“Gut And Psychology Syndrome” – “GAPS”

Af Signe Gad, forfatter til GAPS kogebogen

 

Hvad har ADHD, diabetes, depression, intoleranser, astma, autisme, tarmsygdomme, allergier, angst, sclerose, spiseforstyrrelser, ordblindhed, skizofreni, eksem + en lang stribe andre ”moderne” kroniske diagnoser og gener til fælles, ud over at de giver ubehagelige symptomer?

De har det til fælles, at de kan stamme fra en ringe tarmflora.

Efter at det i løbet af de seneste 10 år er blevet det nye sort at forske i tarmfloraen, er det med dokumentation fra en stadig strøm af resultater blevet et uomtvisteligt faktum, at vi er afhængige af at have en god af slagsen, hvis vi skal bevare et godt helbred – fysisk som mentalt. Desuden illustrerer klinisk erfaring og tusindvis af case stories især fra de engelsktalende lande sammenhængen.

Det er den russisk/engelske neurolog og human ernærings-ekspert Natasha Campbell-McBride, der i 2004 lancerede betegnelsen ”Gut and Psychology Syndrome” (R), eller blot ”GAPS”, som en overordnet betegnelse for de mange diagnoser og symptomer, der kan stamme fra en skadelig tarmflora. Det er også hende, der har udviklet en naturlig og medicinfri løsning, som har været en succes for tusindvis af mennesker, nemlig GAPS-kuren. Hun beskriver i detaljer, hvad GAPS og GAPS-kuren går ud på i sin bog ”Gut and Psychology Syndrome”.

ALLE SYGDOMME STAMMER FRA TARMEN

Det er på basis af foregående kollegers indsats (NOTE 1) samt egen kliniske, forskningsmæssige og personlige erfaring, kuren er udviklet. Hun har også trukket det omkring 2.400 år gamle citat frem af mølposen, sagt af  faderen til den moderne medicin, grækeren Hippocrates: ”alle sygdomme stammer fra tarmen”. I dag har vi erfaret, at i hvert fald rigtig mange sygdomme stammer fra tarmen.

MIT MØDE MED GAPS-KUREN

Selv er jeg hverken kok, ernæringsekspert eller behandler af nogen art. Ikke desto mindre har jeg haft en stor finger med i spillet i forhold til at hjælpe min datter af med kronisk mavepine, som hun var plaget af fra hun var 4 til 11 år gammel. Vores ”tour-de-behandlere” både hos etablerede og alternative sluttede først, da vi havnede hos en funktionel læge, som nævnte ordet ”GAPS”. Hun hjalp med at få lavet de relevante tests og kradsede så nogle links ned, jeg kunne søge på, for at finde ud af mere om denne for mig aldeles ukendte diagnose. Dette var i 2012 og før, medierne begyndte at rapportere om studier, der relaterede til tarmfloraen, så den havde jeg heller aldrig hørt om.

Hvilken åbenbaring, det var, at blive introduceret til denne mikroverdens betydning ikke bare for min datters velbefindende, men for vores alles! Og at indse, at tankegangen og forståelsen bag GAPS er intet mindre end et paradigmeskift i forhold til at forstå sammenhængen mellem livsstil og sygdom.

Det har naturligvis været en glæde at være vidne til, at min datters plager endeligt forduftede. At det så også har vist sig, at jeg selv har fået det væsentligt bedre ved at hoppe med på kuren ”bare i solidaritet, jeg fejler jo ikke noget” er en yderligere overraskelse. Det interessante er dog ikke vores lille historie, men at årsagen til vores problemer er den samme, som den er til massevis af andre menneskers kroniske helbredsproblemer. Og at man selv kan gå i gang med at gøre noget ved dem. På GAPS-kuren skal man også gøre andet end blot at ændre kost for at blive afgiftet, så der tales om et GAPS-program. En stor del af indsatsen foregår dog i køkkenet. Her skal man lave en masse lækker mad, som gerne skulle få en til at få det bedre og bedre – hvis ens symptomer stammer fra GAPS.

Et råd på GAPS-kuren er at bade klorfrit. Fx i havvand eller som her i en kontrolleret ”naturpool”.

 

DET BLIR I FAMILIEN  

Det er klassisk at se hele GAPS-familier, hvor en stribe af GAPS-symtomer nærmest går i arv. Dette skyldes ikke mindst betydningen af fødselsforløbet.

Når et barn kommer til verden, er dets tarm sterilt, hvorefter den straks begynder at blive koloniseret med sin egen flora. Fødes det gennem fødselskanalen, bliver det ”smittet” af moderens bakterieflora. Hvis den er i orden, får barnet sammen med modermælken det bedste udgangspunkt for at danne sit eget mikrobiologiske miljø, som skal beskytte det resten af livet.

