Boganmeldelse
Januar 2011, Mads Wedel-Ibsen
John Virapen – Bivirkning: Død
John Virapen har arbejdet inden for lægemiddelindustrien i 30 år. Nu tager han bladet fra munden og fortæller, hvad der sker i kulisserne.
Lægemiddelindustrien bidrager helt bevidst til at ødelægge menneskers sundhed. Det er en industri, som opretholder pilleforbrug.
Folk spiser medicin så længe de lever, og industrien tjener penge, siger John Virapen. Industrien fortæller ikke om bedre muligheder for at blive rask. Alternativ behandling burde være det første valg, når man bliver syg og ikke sidste halmstrå, som det er for mange. Vi stoler blindt på en materialistisk og teknologisk udvikling i stedet for egen helse.
Virapen har selv arbejdet inden for lægemiddelindustrien i 30 år, er svensk statsborger, nu bosat i Tyskland. I 60’erne studerede han medicin i England og tog senere en doktorgrad i medicinsk psykologi i USA. Han har været ansat i flere lægemiddelvirksomheder, både svenske og internationale.
Han startede som sælger og arbejdede sig op i firmaerne for til slut at virke i toppen af systemet for lægemiddelgiganten Ely Lilly & Co i Sverige. Blandt de produkter han markedsførte indgik bl.a. Prozac/Fontex. Efterhånden går det op for ham, at han kan have været meddelagtig i menneskers død.
Nu vil han afsløre det, han kalder spillet bag den virkelighed, som godtroende patienter daglig tvinges til at have tillid til. Han har skrevet bogen "Piller & profiter", som er en beretning om, hvordan milliarder af kroner bruges på markedsføring af vore daglige lægemidler, og hvordan uetiske metoder benyttes for at påvirke læger, myndigheder og patienter. Bogen er udgivet på svensk og tysk, og den tyske udgivelse er nu trykt i tredje oplag.
ISBN: 13 978-1-6-0264516-5
Kommentar: Prozac/Fontex er ækvivalenter til de danske lykkepiller, som i øjeblikket er under heftig beskydning, fordi det nu kommer frem, at medicinen ikke har bedre virkning end placebo. Dog giver medicinen nogle kraftige bivirkninger og skader brugeren på både kort og langt sigt. I øjeblikket indtager over 400.000 danskere de pågældende piller (på falsk grundlag) Læs mere om bogen her
Skriv et svar