Hvad du ikke vidste om Zika-virusset
De gængse nyhedsmedier fortsætter med ukritisk at gentage samme hysteri om Zikavirus, nemlig at det forårsager fødselsskader – men der er en masse information, som forsætligt bliver udeladt. Mediernes falske historier skaber unødig frygt hos offentligheden for en ellers godartet, symptomfri virusinfektion, alt imens de egentlige årsager til fosterskader og hjerneskader går upåagtede hen. Man undlader også at fortælle hele historien om, hvorfor Zika er blevet så stort et problem i Brasilien i de seneste år, og hvordan udbruddet er forbundet med frigivelsen af genetisk modificerede myg (mod denguefeber, red.) i 2012.
Hvorfor bliver Zika beskyldt for fødselsskader?
Mens Zika fungerer som nyeste skræmmebillede, så opfordrer sundhedsmyndighederne kvinder til at udsætte deres graviditet. Nyhedsindslagenes skræmmetaktik forstærkes med advarsler til folk om ikke at rejse eller få børn. Billeder af babyer med indskrumpede hoveder og små hjerner blinker over skærmen, alt imens Zikavirusset får skylden for at forårsage et rekordstort antal fosterskader kaldet mikrocefali.
Fødselsskaderne er reelle, men årsagerne hertil er ikke fuldt forstået. Årsagerne er mangeartede og ligner mere kemisk forgiftning, vaccinationsskader, pesticid eksponering og medicin bivirkninger.
Af de oprindelige 4.180 formodede tilfælde af mikrocefali er kun 270 tilfælde blevet bekræftet af Brasiliens Sundhedsministerium som reel mikrocefali. Af de 270 tilfælde kunne de medicinske forskere kun relatere seks tilfælde af mikrocefali til Zikavirus. Det betyder, at 264 af de bekræftede mikrocefalitilfælde ikke engang viste spor af Zikavirusset! Så hvorfor får Zikavirus skylden for fødselsskader?
Er Zika et biologisk våben?
Zika blev først isoleret i 1947 af forskere, der arbejdede for Rockefeller Foundation. Zika blev "opdaget" i en rhesusabe (makaker) der blev holdt i fangenskab. Mange mennesker spekulerer stadig på, om Zika blev opfundet i laboratoriet udelukkende til eksperimentelle formål.
I årtier var Zikaspredning yderst sjælden. Virusset begyndte ikke at spredes før efter 2012 – lige efter biotekvirksomheden Oxitec udsatte genetisk modificerede myg i massevis i Brasilien. Zikaudbrud eksploderede hurtigt fra de steder, hvor genetisk modificerede myg var blevet sat ud for at bekæmpe denguefeber. Zika har nu spredt sig til 21 andre lande og territorier.
Det mest rystende er, at Zikavirus (ATCC ® VR-84 ™) kan købes fra ATCC laboratorier. Det var blevet deponeret af Dr. Jordi Casals-Ariet fra Rockefeller Foundation og stammede fra blod fra en eksperimentel rhesusabe fra Uganda i 1947. Se video her om hvor det købes
Spørgsmålet er stadig: er Zikavirus et bio-våben, som forsætligt er udsat via genetisk modificerede myg? Måske var det ikke forsætligt sat ud, men var i stedet en utilsigtet konsekvens af udsættelsen af genmanipulerede myg i miljøet for at udrydde denguefeber. Måske er denne Zikatype en resistent, muteret virusstamme – et udviklingsresultat af et myggebårent virus forårsaget af et forfejlet bioteknologisk eksperiment?
Den mest sandsynlige årsag bag eksplosionen af brasilianske fødselsskader
I kølvandet på Zikas spredning mobiliseres nu i Brasilien 220.000 soldater i forsøget på at udrydde myg, der bærer Zikavirus. Det betyder, at tonsvis af insektgifte bliver sprøjtet ind i og omkring boliger, så gravide kvinder og småbørn yderligere udsættes for hjerneskadelige kemikalier.
I 2014 blev det påbudt af den brasilianske sundhedsminister, at alle vordende mødre skulle modtage den nye Tdap-vaccine (stivkrampe, difteri, kighoste, red.) Det betød, at et 20 uger gammelt sårbart foster ville blive udsat for aluminium-adjuvant (hjælpestof i vacciner, red.), kviksølv-konserveringsmiddel, formaldehyd, antibiotika og en lang række andre kemikalier, der kan skade et fosters hjerne i udvikling. Det er derfor ikke tilfældigt, at fødselsskader har skudt i vejret i Brasilien på grund af de giftige ingredienser, som fostre bliver udsat for.
Det er også meget indlysende, hvorfor Zika har fået skylden for fødselsskader. Biotekindustrien bruger Zikavirus til at dække over tre videnskabelige eksperimenter, der er slået fejl (Tdap-vacciner, insektgifte, GM myg). På denne måde kan naturen få skylden, så flere pesticider og vacciner kan blive solgt og flere GM-myg kan udsættes. Offentligheden lærer at frygte naturen endnu mere og holde op med at få børn.
Køb ikke den propaganda!
Kilde: http://www.naturalnews.com/052863_Zika_virus_Tdap_vaccine_GMO_mosquitoes.html#ixzz3zm6nxDUh
Endnu en skræmmekampagne på linje med:
- West Nile Virus
- SARS
- Fugleinfluenza
- Svineinfluenza og
- Ebola
21/2/2016 MWI
Skriv et svar