Golfkrigssyndromet – I moderne krigsførelse lurer farerne på begge sider af fronten

af Alex Dybring, biomediciner, 1999

Den 2. august 1990 blev Kuwait invaderet af Irak. Det blev begyndelsen på Golfkrigen. Omkring 700.000 allierede soldater blev over en periode på 8 måneder sendt til Golfen. Ud af disse deltog 686 danske soldater fordelt med 21 kvinder og 665 mænd.

Et ukendt antal irakere og 240 allierede soldater mistede livet i Golfkrigen. Det er nogle af krigens tragiske konsekvenser. Det er imidlertid andre stærkt foruroligende tal og vidtgående konsekvenser af denne krig, der er emnet i denne artikel.

Kort efter krigens afslutning forlød det, at ca. 10 % af de allierede soldater, udviklede en række symptomer, der siden er blevet kendt under betegnelsen Golfkrigssyndromet. Senere uofficielle tal nævner, at syndromet har krævet mere end 10.000 dødsofre og 250.000 syge. På den baggrund synes jeg emnet fortjener en nøjere gennemgang med fokus på de helbredsmæssige aspekter.

Symptomerne

Nogle af de symptomer som soldaterne fra Golfkrigen begyndte at indberette var:

Kronisk træthed, hovedpine, hukommelsestab, søvnforstyrrelser, impotens, koncentrationsbesvær, kvalme, depression, diarré, vægttab, hårtab, blødende gummer, åndedrætsbesvær, muskel- og ledsmerter, hudlidelser, nyreproblemer og flere former for kræft. Nogle fik flere, andre færre af disse symptomer.

En del golfkrigsveteraner har født børn med misdannelser, og nogle hævder at deres sygdom er smittefarlig, enten via sex, sved eller gennem luftbåren smitte, hvilket uundgåeligt leder tanken hen på mikroorganismer.

Tilsyneladende har en del ægtefæller nemlig pådraget sig lignende symptomer, og nogle af dem klager endvidere over, at deres mænds sæd brænder ligesom salmiak. Nogle byer i USA indførte for flere år siden forbud mod, at golfkrigsveteranerne kan donere blod.

De respektive landes myndigheder har været utilbøjelige til at anerkende, at golfkrigssyndromet er reelt. En del af soldaternes symptomer er tilskrevet klimaforandringer og post traumatiske reaktioner (granatchok).

Maveproblemer er tilskrevet den fremmede mikroflora (turistmave), og vejrtrækningsproblemer har man ment kunne skyldes ørkensand i lungerne. Nogle symptomer har dog ikke umiddelbart kunnet forklares før forskere betalt af uafhængige hjælpeorganisationer påbegyndte nøjere undersøgelser af det kompleks af stoffer, disse soldater var blevet udsat for og at finkæmme dem for oversete skader.

Piller mod gasangreb, spray mod insekter

De allierede kalkulerede med risikoen for at blive mødt med nervegas og bakteriologiske våben. Derfor skulle soldaterne tre gange daglig tage NAPS-tabletter som modgift. NAPS står for Nerve Agent Pretreatment Set. De indeholder stoffet pyridostigmin bromid, der binder sig til enzymet acetyl-cholin-esterase, som nervegasserne ellers ville binde sig til.

NAPS inaktiverer også det afgiftende enzym butyrylcholin-esterase, hvilket er mere uheldigt fordi det derved forhindres i at nedbryde andre kropsfremmede estere. Sådanne fremmede estere findes i insektmidlerne DEET og i Permethrin. DEET blev smurt direkte på huden ligesom myggeolie. Permethrin blev sprøjtet på udrustning, tæpper, soveposer og telte.

En teori går ud på, at NAPS-tabletterne på nævnte vis kan have forhindret insektmidlerne i at blive nedbrudt i soldaternes blod og i stedet have skadet deres centralnervesystem. Kyllinger er som forsøg blevet fodret med NAPS, DEET og Permethrin. De begyndte at ryste, vakle og falde om ligesom nogle af soldaterne. Soldaterne fik ingen oplysninger om bivirkninger, men producenten oplyser på en medfølgende slip, at tabletterne kan virke søvndyssende, give svimmelhed, sløret syn, maveproblemer, tarmluft, hovedpine, øget transpiration, rødmen, muskelsitren og forøget tåre- og spytproduktion.