Omvendt, hvis moderens flora ikke har det godt – for eksempel fordi hun har været igennem 10-20 antibiotikakure gennem livet – ja, så er denne ”besmitning” en ringe hjælp, (NOTE 2) fordi barnet helt fra starten af livet vil mangle gavnlige mikrobe-arter. Ét job af mange, som disse udfører, er at smide skadelige arter ud af fordøjelsessystemet. Så hvis dørvogterne er fraværende, er der åbent hus i tarmen, hvilket kan lave ravage i et hieaki, der burde have været fint afstemt. Derfor ses det ikke sjældent, at et barn kan få GAPS-symptomer fra en tidlig alder, hvis forældrene har det. Typisk får det også antibiotika mange gange i løbet af livet, og så bliver miseren bare værre.

Er det født ved kejsersnit, er det under alle omstændigheder gået glip af ”besmitningen”, god som dårlig. På tarmbakterieforskeren Martin Blasers laboratorium har man konstateret, at kejsersnitsbørns tarmflora i forhold til børn født vaginalt mangler gavnlige bakteriearter, som ellers har været nedarvet i mennesket gennem årtusinder. Min datter blev født ved akut kejsersnit. Jeg er særdeles glad for, at jeg selv fik antibiotika i den forbindelse, ellers var det ude med mig. Min datter behøvede det bare ikke; ifølge Blaser er det kun 1 barn af 200, der har brug for dette efter akut kejsersnit. Selvfølgelig skal dette ene barn have det. Men som han skriver:”there must be a better way”.

For hver generation siden 40erne, hvor man begyndte at indtage antibiotika, kan familiens tarmflora derfor være blevet lidt ringere. Andre årsager til at den generelt er blevet væsentlig dårligere i den vestlige befolkning (NOTE 3) er desuden, at forskellige næringsstoffer, som man spiste førhen, og som fx findes i mættet fedt, fed fisk, fermenteret mad og fond kogt på ben, er erstattet af billige, flydende eller delvist hydrogeniserede, flerumættede planteolier, hvidt mel, tilsætningsstoffer og en grotesk mængde sukker. Ethvert indtag af medicin påvirker også tarmfloraen i negativ retning, og dette er bestemt ikke blevet mindre i de sidste 50 år; tænk bare på brugen af p-piller, hovedpinepiller og antidepressiva, uanset denne medicins mulige nytteværdi. Nu er vi nået til 3. og 4. generation af personer, hvoraf en del har fået væltet deres indre biokemiske balance af den ene eller anden grund.

HVAD SPISER MAN PÅ GAPS-KUREN?

GAPS-programmet går ud på at afgifte, hele en hullet tarmvæg samt genetablere evnen til at optage næringsstoffer. Hertil foreskriver det forskellige former for mad, som virker medicinsk, et fænomen, vi efterhånden vil komme til at kende som ”functional food”. Det kan fx være enten bouillon kogt på kød eller fond kogt på ben. Det kan være indmad, æg, smør og andet mættet fedt, samt moden ost. Det kan være fermenteret mad, med et højt indhold af probiotika og det kan være friskpresset grønsagsjuice, som virker afgiftende. Udover dette kan man spise masser af grønsager, præpareret i forhold til hvor langt, man er i sin helingsproces. Frugt, nødder og kerner samt kager, kiks, brød og snacks, der ikke indeholder sukker og stivelse er ikke decideret helende, men det bidrager med gode næringsstoffer, det mætter og tilfredsstiller trangen til forskellige smage og konsistenser.

 

SUKKER

Det er sådan, at GAPS-personer ikke kan fordøje sukker- eller stivelsesmolekyler, fordi der er ravage i det komplicerede fordøjelsessystem. I stedet for kan ufordøjede sukker- og stivelses-molekyler i tarmen fungere som dejlig mad for skadelige bakterier, svamp eller parasitter. Ved at udelukke sukker og stivelse kan man således undgå at fodre de mikrober, man ønsker hen, hvor peberet gror. Er man sukkerjunkie, må man enten trappe ned eller med viljens kraft tage en kold sukkertyrker. Gør man sidstnævnte tager det typisk 2-3 uger, før man kan erklære sig for uafhængig.

Gravet laks er en god kilde til fiskeolie. Grav den med honning i stedet for sukker.

