Forurening og forgiftning

Livet opstod i et miljø, som vi idag, paradoksalt nok, nærmest ville betragte som et forureningsmiljø. Det biologiske behov for en substans som askorbinsyre sikrede den dengang en central plads i klodens biokemi. I vore dage kan den blive vor redning og vort forsvar mod det nye forureningsmiljø, der ikke blot truer vor helse, men på længere sigt vor eksistens. Vi er i nogen grad i stand til at kontrollere og fravælge, når det gælder vor mad og drikke; men det vejr vi trækker kan vi ikke ændre meget på.

Luftforureningen er den mest uundgåelige belastning, og andre menneskers tobaksafbrænding er en alvorlig del af den. Så langt tilbage som i 1939 erkendte man, at rygning ødelagde kroppens C-vitamin.

Man har med god ret påpeget, at rygning er selvdestruktivt; men det er faktisk en underdrivelse. Man kan med god ret stryge forstavelsen selv! At ufrivillig og uundgåelig passiv rygning også er en stor helserisiko er nu dokumenteret gennem talrige videnskabelige undersøgelser; men synes som så mange andre væsentlige videnskabelige data ikke rigtig at have gjort indtryk. Det er rigtigt at man kan kompensere for nogle – ikke alle! – af røgskaderne ved at tage C-vitamintilskud (3). Men hvad med dem, der sidder ved siden af rygeren? Bør han – eller hun – mon ikke også dele C-tabletter ud til dem?

Bør han – eller hun – ærlig talt ikke først og fremmest holde op at ryge?

C-vitamin virker beskyttende mod mange former for giftige gasarter, tungmetaller og stråling. Men her som i alle andre tilfælde arbejder C-vitamin efter pund-til-pund metoden, og et svært forureningsmiljø kræver tilsvarende høje C-tilskud. Hvis blot man holder sig dette for øje kan C-vitaminet blive den væsentligste faktor i det personlige forsvar overfor forureningsbelastningen.

Litteratur

(3) STONE; Irwin: The Healing Factor – "Vitamin C" Against Disease; Grosset and Dunlap; 1972, ISBN 0-448-02130-7