Moderne forskning har åbnet vores øjne for de farer, der er forbundet med eksponering for giftige kemikalier og små partikler, som kan gemme sig i den luft, vi indånder, det vand, vi drikker, den mad, vi spiser, og de produkter, vi bruger på vores krop. Men der er en anden type forurening, som mange af os overser, og som har samme skadelige indvirkning på vores helbred som andre typer forurening. Selv om lysforurening ikke er et ualmindeligt begreb, er det noget, vi skal være mere opmærksomme på, da det påvirker mere end blot vores øjnes sundhed og funktion.
Ifølge undersøgelser virker lys direkte på nethinden – de lysfølsomme lag af nervevæv bagest i det menneskelige øje – hvilket gør det muligt at se ting og udføre en række opgaver, der ikke er billeddannende. Disse opgaver omfatter synkronisering af vores døgnrytme med en 24-timers cyklus og undertrykkelse af melatonin-udskillelsen fra pinealkirtlen, som begge har stor betydning for vores fysiske, mentale, følelsesmæssige og metaboliske sundhed. [1]

Desværre har de teknologiske fremskridt indført kunstig belysning i vores dagligdag. Unaturlige lyskilder som LED-lys og digitale skærme er nu blevet uundgåelige kilder til lysforurening. Denne konstante eksponering for forskellige bølgelængder og intensiteter truer ikke kun med at skade vores nethinde permanent, men kan også skade vores generelle helbred.
Hvordan kunstigt blåt lys skader øjnene
Lys består af energiafgivende partikler, der bevæger sig i bølger af varierende længde. Disse bølger udgør det elektromagnetiske spektrum og er repræsenteret ved forskellige farver. Det menneskelige øje ser kun det, der hører til i den synlige ende af spektret, som repræsenteres af farverne violet, indigo, blå, grøn, gul, orange og rød. [2]
Lysstråler med længere bølgelængder hører til den røde ende af det synlige spektrum og udsender mindre energi end lysstråler i den blå ende. Blå lysstråler har kortere bølgelængder på mellem 380 og 500 nanometer (nm) og afgiver store mængder energi. Omkring en tredjedel af alt synligt lys er højt energirigt blåt lys.
Ud over ultraviolette stråler indeholder sollys forskellige nuancer af røde, gule, grønne og blå stråler. Når sollyset bevæger sig gennem atmosfæren, støder de partikler, der udgør de højenergiske, korte bølger, sammen med luftmolekyler, hvilket får det blå lys til at sprede sig overalt. Det er det, der får himlen til at se blå ud for det menneskelige øje. [3]
Ifølge forskning er ca. 25 % af sollyset blåt lys, selv om den faktiske mængde kan variere afhængigt af årstiden, tidspunktet på dagen og breddegraden på ens placering. [4] I modsætning til andre former for lys kan øjnene ikke filtrere blåt lys effektivt, så mere af dette højenergilys passerer gennem øjnene og når frem til nethinden. [5]
Fordi for meget højenergilys er dårligt for øjnene, har vi mennesker udviklet måder at begrænse mængden af blåt lys i vores øjne på. At knibe øjnene sammen i stærkt sollys og den øjeblikkelige refleks til at kigge væk fra solen er blot nogle af de evolutionære tilpasninger, vi har fundet på for at beskytte vores øjne mod skader fra blåt lys.
Desværre er disse fysiske reaktioner ikke særlig nyttige, når vi har med kunstigt blåt lys at gøre. Ud over, at vi bruger timevis på at stirre på vores telefon eller computerskærm, bringer nærheden af disse kunstige blå lyskilder vores øjne i fare for nethindeskader. [6]
Der er en god grund til, at kunstigt blåt lys anses for at være mere skadeligt end naturligt blåt lys. Selv om sollys er en større kilde til blåt lys end digitale enheder, har naturligt blåt lys en længere bølgelængde, et sted mellem 455 og 495 nm. Det område er faktisk ikke skadeligt, men i virkeligheden gavnligt for den generelle sundhed. [7]
På den anden side ligger det meste af det blå lys, der udsendes af digitale enheder, i intervallet 400-490 nm, med LED-skærme, der topper et sted mellem 435-440 nm. Dette blå lys med kortere bølgelængde og høj energi har vist sig at forårsage irreversible oxidative og fotokemiske skader på cellerne i hornhinden og nethinden. [8]
Ifølge en undersøgelse offentliggjort i International Journal of Ophthalmology kan blåt lys med bølgelængder på mellem 415 og 455 nm, som det der udsendes af LED-lyskilder, forårsage tørre øjne, grå stær og aldersrelateret makuladegeneration. Det kan også hæmme melatoninproduktionen og øge produktionen af binyrebarkhormon, hvilket kan føre til hormonel ubalance og dårlig søvnkvalitet. [9]
Eksponering for blåt lys påvirker det generelle helbred
Din døgnrytme, eller søvncyklus, er en række fysiske, mentale og adfærdsmæssige ændringer, der følger en 24-timers cyklus. [10] Disse ændringer er en del af de ikke-visuelle virkninger, som lys udøver på hjernen. Mens alle typer synligt lys kan påvirke døgnrytmen, har undersøgelser vist, at blåt lys har den største indvirkning af alle. [11]
Som det fremgår af en undersøgelse offentliggjort i Journal of Biophotonics, er blåt lys ansvarlig for at synkronisere ens biologiske ur med solens 24-timers cyklus. Denne synkronisering er afgørende for det generelle helbred, fordi den påvirker humøret, hjernefunktionen og søvnkvaliteten. Undersøgelser viser, at mennesker med søvnmønstre, der ikke er synkroniseret med nat- og dagcyklus, har en høj risiko for at udvikle psykiatriske og neurodegenerative sygdomme. [12]
Om du har gavn af blåt lys eller lider under det, afhænger af tidspunktet på dagen og intensiteten af det blå lys, du udsættes for. Hvis du f.eks. udsættes for naturligt blåt lys om dagen, kan det øge din årvågenhed og hjælpe din hjerne til at fungere optimalt. Men kronisk eksponering for blåt lys med lav intensitet fra moderne apparater, især før sengetid, kan have en negativ indvirkning på din søvnkvalitet og få din døgnrytme til at komme ud af synkronisering.
