landene selv skal fortolke, hvordan de præcist skal forstås. Når et direktiv er udstedt, går hvert land i gang med at omskrive direktivet og udstede det som lov i deres eget land. Men her kan de forskellige lande komme til at fortolke forskelligt, så loven udmøntes og efterleves vidt forskelligt. Et land kan så indklage et andet land for Domstolen, fordi det fx oplever, at det andet lands fortolkning giver konkurrencefordele.

Nu er det så op til Domstolen at sige, hvordan det i virkeligheden skal forstås, og her kan problemet være, at der pludselig bliver læst meget mere union ind i loven, end det oprindeligt var tiltænkt, da landene sagde ja til loven. På den måde kommer Domstolen til at agere som en slags lovgivende magt, og en sådan lov, kan ikke omgøres. Den er jo dømt som værende rigtig fra en slags Højesteret. Samtidig strider dette med vores retsprincip for demokratiet om en 3-deling af magten (lovgivende, udøvende, dømmende).  Dette princip brydes også andre steder i strukturen: Kommissionen er både lovgivende og udøvende, og er ikke folkevalgt. Så det er ikke nødvendigvis folkets ønsker, der udtrykkes gennem Kommissionens lovgivning.

Der kom for nyligt en meget positiv dom fra EU. EU-domstolen dømte, at direktivet om datasikkerhed overtræder menneskerettighederne ved at registrere alt for meget om folks privatliv, og det må landene nu lave om inkl. Danmark, som er det land i EU, der registrerer mest om borgerne. 

Her en historisk gennemgang af Domstolen og dens tiltagende magt frem til 2008.

http://www.folkebevaegelsen.dk/kampagner/skal-eu-bestemme-alt/article/ef-domstolen

Charlotte Ryø