Lyn Thyer & David Noakes sag
Af Scott C. Tips – Præsident for National Health Federation
26. december 2019
For dem af jer, der ikke har hørt om denne mareridtsagtige historie, blev David Noakes og Lynda (Lyn) Thyer efterforsket – og David blev retsforfulgt – i Storbritannien for at have helbredt folk for kræft med GcMAF, et særligt stof (glyco-protein, der aktiverer makrofager), som naturligt produceres i ethvert sundt menneske. Se www.GcMAF.se Folk, der er syge, især af kræft eller virussygdomme, kan have stor hjælp af injektioner med meget små mængder GcMAF. Liv kan reddes og er blevet reddet – og uden bivirkninger. Men den medicinske mafia var ikke parat til at acceptere den.
Selvom kræftpatienterne blot blev hjulpet og ikke skadet, blev Davids kontorer udsat for razzia, glas med GcMAF beslaglagt, og patientbehandlingerne blev stoppet, hvilket førte til flere dødsfald, og uskyldige mennesker kom i fængsel. For at have reddet en masse menneskers liv tilbragte David selv fem måneder af en 15-måneders dom i Wandsworth-fængslet i London. Lyn Thyer blev aldrig anklaget i England, men briterne angav hende til franskmændene med en opfundet historie, hvor hun skulle have svindlet med “onde helbredelsesmetoder” i det nordlige Frankrig. I juli-august 2019 blev Lyn kidnappet af myndighederne og sendt til Frankrig i håndjern.
Hvem er den egentlige svindler her?
På trods af robust videnskabelig dokumentation, der understøtter produktets effektivitet (inklusive hundreder af GcMAF-forskningspapirer på Google Scholar), har den franske og britiske regering gennem deres respektive styrelser hævdet, at GcMAF er svindel og humbug. Naturligvis vil de sige det, kontrolleret som de er af den farmaceutiske industri med omsætning på 200 milliarder dollars om året. En industri, der markedsfører kemoterapi, stråling og kirurgiske indgreb, der oftere slår folk ihjel end kurerer dem, og samtidig ignorerer den 350 videnskabelige artikler og adskillige PubMed-referencer og videnskabsfolk, der går ind for GcMAF, for ikke at nævne de enormt succesrige kliniske behandlinger af tusinder af patienter.
I modsætning til kemoterapiens elendige succesrate har GcMAF-injektioner succesrater på 75-100% og til 1% af prisen for konventionelle behandlinger. GcMAF er en reel trussel mod sygdomsindustrien, og den farmaceutisk industri forsøger desperat at udrydde behandlingen, før den fanger an hos befolkningen.
Branchen og dens skødehunde i styrelserne gemmer sig bekvemt bag love, der er vedtaget for at forhindre konkurrence, ligesom kræftloven fra 1939 i UK, der forbyder at reklamere for andre behandlinger end kemoterapi, kirurgi og senere stråling. Forestil dig, at lægemiddelindustrien havde haft denne form for kontrol for århundreder siden i 1215 og havde vedtaget “Igleloven af 1215” med forbud af enhver anden medicinsk behandling end igler. Og forestil dig yderligere, hvis denne lov havde varet indtil i dag, hvilke medicinske fremskridt, der ville være blevet kvalt i alle disse mange århundreder. Hvor mange uskyldige mennesker ville være døde uden grund for at beskytte igleindustrien?
Det er netop det, vi alle står overfor i dag med kræftloven fra 1939. Vores og vores kæres liv holdes som gidsel af kræftindustrien, blot for at den kan fortsætte med at tjene penge på svindel og humbug. Det er de rigtige svindlere her, og dem i styrelserne, der tillader svindlen, er lige så skyldige i at undertrykke GcMAFs valide, peer-reviewede videnskab og kliniske succes.
Lyn Thyers nuværende situation
NHFs juridiske hold i Paris fik Lyn Thyer ud af fængslet søndag den 8. december 2019. Jeg var der selv og ventede i 3,5 time i elendigt vejr ved Fleury-Mérogis fængslet for at få hende væk derfra. Hun kom ud svækket, men i højt humør. Selvom Lyn opholdt sig i Frankrig og pligtskyldigt dukkede op til alle tre retsmøder i den uge, hun var ude, så hjalp denne opførsel åbenbart ingenting.