En gruppe specialiserede nerveceller kaldet retinale ganglieceller findes i øjets nethinde. Disse celler, som er med til at regulere hjernens reaktion på lys, er ekstremt følsomme over for blåt lys. En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Trends in Cognitive Sciences sporede disse reaktioner specifikt til hjerneområder, der er forbundet med årvågenhed, frygt- og stressreaktioner, hormonregulering, følelsesmæssige reaktioner og appetitregulering, hvilket tyder på, at eksponering for blåt lys påvirker en bred vifte af fysiologiske processer og adfærd. [13]
Når blåt lys når din nethinde, stimuleres nethindens ganglieceller til at producere et fotopigment kaldet melanopsin. Dette protein undertrykker din produktion af melatonin, som er det hormon, der frigives af din pinealkirtel om natten for at fremme søvnen, og holder dig vågen om dagen.
Og fordi blåt lys udløser din melanopsinproduktion, kan brugen af apparater, der udsender blåt lys om natten, forstyrre søvnen og din ugecyklussen. Som det fremgår af en undersøgelse, der er offentliggjort i BMC Research Notes, nedsætter kunstigt blåt lys ikke kun søvnighed om natten, men også årvågenheden den følgende dag. [14]
En Harvard-undersøgelse har også vist, at forstyrrelser i døgnrytmen kan øge ens risiko for at udvikle diabetes og fedme. [15] Et kropsur ude af synkronisering øger ikke kun blodsukkerniveauet, det får også leptinniveauet til at falde. Hormonet leptin er det, der gør, at man føler sig mæt efter måltider. Hvis man har lave leptinniveauer, kan det få en til at overspise, hvilket kan øge risikoen for overvægt.
Sådan beskytter du dine øjne og dit helbred mod kunstigt blåt lys
Kronisk eksponering for kunstigt blåt lys fra smartphones, tablets, tv-skærme, computere eller bærbare computere, lysstofrør og LED-lys kan føre til alvorlige sundhedsproblemer. Det kan også forårsage nedbrydning af nethinden og fremskynde genetiske sygdomme, der påvirker nethinden. For at bevare et sundt syn og et optimalt helbred skal du beskytte dine øjne mod kunstigt blåt lys.
På grund af deres kortere bølgelængder flimrer blå lysstråler lettere end stråler med længere bølgelængder. Dette flimmer skaber blænding, som ifølge eksperter er årsag til den hovedpine, øjenbelastning og fysiske og mentale træthed, som folk ofte oplever, når de stirrer på LED-skærme i timevis. [17]
Eksperter siger også, at folk, der bruger digitale enheder i lange perioder, har tendens til ikke at blinke så ofte som normalt, hvilket kan give ubehag og tørre øjne. [18] Selv om dine øjne er udstyret med naturlige lysfiltre, er det ikke nok til at beskytte nethinden mod den irreversible skade, som kunstigt blåt lys forårsager. [19]
Når først nethinden er beskadiget, vil det uundgåeligt udvikle synsproblemer, som i sidste ende kan føre til aldersrelateret makuladegeneration (AMD). AMD er en progressiv øjensygdom og er den førende årsag til permanent tab af synet, især hos ældre voksne på 50 år og derover. [20] Ud over AMD er overdreven eksponering for blåt lys også blevet forbundet med grøn stær og andre degenerative sygdomme på nethinden. [21]
I dag er det helt umuligt at fjerne alle kilder til kunstigt blåt lys fra. Når alt kommer til alt er digitale enheder med LED-skærme blevet uundværlige værktøjer for os i næsten alle aspekter af vores daglige liv. Så hvis du er en af de mange, der er nødt til at tilbringe timer foran en digital skærm som en del af dit arbejde, er det bedste, du kan gøre at reducere din eksponering for det blå lys.
Søg på nettet efter briller mod blåt lys, så får du en masse forslag.
[1] https://www.ncbi.nlm.nih.gov
[2] https://www.allaboutvision.com
[3] http://www.bluelightexposed.com
[6] https://preventblindness.org
[7] https://info.icarelabs.com
[9] https://www.ncbi.nlm.nih.gov
[10] https://www.nigms.nih.gov
[11] https://www.sleepfoundation.org
[12] https://onlinelibrary.wiley.com
[13] https://www.cell.com
[14] https://bmcresnotes.biomedcentral.com
[15] https://www.health.harvard.edu
[16] https://www.healthgrades.com
[17] https://health.ucdavis.edu
[18] https://www.health.harvard.edu
[19] https://www.ncbi.nlm.nih.gov
[20] https://www.aao.org
[21] http://www.bluelightexposed.com
[22] https://journals.plos.org
Oversat og redigeret af CR for May Day februar 2023
Skriv et svar