Alle soldaterne fik bivirkninger når de tog tabletterne – typisk kvalme og diarré. Kvinderne fik meget uregelmæssig menstruation. Nogle fik så massive bivirkninger, at de simpelthen holdt op med at tage tabletterne. Det forlyder, at de franske og Saudi arabiske soldater ikke fik NAPS. Der er heller ikke i samme grad rapporteret om syndromet fra disse lande.

 

Hemmelige vacciner

Af andre forebyggende tiltag, som de allierede soldater blev udsat for, var et omfattende vaccinationsprogram i form af indsprøjtninger. Dette program har givetvis varieret lidt i udformning landene imellem, men beretninger fra amerikanske, britiske og danske soldater fortæller enslydende om en massiv indsats på dette område, men også om hemmelige, eksperimentelle vacciner, som ikke blev noteret i soldaternes vaccinationspapirer. Nogle eksempler:

En engelsk soldat med erfaringer fra Nordirland henviser til sin vaccinationsbog når han skal forklare årsagen til, at han nu døjer med svære psykiske problemer, søvnløshed, vægttab, åndedrætsproblemer og kvalme. I løbet af to dage blev han vaccineret mod kolera, stivkrampe, tyfus, hepatitis, polio, gul feber, meningitis, pest, kighoste og anthrax (miltbrand). Derudover modtog han en ukendt vaccine, som ikke figurerer i hans vaccinationsbog, fordi den er en militær hemmelighed.

En dansk soldat med vedvarende smerter og diagnosen ‚kronisk bugspytkirtelbetændelse‘ mener også, at hans problemer begyndte med en vaccinecocktail samt en hemmelig vaccine, der ikke blev noteret i hans vaccinationspapirer. Han har ikke været rask siden og har perioder med meget svære symptomer. Under en akut indlæggelse på et amerikansk hospital måtte han holdes kunstigt i live af apparatur.

En amerikansk soldat fortæller, at han i løbet af fire uger fik 24 vaccinationer. Ud af disse var de to klassificeret hemmelige. Soldaten mener selv, at de var eksperimentelle. Endnu en amerikansk soldat fortæller, at han fik 13 indsprøjtninger på kun 10 minutter. Fire af disse var hemmelige.

Bestræbelser fra soldater og journalister på at få opklaret, hvor mange hemmelige vacciner, der blev taget i anvendelse og hvad de indeholdt, er blevet mødt med modstridende forklaringer fra militærets side. De har flere gange også beklaget når behørig dokumentation er bortkommet.

Generallæge, viceadmiral Revell har på et lukket møde indrømmet, at der blev benyttet fem eller seks klassificerede vacciner, hvilket er i modstrid med mere officielle forklaringer, der nævner tre: Anthrax (miltbrand), kighoste og pest. De skulle siden være nedklassificeret.

Den engelske homøopat, Dr. Dorothy Shepheard gjorde under 1. Verdenskrig den iagttagelse, at soldaterne altid udviklede en kraftig influenza efter en cocktailvaccination. Mange døde af den, og lige siden er der rapporteret om immunsvækkelser og -fejl i kølvandet på vaccinationer.

En teori forklarer fænomenet på den måde, at så snart en antistofproducerende lymfocyt binder sig til et antigen, (her i form af en vaccinekomponent), bliver lymfocytten ude af stand til at respondere på andre udfordringer, og dette sætter grænser for immunkapaciteten.

Beregninger med børnevaccinationer har vist, at vedvarende immunitet over for børnesygdomme opnået af naturlig vej kun lagde beslag på 3 – 7 % af deres samlede immunkapacitet, hvorimod rutinemæssige børnevaccinationer blev bedømt til at lægge beslag på fra 30 – 70 %, og så er der jo ikke meget til overs til andre udfordringer.

 

Giftige læskedrikke

Sødemidlet Aspartam, også kaldet NutraSweet er også blevet draget ind i som medaktør i golfkrigssyndromet. Det kan umiddelbart lyde mærkeligt og kræver lidt baggrundsviden.

