Bl.a. klippet fra TÆNK, marts 2026
Artiklen beskriver, hvordan moderne internetforbundne biler i stigende grad indsamler store mængder data om både køretøjet og føreren. Formålet er at gøre kørsel mere komfortabel og effektiv gennem funktioner som navigation, opkald og smartphone-integration. Men denne digitalisering fører også til omfattende overvågning.
Biler registrerer ikke kun tekniske oplysninger om ydeevne, men også personlige data om føreren. Dette kan omfatte information om køreadfærd, daglige rutiner, bopæl og endda biometriske data såsom fingeraftryk, når du låser bilen op med en fingeraftryksscanner.
Ifølge Datatilsynet forvandler dete i praksis bilen til en “computer på hjul”. De fleste biler har et SIM-kort, hvilket betyder, at næsten alt, der kan registreres, bliver registreret. Disse data kan potentielt misbruges.
Et centralt problem er, at mange bilproducenter kræver, at brugerne accepterer omfattende dataindsamling for overhovedet at kunne bruge bilens funktioner. Selvom GDPR fastslår, at samtykke skal gives frivilligt, er det i praksis tvivlsomt, hvor frivilligt det er, når funktioner forsvinder, hvis man siger nej. Eksperter påpeger, at det kan være i strid med reglerne, da det udgør “betinget samtykke”, som indirekte tvinger brugerne til at acceptere vilkårene. Derfor ender de fleste med at godkende betingelserne uden at tænke nærmere over det.
Forbrugerorganisationer mener, at ansvaret ikke ligger hos forbrugerne, men hos producenterne, som skaber et system, hvor det er svært at undgå datadeling. Samtidig er der stor usikkerhed om, hvad der faktisk sker med de indsamlede data. Det er ofte uklart, hvordan data opbevares, bruges, og hvem der har adgang til dem.
TÆNK understreger, at denne mangel på gennemsigtighed kan have alvorlige konsekvenser. Hvis data ikke beskyttes ordentligt, kan hackere for eksempel finde ud af, hvornår en persons hjem står tomt. Derudover kan data deles med fx forsikringsselskaber, hvilket man allerede har set i USA.
Derudover kan bilen registrere, hvor man har været og ens rute, køreadfærd og endda køn, sprog, nationalitet og musikpræferencer. Den kan også indsamle data om din kommunikation: opkald, beskeder og internetaktivitet, som kan bruges til at kortlægge dine sociale relationer. Infotainmentsystemet kan indsamle data om radio, musik, apps og hvad du lytter til.
Ifølge FDM (Forenede Danske Motorejere) er det i praksis kun bilproducenterne selv, der har fuldt indblik i dataindsamlingen, og de giver ofte uklare svar, når de bliver spurgt. Eksperter peger også på politiske forhold, da bilindustrien har betydelig økonomisk og politisk indflydelse i Europa, hvilket gør regulering vanskelig.
Derfor påpeger artiklen, at både forbrugerorganisationer og Datatilsynet efterlyser politisk handling. Et konkret forslag er at indføre en standardiseret “datadeklaration” for biler, som tydeligt informerer forbrugerne om, hvilke data der indsamles, hvordan de bruges, og hvilke konsekvenser det har. Målet er at øge gennemsigtigheden og sikre, at forbrugernes rettigheder respekteres.
Biometri og øjenbevægelser
Den slags er ret almindeligt i nyere (især dyrere) biler. Det kaldes et Driver Monitoring System (DMS), og mange af disse systemer bruger kameraer til at spore dine øjne. Teknologien er ganske avanceret: den kan måle øjenbevægelser, ansigtsudtryk og opmærksomhedsniveau i realtid.
Avancerede systemer bruger typisk et infrarødt kamera (ofte placeret ved rattet eller bakspejlet) eller software/AI, der analyserer:
• hvor du kigger hen
• hvor længe dine øjne er lukkede
• blinkemønstre
• hovedets position
Systemet kan afgøre, om du:
• kigger væk fra vejen
• er ved at falde i søvn
• er distraheret
Alt dette sker inde i bilen—billederne sendes normalt ikke ud, men analyseres lokalt.
Eksempler på biler med øjenovervågningDet findes allerede i mange modeller, for eksempel:
• BMW (flere nyere modeller)
• Mercedes-Benz (f.eks. S-Klasse)
• Tesla (nyere modeller med kabinekameraer)
• Volvo og Polestar
• Toyota og Lexus (nyere systemer)
Disse systemer kombineres ofte med funktioner som:
• adaptiv fartpilot
• håndfri kørsel
• vognbaneassistent
Hvorfor er det blevet så udbredt?
