Til Fødevarestyrelsen 

 hoering@fdir.dk 

 Fødevaredirektoratets Kontor for Ernæring 

 

 30-9-2004

 

 Undertegnede, der er blevet høringsberettiget ifølge e-mail fra Helle Egebjerg Andersenaf 13-9-2004, vil hermed gerne fremføre nedenstående kommentarer til ”Vejledning om kosttilskud”. 

 

 Jeg kan indledningsvist erklære mig enig i høringssvaret fra Vitalrådet, herunder at vejledningen ikke er i overensstemmelse med bekendtgørelsen af 21/7-03 eller EU direktiv 2002/46/EF og med Vitalrådets høringssvar i det hele taget, og med May Days og LNS høringsssvar, som jeg er bekendt med. 

 

 Det overordnede formålet med vejledningen er ikke beskrevet, udover at man gennemgår kosttilskudsbekendtgørelsen. I EU-direktivet har man skiftevist talt om beskyttelse af forbrugerne og folkesundheden, og om varernes frie bevægelighed. 

 

 Nå man taler om forbrugerbeskyttelse og folkesundheden, så er det helt andre ting, som kræver opmærksomhed, for kosttilskud er et forsvindende lille problem i forhold til skader og død på grund af lægemidler, tobak, trafikdød, maden (især kød og kødprodukter) og tilsætningsstoffer til maden. Se vedhæftede Relative Risks of Hospital Care, Pharmaceutical Drugs, Traffic Accidents, Foods, and Dietary Supplements (Bilag 1). 

 

 Vedhæftet også (bilag 2) fødevareminister Marianne Fischer Boels svar til formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup, hvor ministeren indrømmer, at der ikke er registreret skadelige virkninger efter indtagelse af kosttilskud i Danmark. 

 

 I svaret er der henvist til en amerikansk undersøgelse, der påviste negative effekter af vitaminerne C og E, selen og beta-caroten. Denne undersøgelse er siden blevet kritiseret sønder og sammen og var ensidigt beregnet på at mistænkeliggøre disse kosttilskud, som et hav af andre undersøgelser har vist er gavnlige for sundheden (bilag 3). 

 

 Det virker, som om medarbejdere i Fødevaredirektoratet selektivt har fæstnet deres opmærksomhed på studier af meget dårlig kvalitet, hvor man nøje har tilrettelagt dem med henblik på at påvise negative effekter, og iøvrigt har brugt vitaminer og andre antioxidanter af så dårlig kvalitet, at deres virkning forudsigeligt var dårlig. 

 

 Samtidig har man overset de mange gode artikler, der er publiceret i en række videnskabelige tidskrifter af høj kvalitet, og kun læst dem, der er publiceret i lægevidenskabelige tidsskrifter, som i disse år er under stærk og berettiget anklage for at optage artikler, hvor forfatterne er knyttet til lægemiddelindustrien (og glemmer at deklarere det) samt fusker med statistikken. 

 

 Hvis ikke Fødevarestyrelsen har helt ubegrænsede ressourcer, er det en total fejlprioritering af afsætte medarbejdere til en specialenhed på seks mennesker, der skal bistå fødevareregionerne i deres jagt på kosttilskud. De ville kunne få langt større betydning for folkesundheden, hvis de skulle beskæftige sig med de mange underlødige fødevarer, der kan købes frit i landets butikker. 

 

 Jeg finder også, at man i udarbejdelsen af ”Vejledning om kosttilskud” i helt urimelig grad har overfortolket EU’s kosttilskudsdirektiv. Især falder det i øjnene, at man overfortolker begrebet ”fysiologiske virkninger”, så Lægemiddellovens definition af lægemidler som ”varer, som er bestemt til at tilføres mennesker eller dyr for at forebygge, erkende, lindre, behandle eller helbrede sygdom, sygdomssymptomer og smerter eller for at påvirke legemsfunktioner” også kommer til at virke som totalt virkelighedsfjerne. 

 

 Vand er således en vare, der både forebygger, lindrer og behandler. Se vedlagte artikel om vand (bilag 4). 

 

 Kamillethé var en antibakteriel, virushæmmende, antinflammatorisk, mavesyrenedsættende, afslappende, beroligende og smertestillende virkning. Hvornår skal vand og kamillethé på recept eller betegnes som håndkøbsmedicin. 

 

 Menneskeheden har i tusinder af år betjent sig af kosttilskud og urter med god virkning og sjældne bivirkninger. I modsætning hertil er bivirkninger af lægemidler i dag den fjerde hyppigste dødsårsag, og lægefejl samt ulykker på sygehusene bidrager også. Se vedlagte (bilag 5). 