Aspartam blev opfundet i USA i 1965. Godkendelsen af stoffet betragtes af mange som en velvillig gestus overfor erhvervslivet frem for en redelig vurdering og konklusion af stoffets ufarlighed. Historien om fusk med forsøgsresultater, lobbyisme og ignorerede advarsler fra biokemikere da Aspartam skulle godkendes er en beretning for sig.

Stoffet, der søder knap 200 gange mere end stødt melis, er imidlertid godkendt til brug i slankemidler, læskedrikke, tyggegummi og diæt-cola m.fl.

Aspartam består af aminosyrerne asparginsyre og fenylalanin forbundet med methanol, sidstnævnte måske bedre kendt som træsprit. Aspartam tåler ikke høj varme eller et surt miljø, hvilket sætter grænser for anvendelsen og længere tids opbevaring vil nedsætte sødeevnen med op til 60 %.

I kølvandet på Aspartam er der gennem årene indløbet tusindvis af klager over symptomer efter regelmæssig indtagelse af dette sødemiddel samt rapporter om neurologiske sygdomme. Agression, selvmordstendenser, afvigende opførsel, uforklarlige søvnforstyrrelser, ekstreme humørsvingninger og en „brændende“ tunge er symptomer, som også kendes fra golfkrigsveteraner.

Endvidere foreligger der indberetninger om symptomer efter indtagelse af Aspartam, der minder om den type af sygdomme, der er i stærk vækst i de senere år, og som vi kender som multipel sklerose, lupus, epilepsi, kronisk træthed, Lyme´s syge, Alzheimer’s syge, Grave´s syge, Lou Gehrig´s syge, Post polio Syndromet og fibromyalgi.

Den slags symptomer er i stor udstrækning mindsket eller helt forsvundet efter ophør med indtagelse af Aspartam. Har man først mistet sin flyvecertifikat p.g.a. Aspartamfremkaldte epileptiske anfald, er det dog næppe muligt at få det igen. Mere end 600 piloter har rapporteret om bivirkninger fra Aspartam og nogle fik et grand mal under flyvning.

Nede i ørkenen under golfkrigen kom temperaturen op på næsten 50 graders varme. Her blev der aflæsset tusindvis af paller med Aspartamholdige læskedrikke, hvor de stod i ugevis til de var drukket, og bl.a. vedligeholdelsespersonalet drak dem dagen lang.

Som nævnt er Aspartammolekylet ustabilt. En dåse læskedrik, der indeholder 550 mg Aspartam vil efter 6 måneders henstand kun indeholde 155,34 mg Aspartam. Endvidere dannes en del giftige nedbrydningsprodukter.

Mistanken retter sig især mod methanol-fraktionen, der udgør ca. 10 % af sødemidlet. Når temperaturen overstiger 30 grader, fraspaltes methanolet ekstra hurtigt. Methanolforgiftning er kendt for at give synsforstyrrelser og blindhed og kan ændre virkningen af andre stoffer. Methanolet omdannes videre til formaldehyd, som skader immun- og nervesystemet og ved lang tids indtagelse kan det give genetiske skader. Der dannes også myresyre, som kan ophobes i hjerne, nyrer, spinalvæske og andre organer og kan give alvorlige celleskader.

Ved høje temperaturer fremskyndes endvidere det mest frygtede nedbrydningsprodukt diketopiperazin (DKP). Dette stof er under bestyrket mistanke for at forårsage hjernetumorer, livmoderpolypper og forandringer i blodets kolesterol. Mistanken om at disponerede personer kan udvikle „golfkrigssyndrom“ ved indtagelse af store mængder Aspartam er altså ikke helt uberettiget.

Radioaktive granater

En ny type panserbrydende granat blev introduceret på slagmarken under Golfkrigen. Granaten indeholder en kerne af lavradioaktivt uran, som er et restprodukt ved fremstillingen af beriget uran og stærkt giftigt – både som tungmetal og i kraft af sin radioaktivitet. Granaterne bruges først og fremmest mod kampvogne.

Når granaten rammer målet, brænder uranet sig igennem panseret og alt indeni brænder op i en sky, der sender små partikler radioaktivt uranoxid ud i en ukendt radius. Militæret elsker dem fordi de er så billige og effektive. Samme typer granater blev i øvrigt benyttet under konflikten i Kosovo, hvor der er spredt 300 ton forstøvet uran over slagmarken.