EU kræver sådanne systemer i nye biler fra omkring 2026. De kan reducere ulykker, fordi træthed og distraktion er store årsager til uheld. Systemerne ved nemlig, hvor du kigger hen. De kan i nogle tilfælde genkende dig, og de kan kombineres med andre data i bilen.
Hvis du har spørgsmål om privatlivsindstillinger, så kontakt producenten – ikke forhandleren.
Når du køber en internetforbundet bil, kan du spørge forhandleren om privatlivsindstillinger, men ansvaret for at informere forbrugerne om dataindsamling ligger hos producenten, ikke forhandleren. TÆNKS artikel fortæller, at det er køretøjsproducentens ansvar, da de anses for dataansvarlige for den forbundne bil. Derfor er det producenten, der er forpligtet til at informere kunden. Producenter er dog også forpligtet til at give denne information til forhandlerne, så de kan svare forbrugerne.
Ifølge Peter Grønlund Holm fra Forbrugerrådet TÆNK bør det dog være let at henvise til den privatlivspolitik, som præsenteres for forbrugerne, før databehandlingen begynder.
“Disse indeholder blandt andet producentens kontaktoplysninger samt muligheder for at anmode om indsigt og indgive klager, hvilket forbrugerne bør bruge, hvis databehandlingen er uklar eller fremstår urimelig,” siger han.
Dataindsamling/overvågning krævet af EUI de senere år har EU indført en række krav, der betyder, at nye biler automatisk indsamler data eller overvåger førerens adfærd. Dette er en del af en bredere sikkerhedspakke fra Den Europæiske Union.
Den centrale regulering er General Safety Regulation 2 (GSR2), Forordning (EU) 2019/2144, som gælder for nye bilmodeller fra 2022 og alle nye biler fra 2024.Centrale systemer (og hvad de “overvåger”)
Intelligent Speed Assistance (ISA)
• bruger GPS og kamera til at aflæse fartskilte
• sammenligner din hastighed med grænsen
• advarer eller griber ind, hvis du overskrider den
Dataindsamling:
• din hastighed
• hvor du kører
Advarsel om førertræthed og opmærksomhed
• Overvåger din kørestil eller dine øjne
Dataindsamling:
• kørselsmønstre
• eventuelt ansigts-/øjenbevægelser
Automatisk nødbremse (AEB) Kamera og radar scanner vejen foran
• Registrerer køretøjer, cyklister og fodgængere
Dataindsamling:
• omgivelser
• afstande og bevægelser(typisk ikke personlige data om dig, men stadig konstant overvågning af omgivelserne)
Vognbaneassistent
Kamera overvåger vejstriber
• Registrerer, hvis du forlader din bane
Dataindsamling:
• vognbaneposition
• styrekorrektioner
Event Data Recorder (EDR) — “sort boks”
Et af de mest kontroversielle krav er, at nye biler skal have en sort boks, der registrerer data lige før og under et uheld:
• hastighed
• opbremsning
• ratudslag
• brug af sikkerhedssele
• aktivering af sikkerhedssystemer
Data gemmes kun kortvarigt og bruges primært til ulykkesanalyse.
eCall (automatisk nødopkald)
• Ringer automatisk til alarmcentralen ved alvorlige ulykker
• Sender bilens position
Dataindsamling:
• GPS-position
• tidspunkt
• kørselsretning
Hvor går grænsen?
EU’s officielle mål er trafiksikkerhed, ikke overvågning. Men:
• mange systemer kræver løbende dataindsamling
• grænsen mellem sikkerhed og overvågning kan være uklar
• producenter kan kombinere disse data med deres egne tjenester
Det kritiske punkt
EU kræver funktionerne – men ikke nødvendigvis:
• hvordan data opbevares i detaljer
• hvor længe producenter må gemme dem
• om de må bruges kommercielt (primært reguleret af GDPR)
Lovgivningen kræver sikkerhed – men muliggør samtidig mere dataindsamling.
Sådan beskytter du dine data
• Gennemgå bilens privatlivsindstillinger grundigt, og vær kritisk over for, hvad du deler
• Overvej, om du kan undvære visse funktioner for at beskytte dit privatliv
• Anmod om indsigt i, hvilke data der indsamles, og hvordan de bruges
• Kræv sletning af data, når de ikke længere er nødvendige
• Indgiv en klage til Datatilsynet, hvis du mener, dine rettigheder er blevet krænket
Mere om biler for EHS-folk:
https://esc-info.eu/how-can-you-find-a-vehicle-that-is-suitable-for-ehs-people/
Kilder:
Forbrugerrådet TÆNK 262, 2026, https://taenk.dk
ChatGPT om krav for nye biler.
Redigeret af CR april 2026
