22. april 2011
Kære sundhedspionér og May Day-medlem!
Vi glæder os over at kunne invitere dig til:
Foredrag med indehaver af ”Det Rene Vand” og næstformand i foreningen ”Naturlig Mental Sundhed”
Søren Fokdal
- Hvorfor leder man efter vand på andre planeter?
- Hvorfor kan den vestlige videnskab ikke forstå vands egenskaber?
- Er vand bindeleddet mellem det åndelige og det fysiske univers?
- Hvorfor er der overhovedet vand på planeten Jorden?
- Hvad er vitaliseret vand og kan vand være dødt?
- Hvorfor interesserer folk sig pludselig for vand?
Dette er blot nogle af de spørgsmål som Søren Fokdal vil komme ind på
Søndag den 15. maj 2011 kl. 10.00 Rødovregaard,
Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre
Der er gratis entré – men tilmelding absolut nødvendig
Salen er naturligvis røgfri, ligesom vi henstiller til mådehold med anvendelsen af parfume af hensyn til vore medlemmer der måtte være duft- og kemikalieoverfølsomme samt til bagefter eventuelt at deltage i
M A Y D A Y S ORDINÆRE GENERALFORSAMLING
Dagsorden:
1. Valg af dirigent og referent
2. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning
3. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab
4. Fastsættelse af kontingent
5. Indkomne forslag
6. Valg af medlemmer til bestyrelsen samt suppleanter (alle er på valg)
7. Valg af 2 interne revisorer
8. Eventuelt
Bemærk: Til generalforsamlingen er der kun entré for May Day-medlemmer. Vi serverer vand, te og kaffe, frugt, nødder og brød.
Dagsordenforslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, bedes indsendt til bestyrelsen senest 2 uger før generalforsamlingen. Bemærk venligst, at revisoren stadig arbejder på foreningens årsregnskab.
Ønsker du at se regnskabet inden generalforsamlingen, kan du rekvirere et eksemplar ved at kontakte May Days sekretariat fra den 4. maj 2011. Regnskabet vil blive uddelt på generalforsamlingen og senere udsendt til interesserede sammen med den skriftlige årsberetning for 2010 samt generalforsamlingsreferatet.
Vi håber meget at se dig og du skal tilmelde dig på tlf.: 7020 7770 / fax: 7020 7771 eller pr. e-mail: kontakt@mayday-info.dk – senest 3.5.2011
Venlig hilsen
May Days bestyrelse
Skriv et svar