Uranpartiklerne er mindre farlige uden for kroppen, men de kan havne i folks lunger, de kan havne i grundvand, de kan sluges og havne i forskellige organer, særligt i nyrerne, men også i lever, nervesystem og knogler og kan forårsage forskellige sygdomme, kræft og skader på arveanlæg.

Syv, otte år efter golfkrigen er der blevet målt uran i golfkrigsveteranernes urin og myndighederne i Irak har rapporteret om dødfødsler, misdannelser, flere kræftformer herunder leukæmi hos nyfødte i det ramte område i 1991.

FN fordømmer brugen af atomvåben, men NATO henregner ikke disse granater under atomvåben, fordi granaten brænder sig igennem panseret. Branden forårsages af selve kraften i nedslaget – og så er det pr. definition ikke et atomvåben.

Det amerikanske forsvarsministerie nedtoner de miljømæssige konsekvenser af granaternes skadevirkning, men her har vi et område, hvor vi alvorligt trænger til en revision af regelteksten så denne type våben forbydes.

Olierøg og giftgasalarmer

Allierede tropper ødelagde 4 atomkraftværker, 27 kemiske fabrikker og lagre, de indåndede ekstrem giftig røg fra 1.100 brændende oliebrønde samt røg fra varmeovnene i deres telte. Nogle soldater rapporterede om nedfald fra nedskudte irakiske Scud-raketter over deres hoveder, og meget tyder på, at de også har indåndet mindre mængder krigsgasser på trods af, at der fra officiel side ikke er frigivet sådanne rapporter.

Det er et emne i tråd med de hemmelige vacciner, hvor soldaterne har én version og de respektive landes forsvarsministerier en anden, hvor aspartamfabrikanten og sundhedsmyndigheder er uenige med uafhængige forskere og mange forbrugere om sødemidlets harmløshed, og hvor militære myndigheder afdramatiserer brugen af lavradioaktive granater.

En talsmand fra USA’s forsvarsministerie fortalte senatsfolk, at der under hele krigen lød 14.000 krigsgasalarmer „tre gange daglig“. I praksis blev disse alarmer ofte hurtigt afblæst således at soldaterne tog deres beskyttende udstyr af.

En udstationeret korporal fra Royal Air Force i en NBC-enhed (der kan afsløre atomare, biologiske og kemiske våben) oplevede en nedskudt Scud-raket falde mindre end 400 m væk. Det lavede et 2,5 m. dybt hul, men heldigvis eksploderede selve sprængladningen ikke. Hans udstyr detekterede nervegassen Sarin, og han chekkede sine måleresultater flere gange.

En operationstekniker på et lokalt hospital så en Scud-raket eksplodere over deres hoveder. Han så tydeligt den sky af damp, der blev udløst ved eksplosionen, hvorefter krigsgasalarmerne lød overalt. Også en tjekkisk giftsporingsenhed målte mindre mængder Sarin og sennepsgas ved fronten.

Biologiske våben

Englænderne sendte 40 mand fordelt i tophemmelige grupper på 5 – 8 mand ud på slagmarken for at afsløre eventuelle biologiske våben. En laboratorietekniker, som var med og iøvrigt blev syg efter 12 vaccinationer, besluttede at afsløre hvad han var blevet bedt om at holde hemmeligt.

Hans team samlede prøver under svære forhold og fik identificeret fire forskellige: Pest, Anthrax og botulisme-toksin A og B. Desværre var deres udstyr ikke sofistikeret nok til at identificere flere. Soldaten påstår, at de påviste mange, mange flere som de altså ikke fik identificeret. Prøverne blev dog frosset ned og sendt hjem til analyse.

Også den amerikanske efterretningstjeneste har ufrivilligt bekræftet tilstedeværelsen af Anthrax under Golfkrigen. Dette er kommet frem i papirer frigivet under en lov om offentlighed i forvaltningen. Andre belastende dokumenter er på mystisk vis „forsvundet“ både i USA og i England. To marinesoldater fra San Diego har fortalt at de så hundredevis af dokumenter fra Golfkrigen blive destrueret, så det er nok tvivlsomt, hvorvidt alt fra denne krig vil kunne dokumenteres.

