Gigt, rheumatisme og podagra

Gigtsygdommene er fundamentalt bindevævslidelser og patienter med disse sygdomme udviser altid ekstremt lav plasmaaskorbinsyre. En moderne gennemgang af lægerapporter om skørbug fra 1700-tallet viser, at gigtsygdomme regelmæssigt var en del af det samlede sygdomsbillede. Siden C-vitaminets opdagelse og isolering har det derfor været naturligt at forsøge at behandle med vitaminet. Forsøgene tager deres begyndelse i 30’erne, men var gennem mange år stort set resultatløse, fordi de anvendte mængder var meget små i lighed med de doseringer, der blev benyttet til at forebygge, behandle og kurere skørbug.

Først i midten af århundredet og med anvendelse af større doser – ét gram fire gange daglig – begyndte man at kunne se resultater. Forbløffende resultater blev i visse tilfælde opnået med intravenøse doser på 6 gram (1).

8 til 12 gram i kombination med anti-biotika havde en bemærkelsesværdig virkning på gigtfeber. Akutte tilfælde af gigtfeber blev derefter behandlet med fra 1 til 10 gram askorbinsyre daglig og opnåede total helbredelse uden hjertekomplikationer i løbet af en periode på 3 til 4 uder. En russisk undersøgelse opnåede tilsvarende resultater med kun 1.25 gram C-vitamin i et komnbinationsprogram over 25 dage.

Alle disse og andre undersøgelser fandt sted i løbet af 50’erne. Herefter sænkede mørket sig atter. Behandlingen i vore dage fortsætter på farmaceutiske præmisser – kortison, smertestillere og andre mediciner med svære kendte bivirkninger.

I den alternative lejr kan man notere sig, at Cathcarts gennemsnitlige dosering for gigtpatienter baseret på tarmtolerance er 15 til 100 gram per døgn fordelt på 4 til 15 doser (PAULING; Linus: How to live longer and feel better; 1986, Avon Books, ISBN 0-380-70289-4).

Litteratur:

(1) CHERASKIN, Emamuel: The Vitamin C Connection; Thorsons, 1983; ISBN 0-7225-0908-1.