International domstol anklager Monsanto
Af PAUL ANTHONY TAYLOR
20/04/2017
Efter en todages høring i Holland i oktober 2016 har fem internationale dommere anklaget Monsanto for at deltage i "praksis, der har haft en negativ indflydelse på retten til et sundt miljø, retten til mad og retten til sundhed." I deres rådgivende udtalelse offentliggjort den 18. april 2017, udtalte de, at hvis "Ecocide" (skade eller ødelæggelse af økosystemer – liv og planter i et område) skal anerkendes som en forbrydelse i international ret, kunne de rapporterede fakta henhøre under Den Internationale Straffedomstols jurisdiktion. Dommerne krævede forrang for love om internationale menneskerettigheder og miljørettigheder og skrev, at "tiden er moden til at overveje multinationale virksomheder som en juridisk person, der kan sagsøges i tilfælde af krænkelse af grundlæggende rettigheder."
Image: By Monsanto Tribunal [CC BY-NC 2.0], via flickr.com
Tribunalet hørte i alt næsten 30 vidner fra 16 lande. Efter undersøgelse af beviser på udbredelse af "farlige agrokemikalier i industrielt landbrug", "frembringelse, produktion, introduktion og frigivelse af genetisk manipulerede afgrøder" og "indførelsen af vedvarende organiske forurenende stoffer som f.eks. PCB i miljøet" konkluderede dommerne ubetinget, at "Monsantos aktiviteter og produkter forårsager skade på jord, vand og miljø", og at virksomhedens adfærd har "negativt påvirket retten til sundhed. ”
Image: By Monsanto Tribunal [CC BY-NC 2.0], via flickr.com
De specifikke spørgsmål, som blev behandlet af retten, angik emner vedrørende virksomheders overtrædelser af retten til et sundt miljø, retten til mad, retten til sundhed og retten til fri videnskabelig forskning; samt meddelagtighed i krigsforbrydelser og ecocide.
Mens Monsanto for øjeblikket er ved at blive solgt til den tyske farmaceutiske, kemiske biotekvirksomhed Bayer for et beløb på 66 milliarder dollar, er konklusionerne fra denne internationale domstol tydeligvis af stor betydning for milliarder af menneskers sundhed og liv i hele verden. For enhver, der er i tvivl om, hvad der kan ske, når virksomheder søger at etablere globale monopoler baseret på patenterede produkter, der definerer menneskekroppen som en markedsplads, behøver kun se tilbage på historiens erfaringer.
Oversat og forkortet af CR 25/4/2017
Skriv et svar