Militærets øverste ledelse i de respektive lande har på undvigende vis benægtet brugen af kemiske- og biologiske våben under Golfkrigen. Det engelske forsvarsministerieum formulerede det således: „Undersøgelser foretaget af Forsvarsministeriet indikerer ikke nogen bekræftet brug af kemiske midler i krigsførelsen“

Man har undret sig over ordet „bekræftet“. Der er med rette blevet spurgt, hvem der så skulle bekræfte brugen af disse stoffer, hvis ikke de soldater, der var trænet til opgaven og sendt ud i netop denne mission?

Det er blevet foreslået at alarmerne kan være aktiveret af spredning fra bombede fabrikker, der fremstillede disse ting. Måske finder man det pinligt, at USA selv har leveret kulturer af Anthrax, botulisme og byldepest til Irak i midten af 80´erne. Endelig havde præsident Bush truet med at gengælde med atomvåben, hvis Irak anvendte kemiske- og biologiske våben.

Der kan selvfølgelig også være andre svar. Imidlertid er de soldater, der har anet uråd, fortørnede over at giftalarmer er blevet afblæst og derved har udsat mange soldater for stoffer, de ellers havde udstyr til at beskytte sig imod.

Det russiske varelager

Stormagterne har efter 1. Verdenskrig underskrevet en international aftale om forbud mod biologiske våben. Tre år efter denne underskrift begyndte russerne at producere tyfus til krigsbrug. Kanatjan Alibekov var næstkommanderende i russernes tophemmelige program for biologisk krigsførelse. Da han hoppede af i 1992 – et år efter Sovjetunionens sammenbrud – var kapaciteten udvidet betydeligt.

De kunne f.eks producere 500 kg Anthrax om dagen til misiler med 10 sprænghoveder i hver. Hvert sprænghovede kunne rumme de 400 kg Anthrax-sporer, der skal til for at dræbe alle indbyggere i en hvilken som helst storby. Alibekov påstår at programmet fortsætter under Boris Jeltsin.

Rædselskabinettet

Soldater behøver ikke at dø af smitten fra biologiske våben for at blive gjort ukampdygtige, men det er en reel risiko.

Tyfus er en hårdfør bakterieinfektion, som begynder med influenzalignende symptomer med feber og smerter i hele kroppen og nedsat bevidsthed. Der kommer hududslæt og symptomer fra forskellige angrebne organer.

Anthrax (miltbrand) giver høj feber, bylder og åndedrætsbesvær hvorefter man dør. Varesortimentet bestod også særlige udgaver af pest, kopper og Ebola.

Pest forårsager en hav af svære symptomer alt efter arten. Man må forestille sig at udgaven til krigsbrug er en særlig ondskabsfuld udgave, der giver høj feber, ødelagt fordøjelse, lymfeknuder der svulmer op til betændte bylder, blodforgiftning og død.

Kopper er jo officielt udryddet som sygdom, men det er almen kendt, at koppevirus stadig gemmes på laboratorier. Russerne har imidlertid arbejdet på at udvikle en variant, der er immun over for eksisterende vacciner.

Til krigsbrug er kopper velegnet fordi det er en af de mest smitsomme sygdomme, der har eksisteret. Dødeligheden hos folk uden antistoffer er ret høj. Det begynder med influenzalignende symptomer og der danner sig røde, pusfyldte blærer overalt på kroppen.

Ebola er så uhyggelig et virus, at man næppe behøver at modificere det yderligere. Det findes i flere varianter og menes at komme fra junglen i Afrika, som der bliver stadig mindre af. Man leder stadig efter værtsdyret, men har endnu ikke fundet det. Man har bl.a. gættet på et insekt. Dødeligheden af de værste varianter er på 90 %.

Ebola giver høj feber, diarré og man begynder at bløde gennem alle kropsåbninger mens indvoldene bliver lavet om til en gang mousse. Der kendes ingen kur mod denne sygdom, kun karantæne.

Hvad med amerikanerne, englænderne, tyskerne og franskmændende m.v? Ja det melder historien ikke noget om, men man kunne godt forestille sig, at amerikanerne har hemmelige lagre af både det ene og det andet på trods af Nixon’s ensidige stop for biologiske våben omkring 1970.

