Ingefær er en superfood
Ingefærte har vist sig at dræbe kræft, opløse nyresten, forbedre leversundheden og meget mere
14. februar, 2016 af Daniel Barker
Ingefær er et eksempel på en "superfood", der er blevet værdsat i tusinder af år for dets fantastiske sundhedsmæssige fordele, og som nu, ifølge videnskaben, har vist endnu flere gavnlige egenskaber, end de fleste tidligere havde forestillet sig.
Seneste forskning har bl.a. vist, at ingefær kan være op til 10.000 gange mere effektiv mht. at bekæmpe kræft end kemoterapi.
Websiden Food Revolution skriver:
”Et nyt studie ved navn '6-Shogaol Inhibits Breast Cancer Cells and Stem Cell-Like Spheroids by Modulation of Notch Signaling Pathway and Induction of Autophagic Cell Death', identificerede kraftig anti-cancer stamcelleaktivitet i 6-shogaol, en kras bestanddel af ingefær, som dannes, når roden enten bliver tørret eller kogt. Undersøgelsen viste også, at de cancerødelæggende virkninger skete i koncentrationer, der var ugiftige for raske celler – en afgørende forskel fra konventionelle kræftbehandlinger, der ikke udviser denne form for selektiv celletoksicitet og derfor kan gøre stor skade på patienten.”
Cancer-stamceller kaldes sommetider ”moderceller”, fordi de er forstadier til de ”datterceller”, som formerer sig og danner kræftsvulster. Som forskerne bemærkede, så er kemoterapi ikke effektiv mht. at dræbe disse moderceller, og derfor vender kræften i mange tilfælde tilbage.
Fra forskningsresultater:
”Cancer-stamceller udgør en alvorlig hindring for cancerbehandlingen, da de kan være ansvarlige for en dårlig prognose og tumor-tilbagefald. For yderligere at føje til elendigheden så udviser meget få kemoterapeutiske stoffer nogen udsigt til at kunne dræbe disse celler. Adskillige forskere har vist, at cancer-stamceller er modstandsdygtige over for paclitaxel, doxorubicin, 5-fluoruracil og platinbehandlinger. Cancer-stamceller er således en næsten umulig gruppe tumorer at ramme for kemoterapien. Derfor er ethvert middel, der udviser løfte om at kunne dræbe cancer-stamceller, et særdeles ønskværdigt skridt i cancerbehandlingen og bør følges op for yderligere udvikling.”
Ingefær har vist sig at være effektiv til at dræbe ovarie- og prostatacancerceller. Yderligere forskning kan føre til mere effektive behandlinger, som ikke skader sunde celler i kroppen i modsætning til kemoterapi og strålebehandlinger.
Andre sundhedsmæssige fordele
Bortset fra ingefærs potentielle anvendelse i kræftbekæmpelsen, så har denne rod mange andre egenskaber, som gør den til et af naturens stærkeste midler.
Fra websiden HolisticLivingTips.com:
”På grund af sine stærke anti-inflammatoriske, anti-parasitiske, anti-virale og anti-bakterielle egenskaber anses ingefær for at være en af de mest kraftfulde fødevarer i det 21. århundrede.”
"Ingefær er rig på C-vitamin, magnesium og andre mineraler, hvilket gør den yderst gavnlig for sundheden generelt. Den er velkendt for at forbedre fordøjelsen og immunsystemet, lindre smerter og bekæmpe hjerte-karsygdomme, astma og mange andre sundhedsproblemer.”
Sæt skub i dit helbred med ingefærte
En af de bedste måder at høste de sundhedsfremmende egenskaber af ingefær på er ved at drikke ingefærte. Min egen kur for utallige sygdomme er simpelthen at skære nogle friske ingefærstykker i små bidder og derefter koge dem i vand i ca. 15-20 minutter. Jeg kan lide smagen uden at tilføje noget sødemiddel, men nogen finder det måske en smule for kraftigt. Det er min erfaring, at ingefær-te er en af de bedste måder at bekæmpe forkølelsesudbrud, behandle fordøjelsesbesvær og styrke sit eget immunsystem på.
Holistic Living Tips har en opskrift, der kombinerer de sundhedsfremmende egenskaber af både ingefær og gurkemeje, blandet med kokosmælk og sødet med honning.
Opskriften er som følger:
Ingredienser:
Økologisk honning
1/4 teskefuld stødt ingefær
1/4 teskefuld stødt gurkemeje
Kokosmælk
En kop vand
Tilberedning:
Det er ganske let. Først koges noget vand, så tilsættes gurkemeje og ingefær. Lad det simre i 7-10 minutter . Tilsæt mælken, og si teen i en kop.
Gør dig selv en tjeneste, og begynd at drikke ingefærte regelmæssigt. Det er en lækker måde at behandle mindre lidelser på og kan måske endda forhindre dig i at udvikle kræft.
Kilde:
http://www.naturalnews.com/052967_ginger_tea_cancer_prevention_chemotherapy.html
21/2/2016 MWI
Skriv et svar