Det amerikanske marked for kosttilskud blev i 2021 vurderet til 48,4 mia. dollars med en forventet årlig vækst på 8,9 %. (1) I USA, hvor 80 % af amerikanerne bruger kosttilskud, anses branchen for at være troværdig af størstedelen af de udspurgte voksne (79 %). (2) Adgangen til kosttilskud af høj kvalitet trues dog konstant af lovgivning samt virksomhedsfusioner og opkøb.
Det seneste problematiske lovforslag opfordrer til en landsdækkende database for kosttilskud, hvilket kan bane vejen for, at den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) kan få beføjelser til at godkende kosttilskud før markedsføring – hvilket vil ændre den normale adgang til kosttilskud i USA.
(I henhold til en kosttilskudslov fra 1994 behøver producenter af kosttilskud i USA ikke at få FDA-godkendelse for at markedsføre kosttilskud fra før 1994. Efter 1994 kaldes nye kosttilskud på markedet “Nye Diæt-Ingredienser” (NDI), og der skal ske en melding til FDA om dem med rimelige beviser for deres sikkerhed eller rimelige forventninger om deres sikkerhed. Men ingen kosttilskud skal som sådan godkendes, før de markedsføres, red.)
Obligatoriske produktlister for kosttilskud kan være på vej
I april 2022 blev et nyt lovforslag fremsat af Senator Dick Durbin og Mike Braun. Forslaget kaldes Dietary Supplement Listing Act of 2022, (3) og det kræver, at producenter af kosttilskud skal give FDA oplysninger om deres produkter, herunder (men ikke begrænset til): (4)
- En liste over alle ingredienser
- En elektronisk kopi af etiketten
- Allergen-erklæringer
- Anprisninger om sundhed og struktur/virkemåder
Det kaldes også Obligatorisk Produktliste (MPL) for kosttilskud, og tilhængerne hævder, at FDA på den måde kan få at vide, hvilke produkter der er på markedet, og hvilke ingredienser de indeholder. Men modstanderne mener, at det tiltag, som er besværligt for små virksomheder, der fremstiller kosttilskud, i sidste ende kan give FDA mere magt til at få fjernet kosttilskud fra markedet.
Desuden hævder de, at de oplysninger, som produktlisten beder om, allerede er tilgængelige via eksisterende kilder fx produktetiketter, som indeholder oplysninger om ingredienser og dosering, der er let tilgængelige for offentligheden. National Institutes of Health Dietary Supplement Label Database indeholder også en del oplysninger.
En anden stor bekymring går på, at MPL, den obligatoriske produktliste, ud over at være unødvendig og besværlig også kan bruges som værktøj til godkendelse før markedsføring, som FDA kan bruge til at holde kosttilskud væk fra markedet.
I følge Daniel Fabricant, præsident og CEO for Natural Products Association (NPA), så burde det være indbygget i loven, at FDA ikke kan afvise kosttilskud, når de anmeldes til databasen. (7) Det burde stå specifikt i forslaget. Når det ikke gør det kunne det tyde på, at de vil give FDA et redskab til godkendelse før markedsføringen.
Der er også mulighed for, at MPL vil bringe USA tættere på at vedtage universelle grænser for doser og formler for kosttilskud – et skridt, der også vil begrænse forbrugernes adgang til terapeutiske doser af kosttilskud. Ifølge Alliance for Natural Health USA: (8)
“Som vi har set i spørgsmål som GMO-mærkning, hvor nogle stater har krævet mærkning af GMO-fødevarer, mens andre ikke har, kan store virksomheder ikke lide at skulle håndtere et kludetæppe af regler. Megakoncerner, der driver forretning i hele verden, vil sandsynligvis hilse harmoniserede doser for kosttilskud velkommen, så de kan sælge deres produkter på verdensmarkedet uden at skulle ændre deres etiketter.
De bedre produkter ville blive elimineret, fordi de ikke vil opfylde de “harmoniserede” næringsstofniveauer, og alt, hvad der vil være tilbage, vil være de mest basale produkter, der ikke opfylder patienternes behov, men som tjener flest penge – tænk på de kosttilskud, du ser hos CVS eller Walgreen osv.” (amerikanske apotekerkæder, red.).
