Hjerte- og karlidelser

C-vitaminets helt centrale betydning for de kredsløbssygdomme, der specielt angriber mennesket som art, er allerede blevet omtalt, men er værd at repetere.

Her er yderligere nogle forsknings- og behandlingsdata, der underbygger det rationelle i at forebygge og behandle hjerte/kredsløbsproblemer med terapeutiske doser af C-vitamin.

Kort efter at man tidligt i 30’erne havde identificeret C-vitaminmolekylet, blev man klar over dets betydning for hjerte/kredsløbsfunktionerne. Fra 1940 og fremover registrerede et stigende antal undersøgelse, at lavt plasmaaskorbin øgede risikoen for blodpropper i hjertekransårene (koronartrombose). Det viste sig også i befolkningen i almindelighed, at mange tilsyneladende raske personer havde katastrofalt lave C-vitaminressourcer, hvilket ikke altid skyldtes hvad man i almindelighed definerer som mangelfuld ernæring; men stress og andre faktorer, der kraftigt øgede de individuelle behov.

I denne forbindelse er det værd at erindre, at blandt de mange grimme ting, som stress gør ved os, går en øget egenproduktion af cholesterol hånd i hånd med en øget brug og nedbrydning af askorbinsyre. Cholesterolet sætter så yderlige C-vitaminfortæringen i vejret og vitaminressourcerne falder mens behovet stiger til det uoverkommelige, nemlig uoverkommeligt at organisere gennem fødeindtagelse.

Mange mennesker er genetisk disponeret for en høj egenproduktion af cholesterol. Cholesterol i maden har ingen afgørende indflydelse på den samlede blodcholesterolkoncentration. Det har sukker derimod; sukker der også blokerer for C-vitaminoptagelsen. Mange af problemerne omkring hjerte- og kredsløbssygdomme ligger andre steder end der, hvor vi i årevis har troet dem placeret.

C-vitaminets evne til at reducere blodets indhold af triglycerider og samlede cholesterolkoncentration, dets evne til at fremme det beskyttende HDL-cholesterol på bekostning af det belastende LDL-cholesterol og dets evne til at hindre den iltning af LDL-cholesterolet, der udgør den egentlige fare i denne sammenhæng, alt dette er forlængst påvist i en lang række undersøgelser, og resultaterne heraf bruges i mere avanceret forebyggelse og behandling af hjertekarlidelser.

Men vore bestræbelser bør ikke udelukkende fokusere på det cholesterol, der – når alt kommer til alt – meget vel kan være en betydelig mindre risikofaktor end andre ofte oversete. Tungmetalforgiftning er afgjort en sådan faktor, og her virker C-vitamin reducerende på både jern (plasmaferritin), kobber, bly og kviksølv (amalgam). Yderlige fremmer C-vitamin jo som bekendt al regeneration af bindevæv og dermed også blodkarrene, deres elasticitet, struktur og gendannelse efter skader.

Hvad der er sagt her vedrører selvfølgelig også blodkredsløbet i centralnervesystemet og angår derfor også forebyggelse og behandling af hjerneblødninger.

Men forebyggelse er altid bedre en helbredelse, som det gamle ordsprog siger. Og det samlede vidnesbyrd er, at gennemsnitlig 3 til 5 gram askorbinsyre daglig på fordelte doser for de fleste vil yde en meget væsentlig beskyttelse mod disse lidelser, vor tids største gruppe af dræbersygdomme.

Det er nødvendigt at pointere, at man selv med en kostlægning ekstremt fokuseret på C-vitaminindtagelse ikke vil kunne komme op på de mængder askorbinsyre, vi her taler om. Koncentrerede tilskud er nødvendigt. De meget store variationer i individuelle behov vil også i visse tilfælde gøre, at de foreslåede 5 gram ikke vil vise sig at være nok. Her er Cathcarts tarmtolerancemetode stadig det bedste mål for individuelle behov.

Den kraftige understregning af C-vitamins betydning må imidlertid ikke misforstås som en favorisering af denne substans i forhold til andre faktorer. Al biokemisk aktivitet bygger på samarbejde og involverer i sidste instans samtlige nutrienter. Vitamin E’s betydning for hjerte og kredsløb er uvurderlig, og det samme gælder mineralerne selén, magnesium, kalcium, zink og krom. Aminosyrerne carnitin og taurin kan i nogle tilfælde være af afgørende betydning. Livsstilssanering og fornuftig motionering er også uomgængelige bestanddele af både forebyggelse og behandling.