May Days nyhedsbrev
Januar 2011, Mads Wedel-Ibsen
Det er en lang tekst, derfor denne inddeling, delvis med nye sider:
- Sidste trykte nyhedsbrev
- Facebook og sociale netværk
- Konference om stråling
- Hvordan elektromagnetisk stråling påvirker os
- Hemmeligt sikkerhedsnet
- Svineinfluenzaen set i bakspejlet
- DNA register i Danmark
- Sjæl og Videnskab på TV DR2
- Chemtrails?
- Polskifte – bevidsthedskifte?
- Boganmeldelse: John Virapen – Bivirkning: Død
- Boganmeldelse: Sundhedsvæsen eller Medicinindustri
Endnu et år er gået i oplysningens navn. May Day er for alvor blevet integreret i det sociale netværk Facebook – et underholdnings- og tidsfordrivssite for nogen. En oplysnings- og vidensdelingsbank for andre. Vi har valgt at deltage som det sidste på lige fod med Selvet, som også er meget aktiv på nettet.
Sidste trykte nyhedsbrev
Vi må nok erkende, at med de varslede portostigninger og den stadig voksende andel af bredbåndskunder i Danmark, så er vi ved at bevæge os over i den elektroniske tidsalder af både lyst og nød. En enkelt udsendelse vil i fremtiden komme til at koste 50 % mere end i dag, når portoen alene stiger 45 %. Det er derfor sidste gang, der udkommer et trykt nyhedsbrev fra foreningen.
Det er et bevidst valg, fordi vi ønsker at koncentrere vores økonomi om at få stablet arrangementer på benene, som er aktuelle med de rigtige deltagere, gøre brug af internet og videomedierne som formidlingsvej af disse ting, så hele landet kan deltage uanset geografisk placering eller eventuelle handicaps.
Facebook og sociale netværk
De elektroniske medier, herunder internetsider og sociale netværk (Facebook) giver jo den fordel, at man kan se eller gense materialet, når man ønsker, og hvor man ønsker det. Og herudover er de gratis at anvende, når først internetopkoblingen er betalt.
Der vil derfor heller ikke, i en periode, være den store forskel på, hvad man kan få som betalende medlem og som ikke-medlem af foreningen. Omvendt arbejder May Day jo også aktivt på at sprede oplysning og viden til befolkningen, så det giver god mening at gøre alt tilgængeligt. Medlemskabet kan derfor i højere grad opfattes som en støtte til arbejdet med at fremme denne vidensdeling.
Vi arbejder på at få lavet differentierede nyhedsbreve, så der fremtidigt vil være nogle oplysninger, som medlemmerne får før alle andre.
Vi vil derfor også beklage, at det kan se ud, som om foreningen har ligget helt stille i året, der er gået. Vi har brugt en del tid på oplysning via Facebooksiden og ligeledes deltaget i de indledende manøvrer op til den stort anlagte konference i oktober.
Konference om stråling
May Day var nemlig medarrangør af konferencen "Bagsiden af det trådløse samfund – forbyggelse nu" den 9. oktober 2010 på Christiansborg. Der var 150 deltagere, der fik 5 timers kompakt indhold som sagtens kunne have været delt ud på en hel dag. Programmet var, set i bakspejlet, nok for komprimeret.
Efterfølgende er initiativtager, forfatter og psykolog Bente-Ingrid Bruuns kronik fra dagbladet Arbejderen udkommet. Bladet Mit Helbredhar dækket konferencen ligesom Foreningen mod skadeligt dentalmateriale har omtalt konferencen og dens hovedpunkter i sit blad.
Det samme har NaturHelse, som er medlemsbladet for LNS, der også var medarrangør. Ole Vestergaard fra Mit Helbred har udsendt mange oplæg, artikler og andre nyheder i tidsskriftet Mit Helbred og opfordrer til at underskrive Københavner Resolutionen, hvor også den vedtagne resolution kan læses.
Jeg håber rigtig mange af os ses til årets generalforsamling den 15. maj 2011. Nærmere herom senere på hjemmesiden samt i nyhedsbrevene.
Med de bedste helsehilsner
Mads Wedel-Ibsen, formand
Skriv et svar