 

 Det er karakteristisk for de egne i verden, hvor mange mennesker bliver over 100 år, at der ikke er nogen læger, sygehuse, ingen vestlig medicin, ingen junk-food, man spiser sundt og arbejder, til man dør. 

 

 Sundhedsvæsenet tynges af udgifter til lægemidler, og hvis man gør det sværere for borgerne at få fat i gode og effektive kosttilskud og urter, vil udgifterne til læger og lægemidler stige meget kraftigt. 

 

 Man vil også opleve en grad af civil ulydighed, der vil gøre sort arbejde til en betydningsløs ting ved siden af. Der vil blive importeret masser af kosttilskud og naturmidler fra lande uden for EU, med risiko for, at de er af meget dårlig kvalitet og måske forurenet med lægemidler. 

 

 Det har været hævdet fra Fødevaredirektoratet, at hvis man blot spiser sundt og varieret, så er det ikke nødvendigt med kosttilskud. Adskillige undersøgelser har vist, at det kuen er en mindre procentdel af danskerne, der spiser sundt og varieret. For eksempel er det højst en femtedel, der får 100 gram grønt og frugt hver dag, og kun 40 % af unge mennesker får frugt og grønt hver dag. 

 

 Samtidig fylder folk sig med skadelige ting, som for eksempel cola der medfører kalkmangel i knoglerne og skader på tandemaljen mm., så en betragtelig del af de unge har kalkmangel i knoglerne allerede i teen-age alderen (ifølge undersøgelse på Århus Amtssygehus). Var det ikke bedre at sætte ind over for sådanne ting end over for kosttilskud? 

 

 Mange kunstige tilsætningsstoffer har man ingen viden om, for eksempel aromastoffer, og mange med kendt skadelige virkninger er tilladt. Der er brug for en øget forskning på dette område og en øget indsats over for egentlige fødevarer, der er potentielt sundhedsskadelige (jvnf. bilag 1). 

 

 Der kommer mere og mere viden om, at vitaminer i langt større doser end de anbefalede har en betydelig virkning i forebyggelsen og behandlingen af sygdom. Det er for eksempel klart nu, at befolkningen har brug for langt større mængder af D-vitamin og selen. Det er heller ikke ligegyldigt, hvilke specifikke kosttilskud, der gives (bilag 6). 

 

 Visse genetiske sygdomme kan kureres eller mildnes med meget store doser vitaminer. (Se Bruce N. Ames, Ilan Elson-Schwab and Eli A. Silver. Am J Clin Nutr 2002; 75: 616-58). 

 

 Fødens betydning for sundheden og og i forebyggelse og behandling af sygdom kan også ses i bogen ”Mad din Mirakelmedicin” af Jean Carper. I bogen citeres over 10.000 videnskabelige forsøg. Skal al den mad være håndkøbsmedicin eller på recept? 

 

 Vedrørende anprisninger, så er jeg enig i, at man ikke skal reklamere med, at kosttilskud kan kurere kræft, men jeg finder det fortsat grundlovsstridigt, at man ikke må oplyse forbrugerne om, hvilke gode virkninger et kosttilskud kan have. Det er urimeligt i en oplyst tid, at man forholder borgerne værdifulde oplysninger, som de i øvrigt kan hente på Internettet, med risiko for at få forkerte oplysninger på kommercielle sider. 

 

 Også her kriminaliserer man forhandlere og butiksansatte. Man burde snarere sikre sig, at de butiksansatte har en relevant uddannelse på området, før de udtaler sig om værdien af kosttilskud mm. 

 

 Jeg mener, at Fødevarelovens § 20, stk. 1, nr. 2 snarest bør revideres, og at Danmark bør protestere i EU mod angreb på befolkningens ret til at få fuld oplysning om fødevarers og kosttilskuds positive virkninger på sundheden. 

 

 Man får desværre et klart indtryk af medicinalindustriens store indflydelse på både Codex Alimentarius, EU’s lovgivning på fødevareområdet, på Lægemiddelstyrelsen og Fødevarestyrelsen samt ”Vejledning om kosttilskud”. 

 

 Det er et urimeligt og overformynderisk indgreb i forbrugernes ret til at købe og bruge gavnlige, uskadelige kosttilskud på basis af en ordentlig information og mangeårige erfaringer. 

 

 Mange venlige hilsener

 Carsten Vagn-Hansen

 Speciallæge i almen medicin

 Sundhedskonsulent