I en forbløffende og chokerende kovending mandag den 16. december bestemte den franske appeldomstol, at de hellere ville holde GcMAF-forsker Lyn Thyer som gidsel i fængslet i et forsøg på at lokke David Noakes til at overgive sig til fransk ”retfærdighed”. Dommerne lyttede deltagende til NHF-advokat Chloé Arnoux’s argumenter, virkede tilsyneladende enige med nogle af dem, men dommen gik Lyn imod, og gendarmerne blev beordret til at arrestere og lægge hende i håndjern og eskortere hende tilbage til fængsel.
I betragtning af Lyns hastigt svindende helbred efter fængsling i adskillige måneder gav det absolut ingen mening at fængsle hende igen, og det har faktisk affødt flere protester mod den franske regering. Den franske appeldomstol lænede sig op ad en afgørelse fra en anden sag ved EU-domstolen, hvor afgørelsen var, at en europæisk arrestordre udstedt af en anklager er gyldig, selvom Menneskerettighedsdomstolen klart har angivet, at en sådan arrestordre er ugyldig.
Desværre måtte Lyn så fejre jul i et elendigt, overfyldt fængsel. Mad og ernæring er på et absolut minimum, og cellerne er kolde, især på denne årstid. At undslippe ved at sove er umuligt, da lyset tændes hver hele time natten lang som “sengekontrol.” Søvnberøvelse er en form for tortur! Lyns helbred, både mentalt og fysisk, er ikke godt. Skriv evt. til hende på: Lynda Thyer # 454951, MAF de Fleury-Mérogis fængsel, 9 Avenue des Peupliers, 91705 Sainte-Geneviève-des-Bois, Frankrig
“Retfærdighed gælder kun for dem”
Der er ingen retfærdighed i Frankrig, England, Canada, USA eller nogen andre steder nu om stunder. Retssikkerheden skrider mere og mere. Eliten slipper af sted med mord og straffes aldrig, mens resten af os må kæmpe med snævrere frihedsgrænser og heftige sanktioner og fængsel, hvis vi træder forkert bare det mindste. Som fremtidsforsker og forfatter Gerald Celente har sagt: “Retfærdighed gælder kun for dem. Det handler kun om, hvad der er godt for eliten.”
Bare se på Lyn og Davids sag. Jean-Luc Gadaud er såkaldt efterforskningsdommer i deres sag og har behandlet dem hårdt og med indigneret vrede. Men samtidig blev ”dommer” Gedaud i oktober 2018 udnævnt som efterforskningsdommer i en sag, hvor et gigantisk fransk mejeriselskab ved navn Lactalis blev anklaget for at have forgiftet tusinder af mennesker med Salmonella-forurening i 83 lande. Mærkeligt nok, efter 14 måneders efterforskning, og til trods for Lactalis’ meget sene indrømmelse samt ni måneders tøven med at informere de franske myndigheder og en efterfølgende massiv tilbagekaldelse af 12 millioner kasser med babymælkepulver, satte Gadaud ikke en eneste af lovbryderne i fængsel! Men i GcMAF-sagen, hvor Lyn og David er uskyldige i enhver forseelse i Frankrig (og alle andre steder) og endda har reddet tusinder af liv, ønsker denne dommer at smide begge disse helte i fængsel (som om det vil eliminere den solide videnskab til støtte for GcMAF), og i meget lang tid. Ja, retfærdighed i Frankrig er virkelig ikke andet end noget kun for eliten, ikke for dig og mig.
Hjælp gerne Lyn & David
NHFs juridiske team i Frankrig handler så hurtigt, det kan, for at få Lyn ud af fængslet, men det kan desværre ikke ske før udgangen af dette år. Jeg mødtes med Lyn hele dagen inden høringen den 16. december og derefter holdt vi igen møde med hende og Davids advokater efter høringen til langt ud på natten. Lyn er ikke glemt, og vores juridiske strategier for at få hende ud skrider fremad.
NHF takker alle, som har doneret og skrevet, for jeres økonomiske og moralske støtte! Men tro mig, når jeg siger, at vi stadig har brug for hjælp. Hjælp gerne Lyn og David, som selv har hjulpet så mange andre. Doner til deres juridiske forsvar på https://thenhf.com/join-us/make-a-donation/
Lad os gøre det til “Retfærdighed for alle” og ikke bare “Retfærdighed for dem.”
Kilde: https://thenhf.com/2019/12/26/gcmaf-the-cancer-cure-that-will-not-die/
Oversat og redigeret af cr@mayday-info.dk 21/1/2020 for May Day
Skriv et svar