Det hurtige overblik
Der er i øjeblikket 3 teknologier i drift i Danmark: 2G, 3G og 4G.
De forskellige teknologier benytter forskellige frekvenser. De forskellige frekvenser har udfordringer, fordele og ulemper ligesom de påvirker levende organismer forskelligt. Ikke alle teleudbydere adgang til alle frekvenser.
Frekvensoversigt
- 5G: (700), 3500 og højere frekvenser MHz
- 4G: (450), 800, 1800 og 2600 MHz
- 3G: 900 og 2100 MHz
- 2G: 900 og 1800 MHz
Jo lavere frekvens, jo længere rækker signalet.
Derfor vil de højeste frekvenser være mindre udbredte i yderområder, hvor de ikke gør den store forskel, mens de omvendt inde i byerne er med til at sikre hurtigt internet med færre spidsbelastningsproblemer. Et kommende 5G net vil således heller ikke komme til yderområderne og ikke give mening at etablere i udkantsområder, da frekvenserne er så tilpas høje, at signalets rækkevidde er begrænset til nogle få hundrede meter og potentielt kan bremses eller blokeres af bygningsmaterieler, planter, mennesker og især vand, hvilket vil gøre et 5G net yderst følsomt for bla. regnvejr.
Hvad dækker de forskellige G-teknologier over?
2G – også kaldet EDGE eller GSM (Enhanced Data Rates for GSM Evolution) og (Global System for Mobile Communications)
2G var den første teknologi, der kunne bruges til data på telefon og til de første versioner af såkaldt mobilt bredbånd, men det er reelt så langsomt, at det er tæt på ubrugeligt til netadgang, men til gengæld virker det glimrende til tale, sms og til afsendelse af billedbeskeder selvom det er langsomt. Telefoner der ikke har netadgang kan ofte kun modtage 2G-signaler, men ret beset alle smartphones kan som minimum også modtage 3G.
3G – også kaldet UMTS, HSPA+, WCDMA eller Turbo3G (Universal Mobile Telecommunications System)
I begyndelsen af 3G æraen var det kun 2100 MHz man anvendte til 3G signalet, men den høje frekvens gør også signalet ret kortrækkende og derfor kom der en masse 900 MHz master op – ikke mindst i yderområderne, da masterne rækker længere, og dermed hjælper med at dække netop de yderområder, hvor udbyderne har svært ved at have kommerciel interesse i at nå ud. (tele- og mobilmarkedet er utrolig profitstyret og hvis du er i tvivl om dette så se denne præsentation af 5G teknologien med chefen for FCC Tom Wheeler her)
3G signalet bruges til både data, men også til tale og sms på langt de fleste mobiltelefoner. Kun ældre mobiltelefoner (af og til kaldet BRICK-phones (mursten)) kan ikke modtage 3G men udelukkende 2G. I Danmark er der stadig markant bredere 3G end 4G-dækning.
4G – også kaldet LTE (Long Term Evolution)
I dag er der tre forskellige frekvenser til 4G. 800, 1800 og 2600 MHz. På grund af de forskellige frekvensers rækkevidde anvendes 800 MHz og til dels 1800 MHz i yderområderne, mens 2600 MHz båndet især er at finde i byerne hvor afstandene er kortere.
LTE kan bruges til data på telefoner og mobilt bredbånd. Med tiden bliver det også muligt at lave taleopkald via 4G, men det er endnu langtfra en selvfølge – hvis du ikke kan ringe via 4G, vil din telefon automatisk skifte til 2G eller 3G.
En enkelt udbyder af mobilt bredbånd anvender 450 MHz og dækker dermed bredt. Derfor er frekvensen sat i parantes i oversigten.
5G – også kaldet NR (New Radio)
Tænkes indført som “tingenes internet” som en form for automatiseret net, som forbrugsartikler, hvidevarer, underholdningsteknologier, forbrugsmålere, transportmidler samt overvågnings- og kommunikationshardware kan forbindes via.
Nettet er en videreudvikling af den eksisterende 4G teknologi.
I Danmark er der i øjeblikket afprøvning af de lavere frekvenser (under 6000 MHz (6 GHz)) som også kaldes FR1-spektret indenfor 5G frekvenser. De højere frekvenser (over 6000 MHz (6 GHz)) også kaldet FR2 kendetegnes ved væsentligt højere hastigheder (op til 20 gange hurtigere end 4G) – men har den udfordring og ulempe, at de ekstremt højfrekvente signaler har en ultrakort rækkevidde.
Man vil derfor næppe se en udrulning af FR2 spektret i udkantsområder fordi det er økonomisk urentabelt. Afstanden fra mast til modtager er FR2 spektret begrænset til få hundrede meter /i praksis 150 meter) da signalet ellers ikke når frem eller har så mange forstyrrelser, at fejlretningen i praksis vil sænke hastigheden hvormed data overføres.
I byer, offentlige bygninger, trafikknudepunkter, skoler, sygehuse, institutioner og erhvervsområder vil man dermed sandsynligvis relativt hurtigt kunne tjene investeringen i de tusindvis af nye små master ind og derfor vil tele-industrien være motiveret til at sætte master op i disse områder. Det vil dog altid være forbrugerne der betaler for disse mange master, installationen, vedligeholdet og mastelejen. Enten via abonnementet eller via skatten hvis myndighederne bliver tilpas lobbyeret af teleindustrien til at bruge løs af skattekronerne som tilskud til udbygning af nettet.
Til gengæld er det primært de ultrahøje frekvenser på 6 GHz og derover, som internationale forskere advarer kraftigt mod udrulningen af. Det er disse frekvenser der allerede for nuværende anvendes til militære formål i forbindelse med crowd control til afvisning af pirater og opløsning af demonstrationer da signalets bølgelængde befinder sig i det såkaldte millimeter-område hvor der opstår en resonans-tilstand mellem kroppens celler og signalet. Eksponering for sådanne frekvenser vil derfor kunne forårsage direkte fysiske symptomer, ubehag og afstedkomme sygdom og potentielt død.
Signalerne er ydermere fokuserede og undergår en såkaldt “linse-proces” som potentielt kan forstærke det udsendte signal mange gange. Et svagt signal, som har relativt små muligheder for at virke på større afstande kan opforstærkes og koncentreres på et lille område og dermed opnå langt større effekt og dermed forårsage skader, som man i udgangspunktet ikke ville tilskrive det oprindelige signal. Der findes allerede såkaldte Lens Gain Antennas for 5G på markedet.
Både 2G, 3G og 4G er både undersøgt af industrien selv og af uafhængige forskere i forhold til helbredseffekter. Resultaterne afhænger af hvem der betaler studiet ser det ud til, altså potentielt en mulighed for videnskabelig uredelighed eller industriel påvirkning af resultaterne som f.eks. det danske kohorte-studie, som myndighedernes eneste såkaldte “ekspert” på området stod for i samarbejde med teleindustrien.
Læs mere her om den massive svindel og bedrag der er indenfor forskningsfeltet ikke-ioniserende stråling. Rapporten kan også hentes lokalt på May Days server her
Se mere om 5G teknologien her
Støt borgerforslaget om en test af 5G-teknologiens effekt på levende organismers forplantningsevne her
Skriv et svar