Krig forurener

Krig har aldrig været sundt, men fra og med Vietman- og især med Golfkrigen har belastningen af miljøet og dermed de involverede soldater og befolkninger nået et niveau, der har medført, at vi også kan føje dette vægtige argument mod at ty til krigshandlinger til den i forvejen lange række.

På en måde var Golfkrigen et koncentrat og en karikatur af problemstillinger, vi finder i et moderne, vestligt industrisamfund med stress og skrantende sundhed, med livsfarlige fødevarer, kontroversielle vaccinationsprogrammer, en stadig strøm af nye skandaler på områder, der vedrører vores sundhed samt fabrikanter og myndigheder, der ikke fortæller os om det. Tænk blot på kogalskabsskandalen.

Golfkrig = frie radikaler

Der findes en fællesnævner, når det gælder de nævnte årsager til golfkrigssyndromet. Det er det faktum, at de alle producerer store mængder frie radikaler. Frie radikaler er løsrevne elektroner fra ilt, der i værste fald øver skade på cellernes arvemasse, DNA, hvilket er sandsynligt i mange tilfælde af golfkrigssyndrom.

Nogle indtager flere antioxidanter mod frie radikalers angreb end andre. Det er tvivlsomt om alle disse skader kan udbedres. Første trin er dog at søge hjælp det rigtige sted. Det vil i dette tilfælde være hos læger og alternative behandlere, der kan stille den korrekte diagnose og som arbejder med afgiftning og mega vitamin- og mineralterapi m.v.

En morale må være, at man ikke skal tage hovedet under armen og stole blindt på myndighedspersoner, men tænke selv og så vidt muligt træffe beslutninger på velinformeret grundlag, men det er desværre ikke altid muligt.

Referencer

Jamal GA: Gulf War syndrome – A model for the complexity of biological and enviromental interaction with human health. Adverse Drug React Toxocol Rev 1998 Mar;17, Abstract. 
Roy, Ravi & Lage-Roy, Carola: Homøopatisk behandling af vaccinationsskader s. 83, Klitrose 1995. 
Buttram, Harold E. & Hoffmann , John Chriss: Vaccinations and Immune Malfunction, Monograph 1986. 
Proctor SP et al: Health status of Persian Gulf War veterans: self-reported symptoms, environmental exposures and the effect of stress, Int J Epidemiol 1998 Dec. 27, Abstract. 
Beck, Rune: Golfkrigens misdannede børn, Politiken 1.12.1994. 
Rundle, Peter: Krigen fortsætter hjemme, Aktuelt 13.1.1996. 
Nystrøm, Kristian: Krigssyndrom skyldes antistof, Jyllandsposten marts 1996 
Golfsoldater syge af medbragte kemikalier, Ingeniøren nr. 23, 7. juni, 1996. 
Winther, Henrik: Syg af ørkenkrigen, Aktuelt 28.3.1998. 
Kvist, Kalle: Krigsveteran knækket af Golf-syndrom, B.T 31.1.1999. 
Jørgensen, Mette & Nielsen, Jørgen Steen: NATO´s giftige fingeraftryk, Information 14.6.1999. 
Fox, Maggie: Ny teori om Golfkrigssyndrom, Politiken 10.5.1999. 
Miller, Neil Z. Gulf War Guinea Pigs. Nexus New Times Vol. 2, No 25 April 1995. 
Guyatt, David G. Gulf War Syndrome – Biological Black Magic. Nexus New Times Vol. 4 No 5 August 1997. 
Kirchheiner, Erik: – og nu venter vi på NutraSweet. Effektiv Naturhelbredelse bd. 2, s.320-39, Sund og Rask, X. 
„Is there any Aspartame in what you eat?“ Konferencepapir, Earth Rainbow Network 1998. Internet. 
Stoddard, Mary Nash: Aspartame: Adverse Reactions Escalating, Internet . 
Østergaard, Troels V: Bomber NATO med uran? Global Økologi nr. 3, jun 1999. 
Orientering, DR prg. 1, 9.6.1999. 
Preston, Richard: Farezone 4, Vinten 1995. 
Rose, Flemming: Frygt for koppevirus som våben. Berlingske Tidende 16.3.1999. 
Bjørnvig, Bo: Biologisk sprængstof. Weekend Avisen 30.7.1999.