Efterhånden som tiden går, bliver flere og flere dokumenter, der tidligere var klassificeret som fortrolige i USA, frigivet. Nogle får dem også ud ved at bruge Freedom of Information Act, som er en lov, der tillader almindelige mennesker at søge aktindsigt i statens hemmeligheder. Hvad er der kommet ud om UFO’er? Interessante oplysninger. Vi har plukket lidt i nogle af dokumenterne.
Tidligere amerikanske officerer i flyvevåbnet fortæller om deres oplevelser med UFO’er på atommissilbaser
27. oktober 2010, ABC News
Den
amerikanske regerings officielle linje er måske, at uidentificerede flyvende
objekter (UFO’er) ikke udgør en national sikkerhedstrussel, men en gruppe
tidligere luftvåbenofficerer mødtes i hovedstaden for at fortælle en anden
historie. Under en pressekonference på National Press Club i Washington DC,
sagde syv tidligere luftvåbenofficerer, der engang var udstationeret på atombaser
rundt om i landet, at UFO’er ikke bare havde besøgt Air Force-baser. Nogle af
dem havde også haft succes med at deaktivere de atommissiler, der var placeret
der. “Jeg vil gerne have, at regeringen anerkender, at det fænomen
eksisterer,” sagde Robert Salas, en tidligere US Air Force Atombaseofficer.
Salas sagde, at han ikke tror, at de UFO’er, som han hævder at have mødt, havde
nogen form for fjendtlig hensigt, men han mener, at de ønskede at efterlade et
indtryk. “De ønskede at sætte fokus på vores atomvåben og komme med et
budskab,” sagde han. “Min fortolkning er, at det er et budskab om, at
vi skal skrotte dem, for ellers vil de indebære vores egen undergang.”
Andre tidligere officerer fortalte fra deres tid i tjenesten lignende historier om uforklarlige lys, der bevægede sig, og flyvende genstande med mærkelige former. Leslie Kean, en undersøgende journalist og forfatter til en ny bog “UFOs: Generals, Pilots, and Government Officials Go on the Record“, sagde, at tusindvis af sider med dokumentation understøtter officerernes oplysninger. Hun har brugt de sidste 10 år til at undersøge UFO’er og finkæmme tusinder af sider af frigivet statsligt materiale. Kean sagde, at i et frigivet dokument, som hun undersøgte til sin bog med relation til Salas-hændelsen, stod der: “Det faktum, at der ikke let kan identificeres nogen åbenlys årsag til tabet af de 10 missiler, er en grund til alvorlig bekymring i det pågældende hovedkvarter.”
Bemærk: Se CNN dækning af dette helt fantastiske vidnesbyrd. Det er ikke første gang, at vidner fra staten og militæret har vidnet i National Press Club om et kæmpe cover-up omkring UFO’er. Se her 22 vidner give vidneudsagn om bemærkelsesværdige personlige historier i maj 2001. Et tosiders skriftligt resume giver et fantastisk UFO-vidnesbyrd fra topofficerer. Og gå ikke glip af disse fascinerende nyhedsartikler om UFO’er. Måske den bedste UFO dokumentar nogensinde, Out of the Blue, er også blevet frit tilgængelig.
Projekt Blue Book’ er baseret på en sand UFO-historie
15. januar 2019, New York Times
Project Blue Book var kodenavnet for et luftvåbenprogram, der blev oprettet i 1952 … for at bortforklare eller latterliggøre så mange [UFO]-rapporter som muligt for at mindske mulig panik og beskytte offentligheden mod et ægte nationalt sikkerhedsproblem. Den fremtrædende astronom J. Allen Hynek blev rekrutteret som Blue Books videnskabelige konsulent og var oprindeligt forpligtet til at bortforklare flyvende tallerkener som naturlige fænomener eller fejlidentificering. Hynek, den tidligere UFO-skeptiker, konkluderede til sidst, at de var et reelt fænomen med kæmpe behov for mere videnskabelig opmærksomhed, med hundredvis af sager i Blue Book-arkiverne, der stadig var uforklarede. Selv mange af de “lukkede” sager blev løst med latterlige, ofte meget irriterede forklaringer, nogle gange af Hynek selv.
Blue Book samlede rapporter om 12.618 observationer af uidentificerede flyvende objekter, hvoraf 701 forbliver uforklarede til i dag. Mysteriet om de ubestemmelige flyvende objekter er stadig langt fra løst. I 1947 sendte General Nathan Twining … et hemmeligt notat om “Flyvende tallerkner” til den øverstbefalende for hærens luftstyrker på Pentagon. Twining udtalte, at “det rapporterede fænomen er virkeligt og ikke fantasteri eller fiktivt.” Dokumenter viser, at CIA derefter udtænkte en plan for en “national politik” med hensyn til “hvad man skal fortælle offentligheden om fænomenet for at minimere risikoen for panik.” CIA udstedte en hemmelig rapport, der anbefalede et bredt uddannelsesprogram for alle efterretningstjenester med henblik på “uddannelse og latterliggørelse”. Da Blue Book lukkede i slutningen af 1969, løj luftvåbenet direkte over for det amerikanske folk.
Bemærk: Se mere detaljerede resuméer af dybt afslørende nyhedsartikler om UFO cover-up fra store, pålidelige mediekilder. Udforsk også de fremragende og pålidelige kilder, der findes i vores UFO Information Center.
Kilde: https://www.wanttoknow.info/ufosnewsarticles Oversat og redigeret af cr@mayday-info.dk 23/3/2019
Skriv et svar