“Vi må være opmærksomme på FDA’s historie”
I betragtning af FDA’s historie med at angribe kosttilskud skal MPL betragtes med ekstrem forsigtighed, især med hensyn til, hvad det kan udvikle sig til i de kommende år med en glidebane i lovgivningen. (9)
Tilhængerne hævder, at en MPL-database ville hjælpe med at beskytte forbrugerne ved at holde falske produkter ude af markedet, men det er også misvisende, da kriminelle let kan indsende falske etiketter. AHPA’s McGuffin siger: (10)
Vi tror ikke, at det vil virke, fordi … de virksomheder, som vi virkelig ønsker at komme af med, er de uhyggelige kryb, der sælger produkter, der hedder “kosttilskud”, og som indeholder ikke-deklarerede lægemidler. Men vi tror ikke, at lovforslaget vil løse problemet, for de vil bare lade sig registrere. Og så er de tilsyneladende i overensstemmelse med reglerne.
Og så er vi også bekymrede over en potentiel glidebane i lovgivningen. Hvor vil FDA bevæge sig hen i de næste 10-15 år? Det vil være naivt at tro, at FDA vil håndtere det, nøjagtigt som vi gerne vil have det. Jeg tror, at enhver med erfaring inden for branchen vil være enig i, at vi skal være opmærksomme på FDA’s historie, som er at søge at begrænse tilgængeligheden af naturprodukter og kosttilskud …”
En anden trussel: FDA’s vejledning om “Nye Diæt-Ingredienser”
Endnu en trussel mod kosttilskud, som også kan blive til et system med forhåndsgodkendelse, er FDA’s vejledning om de føromtalte nye ingredienser i kosttilskud (NDI). (11) Ifølge FDA’s definition er en NDI enhver “ingrediens i et kosttilskud, som ikke var på markedet i USA i et kosttilskud før den 15. oktober 1994”. Producenter, der ønsker at markedsføre et kosttilskud, som indeholder en NDI, skal underrette FDA om ingredienserne.
Mens store virksomheder ikke vil have noget problem med at overholde FDA’s byrdefulde krav om NDI’er, kan mange små producenter af kosttilskud blive presset ud af markedet. Alliance for Natural Health USA bemærker: (12)
“Kort sagt forsøger FDA at indføre et “næsten” præ-godkendelsessystem for “nye” kosttilskud – dem, der er kommet på markedet efter 1994. I den reviderede vejledning, der forklarer, hvordan de har til hensigt at gennemføre det, har FDA signaleret, at de vil behandle mange, mange almindelige kosttilskud som “nye”, som dermed skal underlægges de tunge NDI-krav, før de kan komme på markedet.
Bemærk, at den vedtagne lov kun kræver et system til anmeldelse før markedsføring af “nye” kosttilskud, men FDA har forsøgt at tilrane sig magt til at gøre det til et system til godkendelse før markedsføring ligesom det, de har for lægemidler. En økonomisk analyse anslår, at hvis NDI-vejledningen gennemføres i sin nuværende form, kan den føre til, at over 41.000 produkter fjernes fra butikshylderne.”
Har FDA til hensigt at gøre kosttilskud til “lægemidler”?
FDA konkluderede for nylig, at beta-nicotinamidmononukleotid (NMN), en ingrediens mod aldring, ikke kan markedsføres eller sælges i kosttilskud (13), fordi det blev undersøgt som et farmaceutisk lægemiddel. (14)
Konklusionen blev draget som svar på en NDI-anmeldelse af NMN. Ifølge Chris Masterjohn, der har en ph.d. i ernæringsvidenskab, er fjernelsen af NMN et forvarsel om, hvad der kommer. Han tweetede, at FDA’s afgørelse om, at NMN er “noget, der er godkendt til undersøgelse som et nyt lægemiddel”, er en “bagdør til i virkeligheden at forbyde alle kosttilskud, der gør nytte”. (15)
Den vigtigste fortælling er fortsat, at FDA fokuserer på de mest succesfulde kosttilskud og i virkeligheden gør dem til lægemidler. Masterjohn fortsatte: (16)
“Jeg er ikke advokat og ekspert i FDA’s regler, men jeg tror, at FDA’s fortolkning … betyder, at følgende vil ske: a) Virksomhed A ønsker at fremsætte en sundhedsanprisning for et kosttilskud. De skal udfylde en såkaldt “IND” [investigational new drug]. b) Virksomhed B ønsker ikke at gøre det. De vil bare sælge deres kosttilskud uden anprisning. Virksomhed A har imidlertid udfyldt en IND. Nu konkluderer FDA, at virksomhed B’s kosttilskud er et lægemiddel. Med den fortolkning vil der ske det, at alt på markedet langsomt men sikkert vil blive fjernet fra “kosttilskud” og overført til “lægemidler”, fordi virksomheder, der ønsker at foretage forskningsundersøgelser for at påvise sundhedsvirkninger, bliver nødt til at udfylde IND’er. Så snart de har udfyldt en IND, er det ifølge FDA’s nuværende fortolkning blevet et lægemiddel, kan ikke længere være et kosttilskud og er ikke længere et næringsstof eller en fødevare.”