 

FABRIKSFEDT

Udover sukker og stivelse gælder det om at undgå virkelig ringe fedt samt unaturlige tilsætningsstoffer. Det vil sige langt det meste forarbejdede mad. Hvad fødevareindustrien har bildt os ind, skulle være et meget bedre alternativ til naturligt mættet og enkeltumættet fedt, er delvist hærdet flerumættet planteolie. Denne form for fedt er en moderne opfindelse, som bliver proppet i et væld af forarbejdede fødevarer, inkl. alternative smørprodukter. Det er uegnet som menneskeføde og skader helbredet. Derfor skal det fuldstændigt undgås. De flydende, billige madolier ligeså, da de allerede ved købet har været opvarmet og behandlet på en måde, så de er helbredsskadelige. Kun de flerumættede olier, der er koldpressede, opbevaret i mørke beholdere og på køl, duer, når de indtages koldt og i små mængder. Når disse olier påvirkes af lys, ilt og temperatur, ændres deres skrøbelige fedtsyrer nemlig til stoffer, der er giftige. Fx  aldehyd og formaldehyd. Velbekomme.

VEGETARISK CONTRA ANIMALSK

I sin artikel ”One Man´s Meat Is Another Man´s Poison” forklarer Dr. Campbell-McBride, hvorfor det er en dårlig idé at prædike ens kostplaner for alle. Vi er forskellige, og er på forskellige stadier i livet, hvor vores behov kan skifte. Men helt generelt er præmissen på GAPS-kuren, at

1) grønsager virker afgiftende. Dette udnyttes, når man ”juicer”, altså indtager friskpresset grønsagsjuice. Desuden opfordrer kuren til, at man spiser masser af grønsager, når de bare ikke er for rå, da GAPS-personer ikke tåler tarm-irriterende fibre under helingsprocessen. Fermenterede grønsager er guld på kuren pga indholdet af probiotika, altså gavnlige mikrober.

2) animalsk føde, ikke mindst dets indhold af mættet fedt vedligeholder cellerne. Det er bl.a. med til at danne kroppens struktur i knogler, muskler, hud, nerver, organer– alle kroppens celler, men gør også meget andet godt for såvel det fysiske som det mentale helbred.

Det nævnes igen og igen, at ”man ikke er på GAPS-kur, hvis man ikke indtager bouillon eller fond dagligt”. Med andre ord, er det et must at spise disse medicinsk virkende supper, hvis man skal gøre sig håb om at få helet tarmvæggen. Bouillon er mildt, mens fond er en kraftigere virkende suppe, der leverer byggemateriale til de perforerede tarmslimhinder. Æg, smør, fermenterede fuldfede mælkeprodukter, modne oste og indmad anprises, da denne type af mad indeholder de essentielle (= livsnødvendige) former for fedtsyrer og naturlige A, D og K2 vitaminer. Er man intolerant eller allergisk på grund af GAPS, er dette også noget, der kan tages hånd om i løbet af kuren. Dog ikke, hvis man har en ægte, genetisk betinget allergi – den kan man ikke spise sig fra.

Angående det mættede fedt, som for nogle typer er animalsk, er dette fedtstof stadig bandlyst fra officielt hold. Sjovt nok har mennesket indtaget denne slags fedt i årtusinder uden af få livsstilssygdomme af det. Og sjovt nok begynder nogle nu at ymte, at kokosfedt, som er det mest mættede fedt, der kan opdrives, alligevel er OK. Hvorfor svinefedt og spæk, som stort set rummer lige så mange enkeltumættede som mættede fedtsyrer, så ikke duer, er mig en gåde, så længe vi taler om fedt fra dyr, der er vokset op under ordentlige forhold og ikke behandles som et industriprodukt. Angående kolesterol vil jeg blot indskyde, at det er livsvigtigt og indgår i et væld af processer, og at det ifølge dygtige fagfolk som Natasha Campbell-McBride, Uffe Ravnskov, Mary Enig og Sally Fallon Morrell ikke i nævneværdig grad dannes af den mad, man indtager – det er kroppen selv, der regulerer niveauet i forhold til hvad der er brug for. Læs især ”Put Your Heart In Your Mouth” og forstå, hvad hjertekar-sygdom egentlig kommer af. Se venligst litteraturlisten.

VÆGT

At tro, at det er mættet fedt, der sætter sig på sidebenene, er i øvrigt forældet. Det er kulhydrater, der feder, især de hvide som i mel, sukker, ris og pasta. Mange, der har gennemført GAPS-kuren, har som en sidegevinst enten tabt sig eller taget på, afhængigt af, om de var over- eller undervægtige. Det har hjulpet dem at fokusere på noget andet end vægten, nemlig på tarmfloraen.

Friskpresset grønsagsjuice er en del af medicinen, da den virker afgiftende.

