Indbydelse til foredrag med Lene Hansson og Henrik Dilling samt generalforsamling i May Day
Tid: Søndag den 22. maj 2016 kl. 11
Sted. Rødovregård, Kirkestien 1, 2610 Rødovre
(klik på adressen for link til Google Maps)
Spændende foredrag med kostvejleder og forfatter Lene Hansson og biopat, TFT-terapeut, psykoterapeut Henrik Dilling Hansen.
Psyke og kost er to vigtige brikker til et sundt liv i balance. Gennem dette foredrag vil du lære, hvordan psyken påvirker din fysiske krop og dens funktioner. Er du i ubalance psykisk, kan det helt sikkert mærkes fysisk også.
Du introduceres til syre/base-balancen og raw fod. Menneskets oprindelige føde er nøglen til sundhed, og du lærer om, hvordan du kan gøre din kost mere ”rå” for at få mere energi og styrke.
Tankefelt Terapi (TFT) er en behandling, alle kan bruge til at frigøre psykiske ubalancer og blokeringer i krop og sind. Kort fortalt er TFT sammensat af elementer fra den kinesiske akupunktur og den mere end 5000 år gamle viden om kroppens meridian-energisystem sammen med viden fra psykokinesiologien, almindelig kendt som psykologi og coaching.
TFT er en særdeles effektiv metode til hurtig afklaring af mange problemstillinger, også af dyb karakter. Metoden er med til at fremkalde det, som klienten oftest allerede ved, men ikke er bevidst om, og virker godt sammen med en kostomlægning, da psyke og fysik ofte går hånd i hånd.
TFT kan anvendes ved:
- Psykologisk/følelsesmæssig og fysisk ubehag
- Traume og smertebehandling, fobier, f.eks. flyskræk, højdeskræk m.m.
- Stress
- Afhængighed af f.eks. tobak
- Spiseforstyrrelser, sukkerafhængighed
- Allergi, overfølsomhed i forbindelse med mad og drikke,
Henrik Dilling Hansen, født 1960, har arbejdet med kost, psyke, TFT og personlig udvikling i 33 år. Lene Hansson, født 1963, har udgivet 35 bøger om sundhed, mad og velvære, er en kendt foredragsholder, skribent på BT og har arbejdet med kostvejledning i 26 år.
BESTIL BILLETTER HER
I pausen frem til generalforsamlingen kan man eventuelt besøg udstillingen for kunstneren Henry Heerup, som findes på Rødeovregård og som har åben 11-16 på søndage
Efter foredraget afholder May Day generalforsamling(er), startende kl. 14:30
Dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling:
- Valg af dirigent, og referent.
- Behandling af vedtægtsændringer:
Fra seneste ordinære generalforsamling er der 3 godkendte forslag til ændringer af vedtægterne:
- Denne linie i § 5: På den ordinære generalforsamling vælges 3 suppleanter
Ændres til: På den ordinære generalforsamling vælges mindst 3 suppleanter
- I § 4 stk. 2: 7) Valg af 2 interne revisorer.
Ændres til: Valg af revisor.
- I § 4 stk. 2: 8) Valg af 1 ekstern revisor, såfremt medlemstallet pr. 1. maj overstiger 5000 medlemmer.
Ændres til: Valg af revisor.
Punkterne 7 og 8 i dagsordenen for den ordinære generalforsamling slås sammen da de herefter er enslydende.
Punkterne er godkendt på den ordinære generalforsamling 2015 men skal også godkendes af mindst 2/3 af de stemmeberettigede på en ekstraordinær generalforsamling, da der er tale om vedtægtsændringer jf § 4 stk. 5
Dagsorden for ordinær generalforsamling startende ca. kl.14:45
1) Valg af dirigent, og referent.
2) Fremlæggelse af bestyrelsens beretning.
3) Fremlæggelse og godkendelse af regnskab.
4) Behandling af indkomne forslag.
5) Fastsættelse af kontingent.
6) Valg af medlemmer til bestyrelsen samt suppleanter. På valg er: Mads Wedel-Ibsen og Chusri Larsen, begge modtager genvalg
7) Valg af revisor.
8) Eventuelt.
Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal indsendes til bestyrelsen senest 2 uger før generalforsamlingen
Forslag kan sendes til formanden på mail: mwi@mayday-info.dk
Skriv et svar