Danmark udskifter Gardasil med Cervarix som HPV-vaccine
Slipper vi så for bivirkningerne? Og hvad er det for noget forskning der er spildt?
Kigger man til udlandet og især Storbritannien er der svære indicier for, at det ikke giver færre bivirkninger. Cervarix indeholder næsten dobbelt så meget aluminium som Gardasil og begge vacciner betjener sig af gensplejsede proteiner og en række problematiske tilsætningsstoffer og adjuvanser.
Samtidig foreligger der ingen dokumentation for vaccinernes effektivitet og hypotesen om, at infektion med kønsvorter HPV skulle kunne være den direkte årsag til livmoderhalskræft er fortsat heller ikke underbygget videnskabeligt.
Tilbage står vi med vacciner, der sandsynligvis ikke beskytter mod hverken kønsvorter eller kræft, som har en lang række potentielt alvorlige og livstruende bivirkninger og som koster samfundet bunker af penge.
Den hidtidige vaccine Gardasil har i løbet af en årrække skabt lange ventelister ved de 5 udredningscentre, som myndighederne har været nødt til at oprette i kølvandet af eksplosionen i bivirkningsindberetninger.
Desværre tilbydes der ingen egentlig hjælp eller behandling på centrene og mange føler, at de istedet forsøges kanaliseret over i psykiatrisk regi som havende en såkaldt funktionel lidelse.
Skiftet til Cervarix undrer overlæge Iben Holten i Kræftens Bekæmpelse og propagandaorganet Vidunderlivet: "Konsekvenserne er meget svære at overskue, siger hun og peger på, at størstedelen af den danske forskning om HPV bliver lavet på Gardasil-vaccinen, så man nu risikerer at skulle starte forfra."
Det kan undre hvad det er for en forskning Iben Holten taler om, for så vidt både Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse har propaganderet for HPV-vaccinen gennem årene er der jo tale om en gennemtestet og sikker vaccine, hvor fordelene klart opvejer ulemperne. Enhedschef i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm hævder endda, at vaccinen har reddet 1.400 danske kvinder fra livmoderhalskræft siden den blev introduceret i 2009. Er det mon i forhold til forskningen i bivirkninger Iben Holten udtaler sig eller hvad er det mon for en forskning i Gardasil der nu ser ud til at være "tabt på gulvet".
Forgiftningstilstande og symptomer fra et miljømæssigt overbelastet immunforsvar lader sig svært diagnosticere i det etablerede systems rigide kasser. Ikke mindst fordi en del af de diagnosticeringsmuligheder der findes og anvendes i udlandet ikke anerkendes eller kendes af det danske system. De fleste tilstande lader sig mageligt teste, udrede og diagnosticere med kendte teknikker og metoder. Men det danske sundhedssystem har endnu ikke fået øjnene op for disse metoder. Det svarer næsten til hvis man i Danmark ikke var begyndt at anvendes røntgen til billeddiagnostik endnu og dermed affejede alle brækkede lemmer som indbildt syge.
Herunder er listet de forskelle og ligheder der er mellem de 2 vacciner. Som det fremgår er aluminium-andelen dobbelt så stor i Cervarix og dermed må det antages, at personer med en intolerance overfor dette metal, langt hurtigere og i voldsommere omfang vil udvikle overfølsomhedsreaktioner på injektion med Cervarix. En del bivirkningsramte efter Gardasil er testet positive for allergi overfor aluminium. Dette betyder også, at de iøvrigt skal skærmes mod stoffet i hverdagen. F.eks. vil de aldrig kunne anvende deodorantspray eller normale roll-on deodoranter som indeholder store mængder aluminium. En intolerance, der trigges af vaccinen, kan være opbygget gennem flere års intensiv brug af deodorantspray indeholdende aluminium, ligesom man ser en stor forekomst af aluminium i brystvæv ramt af brystkræft.
Tak til Charlotte Tolstrup for at gøre indholdslisterne tilgængelige
GARDASIL indeholder:
Aktive stoffer: højtrenset ikke-smitsomt protein for hver af human papillomavirus-typerne (6, 11, 16 og 18).
1 dosis (0,5 ml) indeholder ca.:
Human Papillomavirus1 type 6 L1-protein(2,3) 20 mikrogram
Human Papillomavirus1 type 11 L1-protein(2,3) 40 mikrogram
Human Papillomavirus1 type 16 L1-protein(2,3) 40 mikrogram
Human Papillomavirus1 type 18 L1 protein(2,3) 20 mikrogram
1: Human papillomavirus = HPV
2: L1 protein i form af viruslignende partikler produceret i gærceller (Saccharomyces cerevisiae CANADE3C-5 (stamme1895)) ved hjælp af rekombinant DNA-teknologi.
3: Adsorberet på amorf aluminiumhydroxyphosphat-sulfat-adjuvans (0,225 milligram Al)
De øvrige ingredienser i vaccinesuspensionen er følgende: Natriumklorid, L-histidin, polysorbat 80, natriumborat og vand til injektionsvæsker.
Kilde – side 58: http://www.ema.europa.eu/docs/da_DK/document_library/EPAR_- _Product_Information/human/000703/WC500021142.pdf
CERVARIX indeholder:
Aktive stoffer:
Humant papillomvirus1 type 16 L1-protein(2,3,4) 20 mikrogram
Humant papillomvirus1 type 18 L1-protein(2,3,4) 20 mikrogram
1: Humant papillomvirus = HPV
2: adjuveret med AS04 indeholdende: 3-O-desacyl-4’- monophosphoryl-lipid A (MPL) 3 50 mikrogram
3: adsorberet på aluminiumhydroxidhydrat (Al(OH)3) 0,5 milligram Al3+totalt
4: L1-protein i form af ikke-smitsom viruslignende partikel (VLP) produceret ved hjælp af rekombinant DNA-teknologi med brug af et Baculovirussystem, som anvender Hi-5 Rix4446 celler fra insektet Trichoplusia ni.
Øvrige indholdsstoffer: Natriumchlorid (NaCl), natriumdihydrogenphosphatdihydrat (NaH2PO4, 2 H2O), vand til injektionsvæsker
Kilde – side 72: http://www.ema.europa.eu/docs/da_DK/document_library/EPAR_- _Product_Information/human/000721/WC500024632.pdf
Hvordan står det til med troværdigheden i det firma der producerer Cervarix ? Er det et dydmønster i branchen eller forholder det sig anderledes ? Læs selv her
Skriv et svar