 

SUMMA SUMMARUM

GAPS-kuren er afgiftende, nærende og celle-styrkende. Har man særlige problemer, fra lette til meget alvorlige, skal der tages hånd om disse helt fra starten. Har du fx candida, tungmetalforgiftning, histaminin- eller fødevareintolerance, SIBO, er du ramt af ME eller andet, så kontakt en professionel med forstand på GAPS, som kan hjælpe med af afklare, hvor du skal sætte ind. Hvis du ikke får has på dine særlige omstændigheder fra starten, bliver kuren ikke en succes. En hel del GAPS-personer er i en tilstand af underernæring, da de ikke er i stand til at optage de næringsstoffer, der findes i maden. Derfor gælder det om at få skiftet de giftige mikrober ud med gavnlige og om at få brudt en ond cyklus ved at genetablere betingelser for, at man kan optage den næring, man spiser.

HVIS DU SELV VIL I GANG MED GAPS KUREN

Viden og indsigt er absolut nødvendig, hvis du pønser på at kaste dig ud som GAPS-kok. Læs bøger, artikler og lyt til podcasts og videoer. Få hjælp fra en GAPS-behandler (NOTE 4) og inspiration fra ”GAPS kogebogen.” Når du har sat dig ind i sagen, og du kender dine helt egne problematikker, evt. fra  svar på diverse analyser, ved du, hvorfor du skal lave mad på en anden måde, end du plejer. Indsigt og fakta om egen tilstand er med til, at du kan bevare motivationen. Det er et stykke arbejde at ændre vaner, men man kan jo nøjes med at ændre én ting ad gangen. Regn med, at du skal sætte et par år af til kuren. Nogle typer patienter, fx ME-ramte, skal regne med endnu længere tid. Kroppen er lang tid om at hele, og tålmodighed er en ven undervejs! Begynd på kuren, når du er klar såvel mentalt som i praksis. GAPS-kuren er ikke et quick-fix, men en grundlæggende helingsproces, som gør rask og for manges vedkommende også medicinfri, så man ikke skal karte frem og tilbage mellem diverse kure eller leve i evig askese for at holde symptomer stangen.

Note 1

især børnelægen Sidney V. Haas, som i 1922 udviklede Specific Carbohydrate Diet, SCD,  til tarmsyge mennesker, samt biokemikeren Elaine Gottschall, forfatter til ”Bryd den onde cyklus”.

 

Note 2

Forskellige typer antibiotika slår skadelige men også forskellige arter af gavnlige bakteriestammer ihjel.

 

Note 3

Pedersen, Oluf Borbye et al. (Sept. 2013). Richness of human gut microbiome

correlates with metabolic markers. Nature.

 

Note 4

GAPS er et registreret varemærke. Det betyder, at det er forbudt at kalde sig GAPS-behandler, med mindre man er certificeret. 

 

Artklen er skrevet i april 2017

 

Litteratur, GAPS-kokken anbefaler:

 Blaser, Martin J. (2014). Missing Microbes. Henry Holt and Company, LLC.

Campbell-McBride, Natasha, MD, MmedSci (neurology), MMedSci (nutrition).

(2014). One Man´s Meat Is Another Man´s Poison. http://www.doctor-natasha.

com/one-mans-meat-another-mans-poison.php

Campbell-McBride, Natasha, MD, MmedSci (neurology), MMedSci (nutrition).

(2004/2010). Gut and Psychology Syndrome. Medinform Publishing

Campbell-McBride, Natasha, MD, MmedSci (neurology), MMedSci (nutrition).

(2012). GAPS Stories. Medinform Publishing.

Campbell-McBride, Natasha, MD, MmedSci (neurology), MMedSci (nutrition).

(2007). Put Your Heart In Your Mouth. Medinform Publishing.

Enig, Mary G., ph.d., og Fallon, Sally. (2005). Eat Fat Loose Fat. Plume.

Fallon Morrell, Sally. (2017). Nourishing Fats: Why We Need Animal Fats for Health and Happiness. NewTrends Publishing Inc.

Fallon Morrell, Sally og Daniel, Kaayla T, ph.d., CCN. (2014). Nourishing

Broth. Grand Central Life & Style.

Gottschall, Elaine, B.A., M.Sc. (1994). Breaking the Vicious Cycle.

På dansk: Bryd den onde cyklus. Thaning & Appel.

Lustig, Robert, MD, Professor of pediatrics. (2014). Fat Chance. Fourth Estate.

Perlmutter, David, MD. (2015). Hjernens nye liv. Borgen.

Price, Western A., D.D.S. (1939, 2016). Ernæring og fysisk degeneration. Qarrtsiluni

Publishing.

Ravnskov, Uffe, dr.med. (2010). Hvorfor et højt kolesteroltal er nyttigt.

Hovedland.

Ravnskov, Uffe, dr.med. (2008). Kolesterol, myter og realiteter.

Hovedland.

Taubes, Gary. (2007). Good Calories Bad Calories. Anchor Books.

Mange links kan findes på www.gapskokken.dk