I mellemtiden har multinationale selskaber som Bayer, Nestlé, Unilever, Proctor & Gamble og Clorox opkøbt virksomheder inden for kosttilskud i et rasende tempo. I 2018 var der 83 sådanne opkøb. Det steg til 137 i 2021.(17) For eksempel ejer Nestlé Health Science, en afdeling af Nestlé, nu bl.a.: (18)
Bountiful, som ejer Solgar, Osteo Bi-Flex, Puritan’s Pride, Ester-C og Sundown, Douglas Foods, Vital Proteins, Klean Athlete.
“Flere af de mærker er kosttilskud af høj kvalitet,” bemærker Alliance for Natural Health USA.
“Hvad vil der ske med dem nu, hvor de ejes af mega-koncerner, der ikke historisk set har haft centrale naturmedicinske principper som grundlag for deres virksomhed? Vi har talt med flere af de største mærker med høj kvalitet, som ikke er blevet opkøbt; de har bekræftet, at større virksomheder har gjort flere forgæves forsøg på at købe dem.” (19)
Hvorfor er der fortsat forsøg på at gøre kosttilskud til lægemidler og på at få mega-koncerner til at opkøbe deres producenter? “Hvor der er penge at tjene, vil store spillere gerne lukrere”, forklarer Alliance for Natural Health. (20) Slutresultatet for forbrugerne kan imidlertid være katastrofalt pga. begrænset adgang til kosttilskud og ringere produkter på markedet: (21)
“Helt overordnet er denne form for konsolidering (med at de store bare bliver større og æder de små, red.) ikke godt for konkurrencen, fordi blot et lille antal virksomheder ender med at kunne træffe beslutninger, der påvirker vores adgang til kosttilskud, og mange af dem deler ikke de værdier, som små, uafhængige virksomheder, der går ind i branchen for at opfylde et behov inden for naturmedicin, har.
Spørgsmål om kvaliteten af kosttilskud og adgang til højere doser bliver besluttet af færre og færre virksomheder – det er ikke godt set ud fra et sundhedsmæssigt frihedsperspektiv.”
Sources and References
- 1, 8, 12, 17, 18, 19, 20, 21 Alliance for Natural Health USA November 15, 2022
- 2 Nutraingredients-usa.com October 22, 2021
- 3, 5 Natural Products Insider November 22, 2022
- 4 Dick Durban April 26, 2022
- 6, 7, 9, 10 Nutritional Outlook May 31, 2022
- 11 FDA, New Dietary Ingredients in Dietary Supplements, Background for Industry
- 13 Dicentra November 14, 2022
- 14 Natural Products Insider November 10, 2022
- 15, 16 Twitter, Chris Masterjohn November 14, 2022
Analyse af Dr. Joseph Mercola
I Danmark/EU har vi allerede en stram lovgivning, der fx kan gøre kosttilskud til lægemidler, hvis en producent kommer til at anprise et kosttilskud til at have en helbredende virkning.
Læs her om forskel på naturlægemidler, kosttilskud, stærke vitaminer og mineraler, plantelægemidler og homøopatisk medicin i EU/Danmark.
EU-regler for kosttilskud i kosttilskudsdirektivet fra 2002
Seneste danske kosttilskudsvejledning af 08112019.pdf
Oversat og redigeret af May Day december 2022
Solveig Møller Finlay
For nogle år siden blev der lavet tiltag, der ændrede indholdet og sammensætninger af kosttilskud. Dette ser ud til at være en ny stramning. “BIG PHARMA” – og alt hvad der hører til dette, ønsker jo ikke sunde mennesker – de ønsker syge mennesker, som de kan fylde med medicin. Dengang kunne vi intet stille op, men måtte indrette os. Siden de politiske magtstrukturer er blevet meget strammere er jeg meget urolig ved at tænke på, hvad man nu kan tvinge igennem.
Henning Rolapp
Du har fuldstændig ret. Systemet ønsker syge mennesker det er dem man kan tjene penge på, og det fremmer beskæftigelsen i branchen.
Men man ønsker også DUMME mennesker, så der er så få som muligt der kan indse denne banale sammenhæng.