Japan: HPV-vaccine på anklagebænken for dens grufulde bivirkninger
Siden juli sidste år har i alt 119 unge piger og kvinder i Japan sagsøgt både den japanske stat og de to vaccineproducenter af HPV-vaccinen, GlaxoSmithKline PLC (GSK) og Merck Sharp & Dohme Corp. (MSD) Ifølge søgsmålene forårsagede selskabernes to vacciner, Cervarix og Gardasil, at kvinderne fik alvorlige bivirkninger, som de nu søger erstatning for.
Skrevet af Ethan Huff, 28. februar, 2017
Nogle af de seneste søgsmål omfatter 28 sager, hvor kvinder i alderen 15-22 udviklede alvorlige bivirkninger som kroniske smerter over hele kroppen, nedsat mobilitet, svære menstruationssmerter og andre problemer som følge af rækken af vaccinationer. Disse kvinder sagsøger ikke blot vaccineproducenterne, men også den japanske stat for at godkende de skæbnesvangre vacciner uden ordentlig sikkerhedskontrol.
En ung kvinde ved navn Erine Sonoda, en 20-årig universitetsstuderende, fortalte The Japan Times (JT), at hun udviklede forfærdelige menstruationssmerter efter sin anden vaccination med Cervarix, som administreres som tre separate indsprøjtninger. Sonoda fik sin tredje vaccination trods menstruationsproblemerne, og efter denne sidste udviklede hun smerter i hele kroppen med det resultat, at hun nu har svært ved at gå uden stok og ofte skal bruge kørestol.
"Jeg følte akut smerte, som om nogen maste mine indre organer … Og det er kun blevet værre," fortalte Sonoda en domstol fra sin kørestol. Sonoda kræver, hvad der svarer til omkring 134.000 US $ (knap 1 mio. kr.) i erstatning for sine skader. "Jeg modtog indsprøjtningerne, fordi staten anbefalede det. Jeg vil have, at staten tager sit ansvar alvorligt mht. at have forårsaget, at vi har fået de symptomer."
Næsten 3.000 japanske kvinder har rapporteret bivirkninger fra HPV-vaccinen, siden den først blev anbefalet – og to måneder senere frarådet – i 2013
Mange andre har som Sonoda lidt af lignende problemer efter at have fået HPV-vaccinationer, herunder mere end 100 andre sagsøgere i hele Japan, der siger, deres liv har aldrig været det samme, siden de fulgte statens råd. Snarere end at opnå beskyttelse mod livmoderhalskræft, som de blev lovet, er mange af disse kvinder nu permanent skadet og har brug for konstant pleje.
Den japanske stat, GSK og Merck benægter alle, at der er nogen årsagssammenhæng mellem HPV-vacciner og alvorlige bivirkninger, derfor deres bestræbelser på at få erstatningskravet benægtet. Disse foretagender hævder, at der ingen videnskabelige beviser eksisterer, som viser nogen farer ved HPV-vacciner; men fortæl det til de næsten 3.000 kvinder i Japan, som har rapporteret alvorlige bivirkninger, siden staten begyndte at anbefale vaccinerne tilbage i april 2013. To måneder senere stoppede staten anbefalingen af HPV-vacciner efter en stribe kontroverser fra mange indrapporterede bivirkninger.
Japans Sundheds-, Arbejds- og Velfærdsministerium indrømmer åbent, at ca. 2.945 personer har indberettet bivirkninger fra HPV-vacciner i de sidste ca. fire år. Samtidig siger ministeriet, at bivirkninger fra vaccinerne er sjældne, og at de kvinder, der hævder at have været skadet af dem, må være blevet ramt af noget andet.
Tilbage i 2016 blev det rapporteret, at vaccinationsraten for HPV i Japan styrtdykkede fra omkring 70 procent til blot én procent efter striden om vaccinens sikkerhed blev en mainstream-sag omkring juni 2013. Da den japanske offentlighed fandt ud af, at staten, ved hjælp af folks skattekroner, støttede en kampagne for at flere kvinder blev vaccineret mod HPV, så var det ramaskrig, der fulgte, nok til at få programmet stoppet i løbet af nogle uger. HPV-vacciner tilbydes stadig kvinder i Japan, men staten anbefaler dem ikke længere officielt.
Læs også her hos The Japan Times
Oversat 19/3/2017 CL
Skriv et svar